Torsdag, 15. juni 2001 24:43 (DNT)


[Ingen Nyheder i morgen]

[På grund af min fars 75-års fødselsdagsfest i weekenden, bliver der ikke tid til at skrive nyheder i morgen fredag. /Leif]



Økologiske høns lider mest

Økologiske høns har masser af luft og lys og går ikke i bure. Men for mange høns er det ikke ensbetydende med et bedre liv, tværtimod. Dødeligheden blandt økologiske høns er 3 - 4 gange højere end for høns i de forkætrede burhøns. Det fremgår af en ny anbefaling fra Dyreetisk Råd. Rådet anbefaler faktisk økologiske ægproducenter at gå over til at benytte bure, så hønsene ikke piller eller hakker hinanden. Burene skal naturligvis være meget større en de berygtede bure fra traditionel ægproduktion. Alligevel protesterer Dyrenes Beskyttelse og Brancheforeningen af Økologiske Æg- og Fjerproducenter.

Men måske er der en anden løsning. Den hønsetype, som fortrinsvis bruges til økologisk produktion i dag er valgt fordi den lægger æg med brune skaller. Det opfatter forbrugerne i følge producenter som et tegn på at æggene er økologiske. Men den den danske, hvide hønserace, der lægger hvidskallede æg, er meget mere egnet til at leve i det fri. Fødevareminister Ritt Bjerregaard har i dag netop opfordret til, at man går over til at bruge mere robuste hønseracer.



Synlig politi øger utryghed

Mere politi på gaden har for populære politikere været et krav for at øge trygheden i samfundet, og bevillingerne til mere patruljering har været en del af det seneste politiforlig. Men nu viser en undersøgelse fra Helsingør, at mere politi i patruljebiler øger utrygheden. Når en patruljevogn pludselig dukker op på en villavej tror folk, at der er sket noget meget alvorligt. Samtidig viser undersøgelsen også, at det øgede politiske krav om patruljering går ud over politiets øvrige arbejde, f.eks. opklaring af tyverier.

En af fortalerne for mere politi på gaden, justitsminister Frank Jensen (S) er ikke parat til at opgive kravet. Ved en konference om nærpoliti i dag sagde Frank Jensen, at han ikke kan underkende befolkningens følelser, og henviser til spørgeskemaundersøgelser, hvor man ønsker mere synligt politi. Frank Jensen mener, at man i stedet skal målrette patruljeringen mere og rette den mod steder, hvor "man ved" der opstår problemer. Han mener også, at mere politi på gader og veje på sigt vil øge trygheden, der - mener han - i forvejen ligger i toppen i forhold til andre lande.



Ny Salmonella udbrud

Et landsdækkende udbrud af salmonella-forgiftning efterforskes for øjeblikket af sundhedsmyndighederne. I følge Dansk Zoonosecenter er 50 - 60 danskere allerede angrebet af den farlige variant Bovis Morbificans. Normalt finder man kun 5 - 10 tilfælde af denne type om året i Danmark. Udbruddet er værre end det forrige udbrud i 1998, hvor 35 fik konstateret varianet Manhattan. Alle Fødevareregioner er i gang med at efterforske smittekilden. Man har en mistanke, men vil ikke offentliggøre den for ikke at skabe panik.



Flere danskere anholdt i Sverige

Flertallet af 27 unge, som svensk politi i eftermiddags anholdt nær den skole, hvor de var indkvarteret, var danske. De unge var mistænkt for at ville kaste med steen mod USAs præsident George Bush Jr. Præsidenter var i dag gæst hos EUs statsledere. Tidligere på ugen blev 5 danskere anholdt, sigtet for forsøg på grov sabotage. De nærmere detaljer er ikke oplyst - bortset fra, at nogle af de unge er kendte af dansk politi. I dag blev de 5 ved et lukket grundlovsforhør varetægtsfængslet for 14 dage.


DilleSport


BADMINTON: Gade stadig i top

Peter Gade vandt ikke VM i sidste uge - men han er stadig nr. 1 på IBF's verdensrangliste, offentliggjort i dag. Denne rangliste har resultaterne fra sidste uge med. Men pointen er, at de fleste i toppen af listen over herresingler klarede sig endnu dårligere end Peter. Ja faktisk var det jo kun Hendrawan, Indonesien, der klarede sig bedre. Og han kan så notere sig, at et VM for ham betyder nu er nr. 4, efter Taufik Hidyat og Chen Hong.

Hos damerne har Camilla Martin måtte aflevere sin første plads til - Zhou Mi, Kina. Også er finder vi den nye verdensmester Gong Ruina på 4. pladsen, efter Gong Zhichao, som Gong Ruina slog overraskende ud i semifinalen.

I herredouble er verdensmestrene Tony Gunawan/Halim Haryanto, Indonesien, nr. 5 - efter 3 danske par og et malaysisk. I damedouble svarer virkeligheden til VM - Gao Ling/Huang Sui, Kina, er nu nr. 1., ligesom Gao Ling sammen med Zhang Jun er nr. 1 på mixed double listen - efterfulgt af de to danske bronzevindere, Michael Søgaard/Rikke Olsen og Jens Eriksen/Mette Schjoldager.

Ranglisten offentliggøres hver torsdag og kan findes på internettet på adressen:

http://www.worldbadminton.net/
På browsere med javascript fremkommer en menu, hvorunder man finder punktet "Rankings".



Vejret

En del sol - mest ud på eftermiddagen. Enkelte byger i Jylland. Temperaturer op til 13 - 17 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,7419 DKK,   1GBP     12,1636 DKK,   1DEM*     3,8117 DKK
100JPY     7,1594 DKK,   100ITL*   0,3850 DKK,   1AUD      4,5799 DKK
1FRF*      1,1365 DKK,   1CHF      4,8835 DKK,   1CAD      5,7502 DKK
1IEP*      9,4660 DKK,   1NLG*     3,3830 DKK,   1EUR (3)  7,4551 DKK
100ESP*    4,481  DKK,   1NZD      3,6381 DKK,   1SEK      0,8065 DKK
10BEF*     1,8481 DKK,   1NOK      0,9374 DKK,   100ISK    8,32   DKK  
100GRD*    2,188  DKK,   1FIM*     1,2539 DKK,   1ZAR (1)  1,0781 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (1)  4,8078 DKK,   10THB (2) 1,940  DKK
1HKD (2)   1,1192 DKK,   1MYR (1)  2,2970 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,62% -0,01 (30 år real), 5,37% -0,01 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  908,48 +4,39   KFX (mest omsatte aktier): 314,05 +4,20
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    700,02 +7,34
                            Pr. 29/12                  620,79