Valgkamp(S): Pyntede ledighedstal?
Antallet af danskere, for hvem det ikke længere kan betale sig at
arbejde falder - påstår finansministeriet i den årlige
finansredegørelse, der blev offentliggjort i går. 181.000 danskere ville
få mindre end 500 DKK i ekstraindtægt, hvis udskiftede
overførdselsindkomst med fast arbejde - i 1997, hvor de sidste tal
stammer fra. I 1994 var tallet 261.000. Det er lavtlønnede og enlige
kvinder, der udgør stort set alle i denne gruppe. Talene overrasker
positivt, fordi Rockwool-fonden i en tilsvarende undersøgelse kom frem
til, at ca. dobbelt så mange manglede økonomisk incitament til at tage
et job. Det fik i går oppositionen, Dansk Arbejdsgiverforening - og
forskeren bag Rockwool-rapporten til at beskylde regeringen for at drive
valgkamp. Måske ikke mindst på baggrund af, at finansminister Pia
Gjellerup, mente det reelle tal var endnu mindre end ministeriets tal.
[En stor del arbejder alligevel, selv om det økonomisk ikke kan betale sig. En flyttemand fortalte i går aftes i DR-TVA, at man havde et bedre liv, når man stod tidligt op hver dag og mødte en masse mennesker.]
Politiken har i dag dog sammenlignet talene i to rapporter, og hvis man korrigere ministeriets tal, så de bliver sammenlignelige med Rockwool-fondens undersøgelse, så er ministeriets tal for antallet berørte personer lidt større end Rockwool-fondens!
Valgkamp (VK): Et års barselsorlov?
Venstre og konservative fremlagde i dag et fælles forslag til en ny og
stærkt udvide barselsorlov for forældre. De to borgerlige partier vil give
alle forældre ret til et års orlov tilsammen. Det er dobbelt så meget som
i dag gælder i Danmark. Forældre og børn skal have mere tid til at være
sammen, siger de to borgerlige partier. Statens ekstra omkostninger ved
forlængelsen har V og K beregnet til 1,4 mia. DKK og de kan finansieres
ved at fjerne aktiveringsprojekter for arbejdsløse. I år er der f.eks. et
beløb på 2,2 mia DKK til aktiveringsprojekter, som ikke er brugt, bemærkes
det. Frygten for at flere - især kvinder - vil forlade arbejdsmarkedet
deler V og K ikke, da man samtidig afskaffer forældreorloven. Dog
beholder man 13 uger, der skal være brugt inden barnet fylder 9 år -
men det skyldes at det er et minimumskrav i et EU-direktiv.
Der er bredt flertal bag forslaget - bortset fra regeringspartierne de radikale og Socialdemokratiet. SF støtter helhjertet forslaget - bortset fra afskaffelsen af aktiveringsordningerne og reduktionen af forældreorloven. LO og DA er begge skeptiske og enige om, at det vil betyde at mange forlader arbejdsmarkedet. De vurderer dog antallet forskelligt.
Valgkamp (VK): Ulandsbistand kan beskæres?
Venstre regner med at kunne spare meget på ulandsbistanden. Til Jyske
Vestkysten og De 3 Stiftstidender siger Anders Fogh Rasmussen (V),
at korrupte og krigsførende lande ikke skal have bistand, så der kan
blive mere til demokratiske og markedsorienterede fattige lande. 5 af
de 20 lande, som Danmark i dag har på sit bistandsprogram, er i fare
for at miste støtte fra en VK-regering: Vietnam, Egypten, Bangladesh,
Uganda og Burkino Faso. Disse lande overtræder menneskerettighederne
og har gentagne gange været kritiseret af Amnesty International, mener
Venstre Menneskerettigheder og demokrati bliver en forudsætning for,
at danske bistandsmidler kan gives til et land. Udover eventuelle
besparelser ved ikke at skulle støtte ovennævnte lande, vil Venstre
beskære ulandsbistanden med 1 1/2 mia. DKK.
Nationalbanken: Rentefald
Den danske nationalbank fulgte i dag efter den Europæiske Central Bank
(ECB) og satte både folio- og reprorenten ned. Foliorenten blev sænket
0,30 procentpoint til 5,00 og reprorenten endte på 4,50 efter et fald på
0,25 procentpoint. ECBs rentesænkning overraskede markedet - det gjorde
Nationalbankens ikke. Den danske Nationalbank følger i overenstemmelse
med dansk politik ECB, selv om Danmark ikke deltager i ØMU-samarbejdet.
