mandag, 7. maj 2001 23:58 (DNT)


Dansk soldat i skuddrama

Det danske forsvar har besluttet at sende en psykolog til Kosova for at støtte en 23-årig dansk FN-soldat, der i dag blev involveret i et skuddrama. Danskeren bemandede sammen med en amerikansk politibetjent en kontrolpost i nærheden af Mitrovica, da en serber i bil forsøgte at omgå kontrolposten. Han nægtede at stoppe og der blev affyret varselskud. Derefter trak han en pistol. Amerikanerens pistol løb tør for ammunition, og derefter åbnede den danske soldat ild og ramte serberen i brystet. Han døde kort tid efter, ramt af to skud.

Der skal foretages en formel undersøgelse, og serberen er heller ikke blevet identificeret endnu. Ifølge major Michael Laustsen, Hærens Operative Kommando, er alle procedurer dog blevet fulgt.



Fri heroin i udvalg

Et forslag om at indføre lægeordineret heroin til de værst afhængige narkomaner blev i dag af sundhedsminister Arne Rolighed (S) henvist til et "hurtigtarbejdende" ekspertudvalg. Det var SF, der havde genfremsat forslaget, der splitter Socialdemokratiet. Lægeforeningen har i flere år opfordret til at ordningen forsøges og politikerne har tidligere været på studiebesøg i Schweiz for at se på et lignende forsøg. Den borgerlige opposition er stærkt imod. Ifølge sundhedsordfører Jørgen Winther (V) er det fordi det er for svært at afgrænse, hvem der skal med i ordningen. I da måske et par hundrede - om nogle år flere tusinde. Samtidig beskylder han regeringen for "ubeslutsomhed" og han mener - ligesom SF - at udvalget er en "syltekrukke".

Ca. 250 danske narkomaner dør hvert år af overdosis. Det gør dødeligeheden blandt danske narkomaner til en af de højeste i Europa.



Knivdrama i København

Lørdag eftermiddag blev en yngre mand stukket ned under et slagsmål i Matthæusgade i København. Det skete lige uden for et supermarked i den mest travle lørdagshandel. Alligevel må politiet i dag eftersøge vidner. Ifølge politiet er der tilsyneladende tale om et planlagt drabsforsøg mod manden. Han er tilknyttet nazistiske kredse og var under udgang fra fængslet, hvor han afsoner en dom for drabsforsøg med brevbomber. Han besøgte sammen med en bekendt et træningscenter i Matthæusgade, da 3 - 5 unge "body builder typer" kom løbende. Der var folydender om, at der under slagsmålet blev affyret gaspistoler og råbt "nazisvin", men det vil politiet ikke af- eller bekræfte, ligesom man ikke vil spekulere på motivet på nuværende tidspunkt.

Offeret er uden for livsfare.



Grand Prix ugen starter

På lørdag er København og nationalstadion Parken vært ved det Europæiske Melodi Grand Prix (European Song Contest). Danmark vandt med Brødrene Olsen i Stockholm sidste år, og skal så derfor være værter i år. DR-TV, Parken, Turistorganisationer og masser af private erhvervsvirksomheder har sat alle sejl til - dels for at lave det "hidtil flotteste" show lørdag aften, dels for at få solgt så meget som muligt. Parken har fået monteret et kæmpemæssigt sammenfoldeligt tag, så den pludselig er blevet en af Europa's største indendørsarenaer. I går kom de fleste af de udenlandske kunstnere til landet, og i dag startede ugen med de officielle arrangementer, der afholdes ind i mellem prøverne i Parken. Ud over de sædvanlige turistture rundt i København og omegn, var der her til aften en særlig reception på Københavns Rådhus. Det særlige ved receptionen var, at al underholdningen blev leveret af danske musikere og sangere fra hele det danske musikliv. Formålet var ikke blot at byde de udenlandske kunstnere velkomne. Det drejede sig også om at vise de udenlandske journalister hvad dansk musik også er.

DR har oprettet en særlig hjemmeside om Melodi Grand Prix:

http://www.songcontest.com/
(Den engelske indgangsside - Der er også danske sider)



Hver anden familie på internet

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik om danskerne IT-anvendelse er nu mere end hver anden familie på internettet. 52% af danske familier har adgang til internettet hjemmefra. I 1997 var det kun 8%. 72% af alle danskere har nu adgang til internettet - enten hjemmefra eller via deres arbejdsplads. Den befolkningsgruppe, der er mest online er studerende. Her bruger 66% nettet hjemmefra og 78% bruger det på uddannelsesinstitutionene. Den mest udbredte anvendelse er e-post og søgning af information på nettet. Kun 1/3 af alle med netadgang har på et eller andet tidspunkt inden for det sidste år købt en vare eller en tjenesteydelse via internettet.



