Mimi Jakobsen ønsker ikke udtale sig om sagen. Hun er p.t. på Island for Red Barnet.
Ingen holding til raketskjold
Et stort flertal af Folketingets medlemmer blev i dag enige om, at de
ikke har nogen holdning til USAs planer om et missilforsvar. Der var i
dag debat om sagen i Folketinget, og her forsøgte SF og Enhedslisten at
få regering og Folketing til at protestere mod præsident George W. Bush
planer om at oprette såkaldt raketskjold. Bag regeringspartierne stod
Venstre, konservative og CD. Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S)
afviser i DR, at der er tale om holdningsløshed - man vil blot have
noget konkret at forholde sig til, inden man danner sin mening, sagde
han. Han ville ikke afvise, at Danmark kunne deltage i samarbejdet om
projektet, hvis det kom til at omfatte NATO og Europa.
Det anses for næsten givet, at amerikanerne ønsker at anvende den fremskudte radarstation på Thulebasen i Grønland, som en del af raketskjoldprojektet.
Børn hentet "hjem"
Den tidligere formand for Red Barnet, Laue Traberg Smidt, har efter eget
udsagn udført en "omvendt bortførelse" af tre drenge fra Marokko til
Danmark. "Bevæbnet" med sagførere - både arabiske og franske - lykkedes
det Laue Traberg Smidt og den ny børneorganisationer Daphne at overbevise
de marokkanske myndigheder om, at de 3 drenge skulle tilbage til deres
mor i Danmark. Faderen, der er dansk statsborger af marokkansk
oprindelse, havde taget drengene med til Marokko i januar, selv om han
ikke har forældremyndigheden. Ifølge islamisk lov er det imidlertid
faderen, der altid har forældremyndigheden. Faderen havde placeret de 3
drenge, der er 6, 8 og 9 år gamle, i familiepleje, og var taget tilbage
til Danmark. Her er han siden blevet fængslet.
Laue Traberg Smidt glæder sig i Politiken over den hjælp han har modtaget fra Københavns Kommune, der finansierede rejsen, og Københavns Politi, der noterede børnenes navne i Laue Traberg Smidts pas. Derimod retter han en sønderlemmende kritik af Udenrigsministeriet, som godt kan hjælpe voksne danskere, der er gidsler i udlandet, men ikke danske børn, der er blevet bortført.
Tilgengæld er der ikke den store begejstring for Laue Traberg Smidt og Daphne. Både Københavns Kommune og Københavns Politi forstår ikke rigtig sagsfremstillingen. Begge steder henviser man til, at begge forældre var enige om at børnene skulle hjem til Danmark, og faderen gav skriftlig samtykke til, at børnenes navne kom i Laue Traberg Smidts pas. Peter Grevesen, Børnenes Fællesråd, kalder Daphnes arbejdet for "piratvirksomhed" og selvtægt.
[Laue Traberg Smidt var indtil sidste sommer formand for Red Barnet, men blev fældet, da pressen afslørede økonomiske uregelmæssigheder i hans tidligere tillidsposter. Han blev afløst på posten af - Mimi Jacobsen.]
Napster lovlig i Danmark?
Et nyt lovforslag, som er under udarbejdelse i regeringen, kan gøre
internetbaserede udvekslinger af musik lovlige. Ifølge kontorchef
Johannes Nørup Nielsen, Kulturministeriet, vil det gøre Napster og
lignende services lovlige i Danmark. Lovforslaget indebærer på andre
området en stramning af ophavsretten for at bringe dansk lov på linie
med EU og de internationale konventioner. Men det betyder samtidig en
afskaffelse af den særlige danske regel, der forbyder enhver at fremstille
kopier af digitale værker til eget forbrug (hvorimod analog optagelser
er lovlige).
Amerikanske retsinstanser er ved at lukke den kommercielle tjeneste Napster, og hos Copy-Dan, der administrerer ophavsretslige spørgsmål for danske kunstnere, håber at lovens "uheldige" formuleringer kan blive ændret inden den bliver fremsat.
