Aktuelt politianmeldt
Boet efter den nu lukkede socialdemokratiske avis Aktuelt er blevet
anmeldt til politiet af Datatilsynet. Datatilsynet hed tidligere
registertilsynet og fører kontrol med om registerlovene overholdes.
En tidligere abonnent på Aktuelt har klaget til tilsynet over, at hendes
navn og adresse blev givet til Politiken, der så har leveret daglige
aviser i en periode. Det var Politikens håb, at nogle af de tidligere
Aktuelt abonnenter ville fortsætte med Politiken. Datatilsynet har hæftet
sig ved, at Politiken blev tilsendt automatisk, og at de nye abonnenter
selv skulle sige fra, hvis de ikke ønskede abonnement. Det kaldes negativ
accept, og er ikke lovlig. Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen mener,
at det er Politiken, der har overtrådt god markedsføringsskik. Politiken
afviser begge anklager.
Flere fængslet for rockerdrab
3 mænd, der alle er medlem af rockergruppen Bandidos, blev torsdag aften
varetægtsfængslet for 27 dage - de 13 i isolation, sigtet for drab og
drabsforsøg. Det er drabet på den forhenværende Bandidos-præsident,
Claus Bork Hansen, der blev skudt ned foran sit hjem 21. marts i år.
Mindst 5 personer deltog i drabet, der lignede en likvidering. Claus
Bork Hansen var raget uklar med sine kammerater i Bandidos og var kommet
i såkaldt "bad standing."
Hemmelig fængsling i røverisag
I al hemmelighed har politiet i Glostrup anholdt og sigtet en 4. mand i
sagen med det millionrøverier. Det er en 22-årig mand, der blev
varetægtsfængslet 4. maj. Han stammer ligesom 2 af de 3 andre fængslede
fra Vanløse. Det startede med det rekordstore millionrøveri i Glostrup
27. november, hvor en chauffør på en pengetransport holdt sin kollega op
og forsvandt med bilen. Han blev arresteret et par dage efter, men
pengene var væk. En kammerat til den anholdte kom også under mistanke
for medvirken, men han skjulte sig i flere dage, før han meldte sig til
politiet. Mens politiet efterforskede røverisagen i de to's omkredskreds
faldt de over 9 mill. DKK nedgravet under et bådeskur. Pengene viste sig
meget overraskende at stamme fra et andet, stort kup. Det var mod en
postbil i nærheden af Hillerød 31. marts sidste år.
Pengene fra det store røveri er endnu ikke dukket op. [Den anden
anholdte har tilstået at have opbevaret pengene, gemt i 2 store
sportstasker. Men Sportstaskerne er forsvundet fra gemmestedet. Det har
givet anledning til temmelig mange vittigheder - og en enkelt
tv-reklame.]
Lykkehjulet i TV2 lukker
Efter 13 år lukker TV2 sin version af den amerikanske tv-klassiker
"Wheel of Fortune", Lykkehjulet. Det startede samtidig med, at TV2
startede og blev fra starten en kæmpesucces. I det meste af perioden var
det Bengt Burg, der var værten. De sidste par år faldt seertalene dog,
og ved årsskiftet forsøgte TV2 at forynge programmet med ny vært og nyt
format. Men det hjalp ikke - tværtimod. Programmet sendes resten af
2001, men slutter så ved nytårstid.
Høje priser i Danmark
Dårlig konkurrence er skyld i, at forbrugerpriserne generelt er for høje
i Danmark, skriver konkurrencestyrelsen i sin rapport,
Konkurrenceredegørelse 2001. Rapporten kan dog fortolkes derhen, at de
høje priser ikke er et specielt dansk fænomen, men nærmest et nordisk
fænomen.
Et af de områder, hvor danskerne betaler for meget er byggebranchen. Her betaler man 25% mere i gennemsnit end i resten af Europa. For Erhvervsbyggeri dog kun 10%. Høje avancer og lav produktion er nogle af årsagerne ifølge rapporten. Men også få, dominerende grossister og en stor mængde mindre håndværksvirksomheder der tænker mere på kollegiale hensyn end at konkurrere er medvirkende årsager. På baggrund af redegørelsen vil politikerne på Christiansborg ifølge DR-TVA gerne gribe ind. Men de kan ikke rigtigt blive enige om midlerne. Regeringen bebuder forslag om en yderligere styrkelse af konkurrenceloven, mens Venstre mener at det er de høje danske skatter og at skattestop, som partiet har foreslået, kan give lavere priser i kombination med mere åbne grænser i EU.
Et andet område, der også er karakteriseret som mindre effektivt i Danmark er autoreparationer. Her betaler danskerne 5% mere end andre i EU.
Panik på Storebælt
Et 182 meter lang cambodjansk indregistreret fragtskib "Bella" medførte
stor nervøsitet på Trafikovervågningen ved Storebæltsforbindelsen.
Trafikovervågningen holder øje med skibstrafikken i Storebælt og at
denne især holder god afstand til broen. Men i går morges havde Bella
fuld fart mod broen, og Trafikovervågningen kunne ikke få kontakt med
nogen ombord. Man lukkede derfor for trafikken over bæltet. Knap 100
meter fra broen drejede Bella af, men løb senere på grund mellem Sejerø
og Samsø. Man kom fri af grunden vej egen hjælp, men i dag var skibet så
tilbageholdt, mens 3 inspektører fra Søfartsstyrelsen foretog
undersøgelser på skibet. I dag fik det lov til at fortsætte, men den
endelige rapport kommer først senere. Kaptajnen på Bella har forklaret,
at man havde problemer med en brændstofpumpe og derfor ikke havde
besvaret radioopkaldet.
(torsdag) Fortuna - OB 0-1
(torsdag) FCK - FC Midtjylland 3-0 HFK - Sønderjylland - Silkeborg 0-1 Lyngby - AGF 0-1 OB - Herfølge 4-2 AaB - Viborg 2-1 AB - Brøndby 1-1
Vejret
I det meste af dagen enkelte byger og solstrejf, men efterhånden
overskyet og her til aften udbredt regn fra sydvest. Temperaturer op til
mellem 12 og 18 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,4462 DKK, 1GBP 12,0826 DKK, 1DEM* 3,8154 DKK 100JPY 6,8530 DKK, 100ITL* 0,3854 DKK, 1AUD 4,4352 DKK 1FRF* 1,1376 DKK, 1CHF 4,8703 DKK, 1CAD 5,4901 DKK 1IEP* 9,4750 DKK, 1NLG* 3,3862 DKK, 1EUR (3) 7,4622 DKK 100ESP* 4,485 DKK, 1NZD 3,5854 DKK, 1SEK 0,8251 DKK 10BEF* 1,8498 DKK, 1NOK 0,9316 DKK, 100ISK 8,48 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2551 DKK, 1ZAR (1) 1,0560 DKK 100PTE* 3,722 DKK, 1SGD (1) 4,6625 DKK, 10THB (2) 1,879 DKK 1HKD (2) 1,0835 DKK, 1MYR (1) 2,2239 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,62% -0,04 (30 år real), 5,34% -0,05 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 884,20 -2,97 KFX (mest omsatte aktier): 303,05 -0,09 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 728,90 +0,57 Pr. 29/12 620,79