Storm mod Jan Trøjborg
Flere ledende oppositionspolitikere lægger op til, at enten må
forsvarsminister Jan Trøjborg gå af - eller også må han fyre
forsvarschefen, Christian Hvidt. BT skriver i dag, med anonyme kilder
ved EU som kilde, at der ikke som forsvarsministeren hævde i sidste uge
var tale om, at Christian Hvidt handlede på egen hånd, da han stemte for
Finlands kandidat til posten som formand for EUs militærkomite. Han
handlede i stedet efter en hemmelig instruks fra den danske regering.
Ifølge kilderne havde Danmark tilsluttet sig en ligeledes hemmelig overenskomst
mellem Finland, Sverige, Tyskland, Holland og England om at skaffe en
neutral formand for komiteen. Formålet skulle være at overbevise den
irske befolkning, der snart skal stemme om EU, at også neutrale lande
får mulighede for indflydelse i EUs militære system.
Forsvarsministeren forsøgte i dag forgæves at komme i samråd, mens oppositionen, med Anders Fogh Rasmussen (V) i spidsen, ville tidligst møde Jan Trøjborg i morgen tidlig. Jan Trøjborg selv vil ikke udtale sig før han har været i samråd, men har dog udsendt en pressemeddelelse hvori han afviser historien som "Grotesk og fuldstændig uden hold i virkeligheden". Anders Fogh Rasmussen minder om, at en minister altid skal fortælle sandheden i Folketinget, og at "de mange skiftende forklaringer" i denne sag gør at sagen skal undersøges til bunds. Holger K. Nielsen (SF) kan ikke tolerere at Christian Hvidt, som Jan Trøjborgs forklaring lød i sidste uge, har overhørt anbefalinger fra to embedsmænd i statsministeriet og udenrigsministeriet. Anbefalingerne lød på at stemmet på en NATO-kandidat - og kun hvis stemmen ikke blev udslagsgivende. Hvis den version holder, skal Christian Hvidt ud. Hvis sagen er som BT skriver, skal Jan Trøjborg ud.
Keld Albrechtsen, Enhedslisten, mener også at Jan Trøjborg bør gå af, fordi han har ladet Danmark deltage i et forsøg på manipulation af den irske folkeafstemning.
Retsag 1: Guldflipper-sagen
Bagmandspolitiet led i dag endnu et nederlag, da Københavns Byret
frikendte tidligere bankdirektør Ole Abildgaard for bedrageri. Som
direktør i Samson Bank. Da banken krakkede i 1995 mistede kunderne knap
220 mill. DKK i tvivlsomme lån til bankens tidligere ejere. Anklageren
havde krævet Ole Abildgaard idømt 5 års fængsel. Ole Abildgaard blev
idømt 4 måneders betinget fængsel for at have rod i regnskabet og for at
have givet urigtige oplysninger til finanstilsynet. Efter dommen sagde
Ole Abildgaard, at han i hvert fald havde lært en ting om sit næste job:
"Jeg skal ikke være bankdirektør!"
Sagen blev i sin tid kendt som "guldflipper"-sagen.
Retsag 2: BigBrother-sagen
Tilfældigt var der et andet møde i fogedretten - og det var den sag
pressen var mødt massivt op for at dække, fortalte TV2 Nyhederne. Det
var det tvDanmark1, der havde trukket 3 tidligere deltagere i BigBrother
i fogedretten, for at få en afgørelse af kontrakterne. De 3 skrev under
på, at de ikke ville udtale sig om nogetsomhelst uden tilladelse fra
tvDanmark før efter 1. juni, hvor BigBrother var forbi. Det betyder
ifølge tvDanmark, at de ikke må udtale sig om hvorfor de forlod huset
forrige lørdag. De mener selv, at det er en begrænsning af deres
grundlovssikrede ytringsfrihed.
Sagens udgang var ikke kendt ved redaktionsne slutning. Ifølge TV2 Nyhederne var retten stadig sat kl. 22 her til aften, efter 9 timers møde.
Ny R-kandidat i Holstebro
TV var også dukket op med direkte transmisioner fra Vinderup Kro i
Jylland, hvor der var opstillingsmøde i de radikales Holstebrokreds.
Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard var blevet opfordret til
at stille op af den lokale kredsformand. Han mente ikke, at den
hidtidige kandidat, den økologiske landmand Kristian Jessen, havde
tilstrækkelig gennemslagskraft ved næste folketingsvalg. Den afgørelse
nægtede Kristian Jessen at accepteret, og derfor blev der indkaldt til
opstillingsmøde. Anita Bay Bundegaard vandt knebent, med 32 stemmer
mod 30.
Røveri mod kasino
3 maskerede og svært bevæbnede mænd røvede tidligt i morges Royal Casino
i Århus. Da 4 medarbejdere var ved at forlade kasinoet via
personaleindgangen, slog røverne til. Mens de 3 medarbejdere blev
bagbundet, blev den 4. tvunget ind i bankboxen, hvor røverne forsynede
sig. De stak derefter af i en bil, ført af en 4. mand. Den 4. røver var
ikke maskeret, og han blev bemærket af en renovationsmedarbejder, der
havde svært ved komme forbi flugtbilen i morges. Chaufføren har muligvis
genkendt den 4. mand i politiets arkiver.
Kasinoet overvåges omhyggeligt at tv og video. Det bliver dog slukket, inden personalet forlader lokalerne...
Et Dødsfald
Instruktøren og forfatterne Sam Besekow er død, 90 år gammel. Han
betegnes som den betydeligste teaterinstruktør i det 19. århundredes
Danmark.
