For et par dage siden gav Gentofte kommune en frivillig aftale om fordeling af flygtninge grundskuddet ved at nægte overhovedet at tage en eneste af de 102 flygtninge, som skulle placeres i kommunen. Borgmester Hans Toft (K) "vil ikke acceptere, at de godt 10.000 borgere i små lejligheder i kommunen skal se på, at kommunen går ud og køber store, ledige boliger til flygtninge." [Der er i dette tilfælde tale om flygtninge, der har fået asyl - ikke asylansøgere, som nævnt ovenfor.] Indenrigsminister Karen Jespersen (S) vil ikke gribe ind. Hun håber på, at de øvrige kommuner i Københavnsområdet, frivilligt vil modtage de flygtninge, som Gentofte afviser. Men de kommuner, som DR har været i kontakt med afviser blankt, og mener at Udlændingestyrelsen bør skære i gennem og fordele flygtningene ligeligt mellem kommunerne efter "en matematisk model."
Dansk pilot dræbt
En 26-årig dansk pilot blev i dag dræbt under en flyvning i det sydlige
Sudan. Piloten var ansat i det danske flyselskab Aviation Assistance i
Roskilde, og var chartret ud til Internationalt Røde Kors i Sudan. Han
var 2. pilot på et tomt fly, der var på vej fra den lille by Lokichokio
til hovedstaden Khartoum. Kort efter starten blev flyet ramt af skud,
affyret fra jorden og danskeren var dræbt på stedet. Den svenske kaptajn
fik flyet vendt om og landede sikkert i Lokichokio. Der var ingen andre
personer ombord i flyet. Den største sudanesiske oprørsgruppe, SPLA,
afviser på det bestemteste, at den står bag skyderiet.
Autonom sigtet i nazidrab
En 25-årig mand, der "er kendt i det autonome miljø", blev i dag
varetægtsfængslet for 3 dage i Københavns Dommervagt, sigtet for
drabsforsøg på en 30-årig nazist. Den 30-årige, der er under udgang fra
en straf for at sende brevbomber til engelske antinazister, blev sidste
lørdag overfaldet og ramt af flere knivstik i Matthæusgade i København.
Dagens afhøring blev holdt for lukkede døre, så detaljerne er sparsomme.
Politiet eftersøger stadig 3 - 4 mænd, der mistænkes for at have været
med til overfaldet.
Forsvarshjemmeside "skændet"
Hjemmesiden for Det Danske Forsvarsakademi blev søndag offer for den
såkaldte cyberkrig, der angiveligt for øjeblikket er i gang mellem USA
og Kina. Det eneste, der skete var, at teksten på hjemmesiden blev
ændret til en nedsættende sætning om USA og så navnet ("handle") for en
hacker. FBI i USA og dets kontor på den amerikanske ambassade i
København har de sidste par uger advaret mod, at kinesiske hackere ville
angribe vestlige computere som hævn over spionflyaffæren. Andre kilder
peget på, at det netop er FBIs advarsler, der har pludselig har givet
ellers ubetydelige hackere ("script-kids") en mulighed for at komme i
pressen. Ifølge kaptajn P. K. Madsen, Forsvarsakademiet, kom hackerne
overhovedet ikke i nærheden af følsomt materiale - Det holdes på
systemer, der er helt adskilt fra webserverne. P. K. Madsen mener
ifølge Politiken heller ikke, at angrebet er en led i en større
slagplan, men snarere en tilfældighed.
[Se Attrition.org for en kronologisk gennemgang af den såkaldte China - US - Cyberwar, naturligvis på engelsk:
http://attrition.org/security/commentary/cn-us-war.htmlHerhjemme har ellers respektable medier som DR (Radioavisen) og ComputerWorld kritikløst viderebragt FBI-versionen af historien.]
PC-Virus også i Danmark
En ny computervirus, der spredes via Microsoft Outlook postprogrammerne,
slog også ned i Danmark, selv om skaderne ikke er så omfattende som
sidste års "I Love You" og "Anna Kournikova". Den nye virus lokker
modtageren til at klikke på en "homepage.HTML.vbs" Ud over at
multiplicere sig selv via Outlooks adressebog åbner den angiveligt
pornografiske hjemmesider.
Raketskjold drøftet
En diplomatisk mission fra USA, under ledelse af viceudenrigsminister
Marc Grossman holdt i dag møde med udenrigsminister Mogens Lykketoft
(S). Emnet var de amerikanske planer om et ambitiøst og teknisk
avanceret anti-missilsystem, populært kendt som et missilskjold. Danmark
og især Grønland er meget interesseret i planerne, fordi de kan komme
til at omfatte varslingsanlægget på Thulebasen i Nordvestgrønland, og
fordi det har skabt international uro - ikke mindst i Rusland og Kina.
Thulebasen blev ikke berørt i dagens møde, sagde Marc Grossman bagefter,
og Mogens Lykketoft tilføjede, at hverken Danmark eller Grønland havde
fået noget konkret at tage stilling til. Officielt ønsker den danske
regering ikke - støttet af et bredt flertal i Folketinget - at tage
stilling til de amerikanske planer, før man har fået en konkret
henvendelse. SF og Enhedslisten mener dog, at man bør være imod fra
starten, fordi det betyder en ophævelse af de internationale
nedrustningsaftaler mellem USA og Rusland.
(onsdag) Lyngby - Herfølge 1-1
HÅNDBOLD: K-landshold
Venskabskamp, træning til kvalifikationskampe til VM.
(onsdag) Danmark - Sverige 23-24Kampen blev spillet i Kruuså foran 1150 tilskuere.
Vejret
Sol over hele landet. Temperaturer op til mellem 17 - 23 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,4642 DKK, 1GBP 12,0487 DKK, 1DEM* 3,8164 DKK 100JPY 6,9551 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,3972 DKK 1FRF* 1,1379 DKK, 1CHF 4,8503 DKK, 1CAD 5,4779 DKK 1IEP* 9,4776 DKK, 1NLG* 3,3871 DKK, 1EUR (3) 7,4642 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,5714 DKK, 1SEK 0,8186 DKK 10BEF* 1,8503 DKK, 1NOK 0,9282 DKK, 100ISK 8,74 DKK 100GRD* 2,191 DKK, 1FIM* 1,2554 DKK, 1ZAR (1) 1,0523 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,6150 DKK, 10THB (2) 1,857 DKK 1HKD (2) 1,0789 DKK, 1MYR (1) 2,2146 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,54% -0,01 (30 år real), 5,25% +0,02 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 881,56 +7,38 KFX (mest omsatte aktier): 302,85 +3,65 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 715,17 -0,19 Pr. 29/12 620,79