Skattelettelser...

62% af befolkningen ønsker skattelettelser viser en meningsmåling, udført af Greens Analyseinstitut for dagbladet Børsen. Af de 62% ønsker et flertal - 64% - at skattelettelserne skal ske på topskatten, som kun betyder noget for de 40%, der tjener over 276.900 DKK om året. Da de fleste partier mere eller mindre seriøst har diskuteret skattelettelser, skulle man tro, at der var overenstemmelse mellem politikerne og befolkningen. Men det er ikke tilfældet. De to største partier i Danmark, Venstre og Socialdemokratiet har ikke skattelettelser på programmet. Venstre har store ambitioner om at "holde skatten i ro" - hindre skattestigninger - og Socialdemokratiet vil have betalt af på statsgælden som første prioritet. Men heller ikke hos de partier, der taler om skattelettelser, er der samklang med befolkningen. De konservative vil have fjernet mellemskatten (indtægter mellem 177.900 DKK og 276.900 DKK), mens de radikale og venstrefløjspartierne vil lade skattelettelserne komme de lavestlønnede til gode i form af mindre bundskat. Langt de fleste skatteydere vil have "reelle" skattelettelser - ikke flere fradragsmuligheder!


DilleSport


FODBOLD: K-Elitedivision

(lørdag)       B 52/AFC - Vejle              1-3
(søndag)       OB - Brøndby                  0-0
               FB - Hillerød                 0-2
               Fortuna - HEI                 3-1

Stillingen

                    Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. OB              22     16   6   0    67-27     54
  2. Fortuna         23     13   5   5    61-37     44
  3. HEI             23     13   3   7    61-31     42
  4. Brøndby         24      8   7   9    56-50     31
  5. Hillerød        24      7  10   7    41-44     31
  6. FB              24      5   8  11    35-60     23
  7. Vejle           23      4   5  14    28-62     17
  8. B 52/AFC        23      2   6  15    29-67     12



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)       HFK Sønderjylland - Brøndby    0-4
               OB - Silkeborg                 1-0
               AaB - AB                       4-1
               FCK - Viborg                   1-0
(mandag)       AGF - FC Midtjylland           2-0

Stillingen

                       Kampe    V   U   T    Score    point
  1. Brøndby            27     14   6   7    63-34     48
  2. FCK                27     12  11   4    40-22     47
  3. Silkeborg          27     12  11   4    39-29     47
  4. FC Midtjylland     27     13   8   6    45-36     47
  5. Viborg             27     12   6   9    44-30     42
  6. OB                 27     11   5  11    40-35     38
  7. Lyngby             26     11   5  10    35-44     38
  8. AaB                27      9  10   8    43-39     37
  9. AGF                27     10   4  13    42-51     34
 10. AB                 27      5  12  10    33-37     27
 11. Herfølge           26      5   8  13    30-49     23
 12. HFK Sønderjylland  27      1   6  20    25-73      9
Lyngby og Herfølge mødes på onsdag.



HÅNDBOLD: K-Championsleague

(lørdag)        Viborg - Krim Lubljana       22-22



HÅNBODLD: Ligaen Mænd - Slutspil

Finale - 1. kamp
(søndag)        Kolding - GOG                26-22



Vejret

En weekend fuld af sol og få skyer, bortset fra Bornholm, der søndag fik overskyet og regnbyger. I dag også lidt regn i Nordjylland - og efterhånden flere skyer over de østlige egne. Temperaturer op til 10 - 15 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3695 DKK,   1GBP     12,0264 DKK,   1DEM*     3,8167 DKK
100JPY     6,9010 DKK,   100ITL*   0,3855 DKK,   1AUD      4,3375 DKK
1FRF*      1,1380 DKK,   1CHF      4,8378 DKK,   1CAD      5,4579 DKK
1IEP*      9,4783 DKK,   1NLG*     3,3874 DKK,   1EUR (3)  7,4648 DKK
100ESP*    4,486  DKK,   1NZD      3,5253 DKK,   1SEK      0,8202 DKK
10BEF*     1,8505 DKK,   1NOK      0,9252 DKK,   100ISK    8,24   DKK  
100GRD*    2,191  DKK,   1FIM*     1,2555 DKK,   1ZAR (1)  1,0362 DKK
100PTE*    3,723  DKK,   1SGD (1)  4,5934 DKK,   10THB (2) 1,851  DKK
1HKD (2)   1,0725 DKK,   1MYR (1)  2,2012 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,56% -0,04 (30 år real), 5,23% -0,03 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  867,37 -2,77   KFX (mest omsatte aktier): 295,40 -0,90
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    717,65 +15,34
                            Pr. 29/12                  620,79