Årets Reumert
I går aftes blev årets Reumert-priser uddelt. Det er dansk teaters svar
på Bodil'er og Oscar uddelingerne. Bedste forestilling: "Hamlet" på
Ålborg teater, bedste instruktør var Kasper Holten (for Hamlet!), bedste
mandlige hovedrolle: Flemming Enevold i "Phantom of the Opera", bedste
kvindelige: Jannie Faurschou i "Så enkel er kærligheden".
Mest opmærksomhed er der normalt om BG Banks hæderspris. Den er på 250.000 DKK og gives til en person, der har haft afgørende indflydelse på dansk teaterliv. I år gik prisen til en ung mand, Nikolaj Cederholm. Han fik prisen for sit 10 års arbejde med teateret Dr. Dante, som han grundlagde og har været leder for i alle årene og som det hed i begrundelsen: "sejret over det kedelige teater." Det er forøvrigt Dr. Dantes sidste sæson.
Gidsler frigivet
Den 46-årig dansker, Erik Kjærsgaard Eriksen, er blevet frigivet af sine
bortførere i Columbia. Ifølge udenrigsminister Mogens Lykketoft er det
hurtigt, internationalt engagement i fredsprocessen i landet den
væsentlige årsag til frigivelsen, der skete efter at danskeren blev
bortført sammen med sin kæreste for 5 uger siden i den vestlige del af
Columbia. Kæresten blev meget hurtigt frigivet. Udenrigsministeriet
oplyser, at der ikke er betalt løsesum, og at Røde Kors i Columbia har
ydet stor hjælp under forhandlingerne. Erik Kjærsgaard Eriksen arbejde
for et EU-finansierede FN-projekt i Bogota.
En anden dansker blev også frigivet i dag. Han havde dog kun været gidsel siden sent natten til i dag, dan han blev vækket på det hotel i Istanbul, hvor han overnattede. Det var tetjenske oprørere der kortvarigt holdt hotellets ca. 100 gæster som gidsler, hvorefter de blev frigivet og gidseltagerne selv overgav sig til de tyrkiske myndigheder.
Da hun tabte finalen ved OL i Sydney sidste år annoncerede hun ellers, at det var det sidste OL hun havde deltaget i. Det var det 3. Men nu mener hun, at det går så godt, og at hun er så motiveret, at hun vil satse på også at komme til Athen 2004.
(lørdag) B 52/AFC - FB 1-2 (søndag) HEI - OB 2-2 Fortuna - Brøndby 3-3 Vejle - Hillerød 1-1Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. OB 19 15 4 0 62-24 49 2. HEI 20 12 3 5 58-26 39 3. Fortuna 20 10 5 5 51-36 35 4. Brøndby 21 6 6 9 43-49 24 5. Hillerød 21 5 9 7 34-40 24 6. FB 21 5 8 8 35-50 23 7. Vejle 21 3 5 12 25-58 14 8. B 52/AFC 20 2 6 12 27-52 12
(søndag) AGF - Viborg 3-4 FCK - AB 0-0 FC Midtjylland - Herfølge 2-0 Lyngby - Silkeborg 0-2 OB - HFK Sønderjylland 3-1 AaB - Brøndby 2-2Stillingen
Kampe V U T Score point 1. FC Midtjylland 25 13 7 5 44-33 46 2. Silkeborg 25 12 10 3 38-27 46 3. Brøndby 25 13 5 7 58-33 44 4. FCK 25 11 10 4 38-21 43 5. Viborg 25 11 6 8 41-29 39 6. Lyngby 25 11 5 9 35-41 38 7. OB 25 10 4 11 39-35 34 8. AaB 25 8 9 8 38-37 33 9. AGF 25 8 4 13 38-50 28 10. AB 25 5 11 9 32-33 26 11. Herfølge 25 5 8 12 29-47 23 12. HFK Sønderjylland 25 1 5 19 24-68 8
HÅNDBOLD: Slutspil
K-Semifinaler:
(lørdag) Frederikshavn - Viborg 16-25 Ikast - GOG 28-18Viborg er finalen, GOG og Ikast skal ud i en 3. kamp i morgen tirsdag.
M-Semifinaler:
(søndag) Kolding - Virum 26-22 GOG - FIF 31-26
(lørdag) Danmark - Frankrig 0-4 (søndag) Danmark - Holland 7-1
Slutstilling:
1. Polen 2. Frankrig 3. Danmark 4. Ungarn 5. Holland 6. LitauenKun nr. 1, Polen, rykker op til A-VM.
Vejret
En del sol i løbet af weekenden, men i dag mandag overskyet og regn over
hele Danmark. Temperaturer op til mellem 6 og 11 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,2766 DKK, 1GBP 11,9306 DKK, 1DEM* 3,8162 DKK 100JPY 6,7711 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,1943 DKK 1FRF* 1,1378 DKK, 1CHF 4,8793 DKK, 1CAD 5,3446 DKK 1IEP* 9,4771 DKK, 1NLG* 3,3869 DKK, 1EUR (3) 7,4638 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,3888 DKK, 1SEK 0,8201 DKK 10BEF* 1,8502 DKK, 1NOK 0,9171 DKK, 100ISK 8,88 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2553 DKK, 1ZAR (1) 1,0222 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,5738 DKK, 10THB (2) 1,840 DKK 1HKD (2) 1,0629 DKK, 1MYR (1) 2,1830 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,60% +0,02 (30 år real), 5,22% +0,01 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 876,36 -5,22 KFX (mest omsatte aktier): 294,53 -4,43 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 646,18 -5,82 Pr. 29/12 620,79