onsdag, 28. marts 2001 23:57 (DNT)


Fandt ikke mund- og klovsyge

Der er ikke tegn på den frygtede mund- og klovsyge i de prøver fra 3 køer på Vejle-kanten, som i går kom under mistanke. Men de lokale veterinære myndigheder opretholder stadig beredskabet og isolationen af den ramte gård indtil fredag, hvor den afgørende prøve bliver færdig. De første prøver giver kun 99% sikkerhed. Det danske forbud mod eksport af levende dyr opretholdes stadig. Derimod håber man på, at det japanske forbud mod kød fra EU kan blive lempet for Danmarks vedkommende.

I dag fik man også en slags forklaring på, hvorfor Rusland har inkluderet fisk i forbuddet mod kødimport fra EU. Forbuddet gælder ifølge en topembedsmand kun fisk, der transporteres i kasser, der også anvendes til andre former for kød.



Israel vred på Danmark!

Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) "besudler det danske folks mod og stolthed over for det jødiske folk under Anden verdenskrig, når han foreslår at straffe den israelske stat, som forsvarer sig selv mod daglige palæstinensiske voldshandlinger". Den kraftige reaktion kommer, fordi den danske udenrigsminister ved et internationalt pressemøde tidligere på ugen i København sagde, at de de nye udvidelser af israelske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder og den økonomiske blokade mod selvstyreområdernes økonomi er den største hindring for en varig fred i Israel.

Mogens Lykketoft fastholder sin kritik, men han siger, at det ikke ændrer ved, at Danmark stadig går ind for en jødisk stat "i fred med sine omgivelser," og at det lange venskab mellem landene også kræver, at man må sige til, når denne fred bringes i fare. Han afviser iøvrigt at han nogensinde har talt for en handelsblokade af Israel, således som den israelske toprådgiver hævder i artiklen i Jerusalem Post [Hvorfra ovennævnte citat stammer].



Statsstøtte ok!

EU-kommisionen meddelte i dag, at det var helt i orden, at den danske stat gav det statslige busselskab Combus 500 mill. DKK inden selskabet blev solgt til britiske Arriva. Arriva havde i sin købekontrakt betinget, at statsstøtten blev godkendt. Arriva gav 100 DKK (et hundrede kroner) for Combus, der var plaget af store underskud de sidste par år. Var tilskuddet ikke godkendt, havde staten ingen anden udvej end at lade Combus gå konkurs.



Riskær ude af CyberCity

Grundlæggeren af internet-virksomheden CyberCity, Klaus Riskær Pedersen, har ikke længere kontor på virksomhedens adresse. Det oplyser adm. direktør Henrik Clausen, CyberCity til dagbladet Børsen. Klaus Riskær Pedersen er stadig konsulent, men det har der ikke været brug for, siger direktøren. Oplysningen kommer i forbindelse med, at CyberCity af sine nye ejere har fået tilført 440 mill. DKK, der skal bruges til at gå in på det danske og norske marked. CyberCity satser meget på ADSL-forbindelser og har ifølge egne opgørelse 14.000 ADSL-kunder, svarende til 30% af markedet.

Det er netop i disse dage et år siden CyberCity blev solgt for næsten 1/2 mia DKK til samme investorer, der ejer EUnet - den oprindelige europæiske "backbone" for internettet - fra før det blev kommercielt. De nye penge kommer iøvrigt fra en ny investor, Lehmann Brothers Communications Fund, der bliver medejer af CyberCity. Klaus Riskær Pedersen ejede ikke selv nogen andel i CyberCity. Sælgeren var en familiefond, kontrolleret af hans moder og tidligere svigerfar. Klaus Riskær Pedersen har dog modtaget et ikke nærmere angivet beløb fra de nye ejere af CyberCity - tilgengæld har han forlænget sin konkurrenceklausul med 2 år.



Discount en succes

Discoount-kæderne på dagligvaremarkedet oplevede i 2000 en fremgang i omsætning på 8 %, skriver dagbladet Børsen i dag. Det er dermed den butiksform, der har haft den største fremgang. Til sammenligning har traditionelle købmænd og brugser haft en tilbagegang på 2,5%. Selv om det er de to danske kæder Netto og Fakta - ejet af henholdsvis Dansk Supermarked og FDB - der er mest kendte, så er det udenlandske kæder, der har haft størst fremgang. Tyske Aldi steg hele 15%, mens norske Rema lå lige efter med 14%. Aldi fik første gang overskud på regnskabet i 1999 og venter også et på omkring 33 mill. DKK i 2000. Aldi har været 22 år på det danske marked. Fremgangen for discount-kæderne truer nu ikke blot købmænd og brugser, men er også begyndt at tage kunder fra de store supermarkeder i butikscentrene. Det sker i kraft et større vareudvalg i discount-foretningerne. Bl.a. kan man nu også købe billige computere og anden elektronik i Aldi.


DilleSport


FODBOLD: VM-kvalifikation, M-landshold

Gruppe 3
(onsdag)        Tjekkiet - Danmark      0-0
En underholdende kamp, der i sidste del blev domineret af Danmark. Men uden at det gav resultat i form af mål.

Efter de første 5 kampe ligger Danmark på en 3. plads i puljen, efter Tjekkiet og Bulgarien.



HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder

(onsdag)        FIF - Brabrand             27-25
                Ikast - Sæby               35-20
                Kolding - Virum/Sorgenfri  24-22
                Viborg - GOG               27-24



HÅNDBOLD: LIgaen Mænd

(onsdag)        Tvis/Holstebro - Skjern



Vejret

Sol igen i dag - med få skyer. Dog også en kraftig blæst fra sydøst. Temperaturer op til 2 - 5 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,4085 DKK,   1GBP     12,0164 DKK,   1DEM*     3,8160 DKK
100JPY     6,9215 DKK,   100ITL*   0,3855 DKK,   1AUD      4,1672 DKK
1FRF*      1,1378 DKK,   1CHF      4,8758 DKK,   1CAD      5,3555 DKK
1IEP*      9,4766 DKK,   1NLG*     3,3867 DKK,   1EUR (3)  7,4634 DKK
100ESP*    4,486  DKK,   1NZD      3,4553 DKK,   1SEK      0,8172 DKK
10BEF*     1,8501 DKK,   1NOK      0,9234 DKK,   100ISK    9,09   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,2553 DKK,   1ZAR (1)  1,0496 DKK
100PTE*    3,723  DKK,   1SGD (1)  4,6498 DKK,   10THB (2) 1,894  DKK
1HKD (2)   1,0683 DKK,   1MYR (1)  2,1942 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,43% +0,01 (30 år real), 4,96% uændr.(10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  881,67 +3,17   KFX (mest omsatte aktier): 297,76 -0,41
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    633,67 -0,70
                            Pr. 29/12                  620,79