Ønsket om skærpelsen er en del af en redegørelse, som rådet offentliggør i morgen, onsdag. Et andet punkt, redegørelsen tager op, er lesbiske eller enlige kvinders ønske om at få børn. Her er rådet delt - formanden Erling Tiedemann, står fast på, at alle børn skal have ret til "en far og en mor".
Statsminister: Regler fulgt!
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) lovede i en 1. maj tale, at han
ville se nærmere på den såkaldte Uma-sag. Uma Ratnavadyvel er tamil, og
er gift med en tamilsk flygtning, der har opholdstilladelse i Danmark.
Han har dog ikke været længe nok i Danmark til, at Uma kan blive
"familiesammenført," så derfor har udlændingestyrelsen og senere
indenrigsminister Karen Jespersen (S) afgjort, at kvinden skal udvises
til hjemlandet. Her skal hun opholde sig knapt 3 måneder - så kan hun
søge om familiesammenføring for sig og parret fælles barn igen. Så har
manden nemlig været her længe nok til at han kan blive
familiesammenført.
Sagen har været en af de fremtrædende på Peter Duetofts (CD) liste over sager med en urimelig og "umenneskelig" sagsbehandling. Peter Duetof beskylder i en kommentar til statsministerens opbakning til Styrelse og Minister at han er en "løftebryder."
Dansk Fysiker hædret
Årets Æreshåndværker er en person, som man traditionelt ikke ville
forbinde med "håndens arbejde" - og dog. Fysikeren, professor Lene
Vasegaard Hau, fik i dag overrakt udmærkelsen af dronning Margrethe, da
der i dag blev uddelt hæderspriser til til nyuddannede håndværkere i
København. Sidste år blev Lene Hau kendt, da hun sammen med sit team af
fysikere på Harvard Universitetet i USA, fik bremset lysets hastighed
ned. Senere fik hun sat lyset helt i stå.
I morgen får hun Ole Rømer-prisen...
Patent-redegørelse
I dag kom regeringens længe ventede redegørelse for eventuel indførelse
af softwarepatenter i dansk lovgivning, således som det er tilfældet i
USA, og som mange europæiske virksomheder har ønsket indført i EU.
Redegørelsen blev udgangen på en debat, hvor fortalere for
softwarepatenter og tilhængere af Open Source havde debatteret i
Folketinget. Efter at have gransket fordele og ulemper er
erhvervsministeriet kommet frem til, at softwarepatenter er en god ting
- under visse betingelser. Betingelserne er, at softwarepatenter kun
gives til programmer, hvis kildekoden offentliggøres. En anden
betingelse er, at det også skal være muligt "i samfundets interesse" at
ophæve patenter, såkaldt "tvangsopløsning". Der skal være krav om
"væksthøjde", dvs. patentet skal repræsentere en væsentlig nyskabelse.
Eksempler som Amazon.com's patent på one-click nævnes som et eksempel
på, hvordan det ikke må kunne gå.
Selv om en stor del af redegørelsen fortæller om Open Source - ofte med fejlagtige detaljer - så nævnes det ikke med et ord i konklusionen.
Erhvervsminister Ole Stavad (S) understreger, at der er tale om et "debatoplæg", og at meget kan ændre sig.
[Opinion: Ja - det tror da pokker. Den konklusion holder ikke en meter. At forestille sig, at nogen virksomhed, der ønsker patent samtidig vil offentliggøre sin kildetekster - og derved afsløre hvor mange, andre patenter de har "lånt" i al stilhed. Og hvordan skulle en patentadvokat kunne gøre sit arbejde, når enhver nørd (eller blot programmør) kan sige ham imod i en retsal. Regeringen - og Folketinget - må se i øjnene, at der tale om et enten eller: Enten går man ind for, at ideer kan patenteres og kreativitet er noget store, internationale virksomheder står for - eller også må man sige nej til denne udvidelse patentbegrebet. /Leif
(BLA*net og Danske Nyheder har deltaget aktivt i kampagnen mod softwarepatenter - og kampen fortsætter...)]
Redegørelsen findes på Erhvervsministeriets hjemmeside:
http://www.em.dk/default.asp?cat_id=372&sub_cat_id=487
men kun i Acrobat (PDF) format.
Graffiti-maler anholdt
Ifølge Jyllands-Posten sider en af de mest produktive graffiti-malere
bag lås og slå. Manden, der kalder sig "Mins", skulle efter sigende være
lederen af banden "Monsters of Art", MOA, hvis signatur ("tags") findes
både i København og mange andre lande. "Mins" blev taget på fersk
gerning, mens han var ved at filme sine egne kunstværker. Udover en lang
fængselsstraf venter også et større erstatningsansvar. DSB har foreløbig
opgjort deres krav til 1 mill. DKK.
SystemForum konkurs
I går blev IT-virksomheden SystemForum taget under konkursbegæring, og
dermed sættes der endelig punktum for forsøgende på at redde
virksomhenden. Den har siden 20. marts været i betalingsstandsning.
Betalingsstandsningen var bemærkelsesværdig ved, at den daværende
ledelse lagde hoveskylden for de økonomiske vanskeligheder på de største
kunder - de danske banker. Bankerne var ved at udvikle et system til
elektronisk fakturering, eFaktura, som SystemForum så skulle programmere
og distribuere. De mange bankfusioner medførte at introduktionen blev
forsinket. Bankerne har afvist denne udlægning, og siger at systemet
blev udviklet til tiden, og at alle finansielle aftaler blev holdt.
[Vi minder om, at redaktøren har en længere fortid i CSC Danmark, og at Danske Nyheder er hosted hos Image - øh - World Online - øh - Tiscali.]
Vejret
Efterhånden opklaring og sol over hele landet. Temperaturer op til
mellem 13 og 18 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,5691 DKK, 1GBP 12,2965 DKK, 1DEM* 3,8144 DKK 100JPY 6,9547 DKK, 100ITL* 0,3853 DKK, 1AUD 4,5083 DKK 1FRF* 1,1373 DKK, 1CHF 4,8671 DKK, 1CAD 5,5724 DKK 1IEP* 9,4726 DKK, 1NLG* 3,3853 DKK, 1EUR (3) 7,4603 DKK 100ESP* 4,484 DKK, 1NZD 3,6540 DKK, 1SEK 0,8321 DKK 10BEF* 1,8494 DKK, 1NOK 0,9411 DKK, 100ISK 8,52 DKK 100GRD* 2,189 DKK, 1FIM* 1,2547 DKK, 1ZAR (1) 1,0778 DKK 100PTE* 3,721 DKK, 1SGD (1) 4,7027 DKK, 10THB (2) 1,878 DKK 1HKD (2) 1,0916 DKK, 1MYR (1) 2,2406 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,63% uændr.(30 år real), 5,35% -0,01 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 902,68 -1,37 KFX (mest omsatte aktier): 310,07 +0,38 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 753,85 +9,47 Pr. 29/12 620,79