onsdag, 11. april 2001 23:50 (DNT)


[Påskeferie!]

[Danske Nyheder holder påskeferie i år, dvs. næste udgave først kommer tirsdag den 17. april.]



Koreansk værft erstatte olieudslip?

Skaderne på danske strande efter den store olieforurening ser ud til at ende hos det koreanske værft, Hyundai. Da olietankeren Baltic Carrier 29. marts blev vædret fra siden af en coaster, slap 2.700 tons olie ud og drev ind på strandene ved Farø, Falster og Møn. Årsagen til sammenstødet var ifølge olietankerens besætning, at det automatiske ror lige pludselig fik skibet til at dreje på tværs i sejlrenden. Og da olietankeren kun er godt et år gammel, gælder værftets garanti stadig. Hyundai værftet er en del af den koreanske industrigruppe, Hyundai, som bl.a. også producerer biler.



Et godt tilbud til Midtbank?

Den store svenske bank, Handelsbanken, har i dag givet et tilbud til aktionærerne i den lille, jyske bank, Midtbank. Bestyrelsen har accepteret tilbuddet, og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der har 9% af aktierne, har allerede sagt, at de vil sælge. Men prisen er også pæn - kurs 850, eller 2 1/2 gang den almindelige kurs.

Hvis Handelsbanken overtager Midtbank, vil svenskerne bruge Midtbank som et brohoved til det danske marked, der i dag stort set kontrolleres af de to store banker, Danske Bank og Unibank. Derfor har Handelsbanken garanteret, at der ikke sker fyringer eller lønreduktion i Midtbanks nuværende stab på 400.



Amtet handlede forkert

Ringkøbing Amt handlede forkert, da man løslod en 27-årig retarderet mand fra behandlingscenteret Fuglekærgaard ved Vejle i sidste uge. Få timer efter, at han var blevet udskrevet dræbte han en 4-årig pige fra Brejning ved Vejle. Straks da drabet blev kendt påtog Ringkøbing amt sig ansvaret for, at den 27-årige var kommet ud. I dag vedtog et enigt social og skoleudvalg i amtet, at man havde handlet forkert, men at man ikke kunne placere et strafretligt ansvar hos ansatte i amtet. Procedurer og handlingsforløb skal nu vurderes af et uvildigt nævn, så man kan få klarhed over, om noget skal gøres anderledes ved fremtidige sager.



Årsag til flystyrt uafklaret

Den foreløbige rapport om ulykken i sidste uge, hvor et af forsvarets F16-fly styrtede ned under en rutineøvelse ude over Nordsøen. Piloten nåede sat skyde sig ud med faldskærm og kom ikke noget til. Han mødte i dag pressen på Flyvestation Skrydstrup, hvor også den foreløbige rapport blev fremlagt. Rapporten siger dog ikke noget - tværtimod. Det eneste man kan sige er, at flyet under nogle øvelser i "dog fight" - fly mod fly - kom i vanskeligheder og styrtede mod havoverfladen fra stor højde. Piloten fulgte efter eget udsagn standardprocedurerne i en sådan situation, og kunne derfor lade sig skyde ud i den rigtige højde.

Efter påske vil flåden forsøge at hæve vraget, så man kan få fat i den sorte kasse, der indeholder vigtige data om flyets sidste minutter.



Ny direktør for Folketinget

Folketinget præsenterede i dag sin nye, administrative topchef. Det blev rektor ved Syddansk Universitet, Henrik Tvarnø.



Fona til salg!

Den danske radio og TV-kæde Fona er blevet sat til salg af sine ejere, det svenske Industri Kapital. Selskabet købte Fona i 1997, men har siden tabt op mod 200 mill. DKK. De konkurrerende kæder og stormagasiner håber på, at Industri Kapital tvinges til at sælge forretningerne enkeltvis og opløse kæden, men en af konkurrenterne, Expert, der i forvejen har en del forretninger i Danmark er ifølge Børsen interesseret i at overtage Fona som en helhed.


DilleSport


FODBOLD: K-Landshold

Træningskamp forud for EM.
       Holland - Danmark         0-3


HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder

(onsdag)   Viborg - Virum/Sorgenfri       26-21
           FIF - Horsens                  32-14
           Frederikshavn - GOG            28-23
           Ikast - Randers                26-27
           Kolding - Sæby                 28-13
           Skovbakken - Brabrand          29-26
Stillingen
                   Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. Viborg          22     20   1   1   666-467    41
  2. GOG             22     17   2   3   596-504    36
  3. Ikast           22     14   2   6   619-521    30
  4. Frederikshavn   22     12   2   8   566-558    26
  5. Kolding         22     11   2   9   539-533    24
  6. FIF             22     11   0  11   547-546    22
  7. Randers         22      9   3  10   533-539    21
  8. Virum/Sorgenfri 22      9   3  10   510-538    21
  9. Horsens         22      8   3  11   489-530    19
 10. Skovbakken      22      6   2  13   540-601    15
 11. Brabrand        22      3   2  17   495-577     8
 12. Sæby            22      0   1  21   437-618     1
Det var sidste runde i grundspillet.

De 4 første Viborg, GOG, Ikast og Frederikshavn går til semifinalerne.



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(onsdag)   GOG - Ikast/Bording            31-24
           Virum/Sorgenfri - Bjerringbro  23-24
           Tvis/Holstebro - Roar          27-20
           Skjern - Helsinge              23-23
           Århus - Aalborg                30-24
           Viborg - Otterup               36-18
           Kolding - FIF                  29-25
Stillingen
                    Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. Kolding         25     21   1   3   693-579    43
  3. GOG             25     16   4   5   671-596    36
  2. FIF             25     16   2   7   642-571    34
  4. Virum/Sorgenfri 24     15   2   7   654-600    32
  6. Bjerringbro     25     13   5   7   587-565    31
  5. Skjern          25     13   4   8   605-562    30
  7. Tvis/Holstebro  25     14   1  10   635-581    29
  8. Viborg          24     12   2   9   638-588    28
  9. Aalborg         25     12   1  12   614-612    25
 10. Helsinge        25      7   4  14   586-611    18
 11. Ikast/Bording   25      6   3  16   590-645    15
 13. Århus           25      4   4  17   606-704    12
 12. Otterup         25      4   3  18   576-682    11
 14. Roar            25      2   0  23   520-721     4



Vejret

I dag mest sol de fleste steder, ellers skyer. Her til aften regnbyger nogle steder. Temperaturer op til mellem 8 og 14 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3852 DKK,   1GBP     12,0504 DKK,   1DEM*     3,8157 DKK
100JPY     6,7665 DKK,   100ITL*   0,3854 DKK,   1AUD      4,2203 DKK
1FRF*      1,1377 DKK,   1CHF      4,8869 DKK,   1CAD      5,3883 DKK
1IEP*      9,4758 DKK,   1NLG*     3,3865 DKK,   1EUR (3)  7,4628 DKK
100ESP*    4,485  DKK,   1NZD      3,3968 DKK,   1SEK      0,8288 DKK
10BEF*     1,8500 DKK,   1NOK      0,9224 DKK,   100ISK    9,05   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,2552 DKK,   1ZAR (1)  1,0307 DKK
100PTE*    3,722  DKK,   1SGD (1)  4,4850 DKK,   10THB (2) 1,837  DKK
1HKD (2)   1,0670 DKK,   1MYR (1)  2,1914 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,47% +0,01 (30 år real), 5,04% +0,03 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  847,88 +6,40   KFX (mest omsatte aktier): 289,07 +3,33
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    605,95 +7,64
                            Pr. 29/12                  620,79