Flertal for teater - ny placering
Byggeriet af et nyt skuespilhus i København er rykket nærmere.
Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) er ved at sig støtte hos et
bredt flertal til en ny placering, nemlig på Kvæsthusbroen, nede ved
havnen. Det kommer dermed til at ligge skråt overfor det nye operahus,
som A.P. Møller bygger og giver til byen. Ministeren har bedt
Folketingets finansudvalg om 744 mill. DKK til byggeriet. Det er lidt
mindre end den oprindelige placering i Turbinehallerne i Borgergade -
786 mill. DKK.
Livstid for dobbeltdrab
En 36-årig kvinde er ved Højestret blev idømt livstid for 2 mord. Det
ene var mordet på hendes handicappede mand, som hun fik en bekendt til
hjælpe sig til at begå. Hans lig blev begravet under en nyanlagt
terrasse ved kvindens hus. Der lå det i et par år, indtil kvinden kom i
søgelyset igen. Sammen med en anden bekendt myrdede hun en 82-årig
pensionist og stjal dennes formue på næsten 700.000 DKK. De to
medskyldige har fået domme på 12 og 4 års fængsel ved landsretten, hvor
kvinden oprindeligt fik 16 år. Den dom blev anket til Højesteret, der
altså skærpede straffen.
BigBrother slut!
Her til aften blev den endelige vinder vundet i den danske udgave af
reality-showet BigBrother. Det skete et par uger før tiden, fordi 3
deltagere besluttede sig for ikke at ville lege med mere og stak af en
nat fra det specialbyggede hus på Sluseholmen i København. Vinderen blev
Jill, der besejrede Nico efter at de to havde delt huset helt alene den
seneste uge. Hun får dermed den 1/2 mill. DKK, som var stillet vinderen
i udsigt - en brøkdel af det beløb, som TvDanmark2 har kunnet skrabe ind
på reklamer og sponsorater i de 104 dage det fyldte sendefladen.
[Jeg tror arrangørerne er meget glade for, at det nu er slut. Her til aften så jeg et indslag på TvDanmark2 om folkene bag programmet, hvor en tydelige træt og frustreret producer i hvert fald var glad. Den sidste uge havde været et mareridt. For som hun sagde - med 10 personer i huset sker der masser af ting, og man kan sagtens fylde sendefladen ud. Men med kun to mennesker, der har været sammen så længe, sker der ikke noget tv-egnet - de taler sjældent sammen, noterede hun.
Nå - men så kan det være man igen kan få lov til at se gamle amerikanske film og tv-serier i primetime på TvDanmark2. /Leif]
Affæren fik ikke umiddelbart de to hovedsponsorer, CSC og WorldOnline til at opgive sponsoratet. Direktør Bjarne Riis sagde til DR-TVA, at han ville stoppe, hvis det skete igen. Han vil ikke kunne leve med endnu en dopingaffære. Dertil har han brugt for megen tid, energi - og penge - på at bygge holdet op.
Vejret
Endnu en dag med sol - dog trak høje skyer ind over landet nordfra i
løbet af eftermiddagen - men de tyndede ud igen. Temperaturer op til
mellem 16 og 25 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,4140 DKK, 1GBP 11,9655 DKK, 1DEM* 3,8163 DKK 100JPY 6,8775 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,4145 DKK 1FRF* 1,1379 DKK, 1CHF 4,8474 DKK, 1CAD 5,4610 DKK 1IEP* 9,4775 DKK, 1NLG* 3,3871 DKK, 1EUR (3) 7,4641 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,5815 DKK, 1SEK 0,8227 DKK 10BEF* 1,8503 DKK, 1NOK 0,9258 DKK, 100ISK 8,66 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2554 DKK, 1ZAR (1) 1,0606 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,6436 DKK, 10THB (2) 1,868 DKK 1HKD (2) 1,0835 DKK, 1MYR (1) 2,2240 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,53% -0,01 (30 år real), 5,21% -0,04 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 882,91 +1,36 KFX (mest omsatte aktier): 300,41 -2,44 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 716,89 +1,72 Pr. 29/12 620,79