Dansk kød godt nok igen.
I sidste uge åbnede det vigtige japanske marked for import af dansk
svinekød, og i dag kom det officielt fra Rusland, at de også tillod
import. Ifølge diplomatiske kredse er der også stor sandsynlighed for, at
USA åbner for import om meget kort tid, og så er situationen næsten
normal for dansk svineproduktion. Forbuddene kom som en reaktion på
udbruddet af mund- og klovsyge i England, og rammer generelt al
husdyrprodukter fra hele Europa. Åbningen gælder kun Danmark og
andre udvalgte lande uden mund- og klovsyge.
[Sagen overraskede undertegnede noget: I 1993 var jeg arbejdsløs et par måneder, bl.a. under det daværende Tour de France. Det betød, at jeg så alle transmissioner. Få uger efter fik jeg job - i Datacentralen, senere CSC, hvor jeg var frem til 1999. I mellemtiden er interessen for cykelsport kølnet en del her, ikke mindst på baggrund af doping-skandalerne... /Leif]
FODBOLD: Hovedsponsor holder op
Den bedste danske turnering i fodbold, der traditionelt (og her i
nyhederne) kaldes Superligaen hedder egentlig Faxe Kondi Ligaen efter
turneringens hovedsponsor. Bryggerigruppen A/S, der ejer varemærket
Faxe, har været sponsor siden 1996 og aftalen udløber til sommer - 30.
juni. I dag meddelte Divisionsforeningen, at man var blevet enige om
ikke at fortsætte aftalen. Direktør Claus Rode Jensen,
Divisionsforeningen, siger til Ritzaus Bureau, at de ikke "kunne få
enderne til at mødes." Ophør af aftalen betyder, at man skal finde en ny
sponsor - og et nyt navn - til Superligaen og 1. division - den
næstbedste række.
FEMKAMP: Forlig mellem mestre
Danmarks to stærkeste kvinder i moderne femkamp har sluttet fred efter
flere måneders strid. Balladen startede, da verdensmester Pernille Svarre
i et debatindlæg i Politiken omkring doping, skrev at hun var eneste
verdensmester, der havde "ren samvittighed." Det fik den tidligere
4-dobbelte verdensmester Eva Fjellerup til at føle sig truffen. Hun
krævede et dementi, men Pernille Svarre ville "kun" give en offentlig
undskyldning. Det var ikke nok, og der har striden stået siden. Nu er
direktør i Team Danmark, Preben Kragerup, gået ind som mægler. Nu har
Pernille Svarre offentliggjort et skriftligt dementi via Ritzaus Bureau -
og Eva Fjellerup har erklæret sig tilfreds.
Vejret
Solrigt over hele landet - bortset fra, at Nordjylland, Fyn og det østlige
Sjælland - som midt på dagen fik byger med torden. Her til aften mere regn
i det meste af Jylland. Temperaturer op til mellem 9 og 20 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,3563 DKK, 1GBP 11,9857 DKK, 1DEM* 3,8166 DKK 100JPY 6,8742 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,3600 DKK 1FRF* 1,1380 DKK, 1CHF 4,8390 DKK, 1CAD 5,4487 DKK 1IEP* 9,4782 DKK, 1NLG* 3,3873 DKK, 1EUR (3) 7,4647 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,5394 DKK, 1SEK 0,8187 DKK 10BEF* 1,8505 DKK, 1NOK 0,9236 DKK, 100ISK 8,36 DKK 100GRD* 2,191 DKK, 1FIM* 1,2555 DKK, 1ZAR (1) 1,0478 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,6108 DKK, 10THB (2) 1,854 DKK 1HKD (2) 1,0748 DKK, 1MYR (1) 2,2059 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,62% -0,01 (30 år real), 5,31% +0,01 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 870,71 -2,57 KFX (mest omsatte aktier): 294,60 -2,76 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 705,44 +12,91 Pr. 29/12 620,79