Danmark indtrådt i Schengen
Ved midnat, natten til søndag, rømmede dansk politi alle danske
grænseovergange. Det skete ved små højtideligheder, hvor lokale og
tilrejsende politikere markerede deres - forskellige - synspunkter på,
at Danmark, sammen med Sverige og Norge, nu er en del af
Schengen-landene. Det betyder umiddelbart, at det ikke længere er
nødvendigt at medbringe pas ved rejser i de pågældende lande - selv om
det stadig anbefales som legitimationspapirer. Grænsekontrollen er
afskaffet til fordel for nu legale kontrolforanstaltninger i
grænseområderne. Ændringerne har også fået betydning i Kastrup Lufthavn.
Der er nu særlige gennemgange for Schengen-borgere - og man kan nu
risikere at skulle vise pas inden man går ombord i fly til lande uden
for Schengen.
Sidste store eksportmarked lukket
Først var det USA, i sidste uge var det Japan - og i dag meddelte de
russiske sundhedsmyndigheder, at der med øjeblikkelig virkning er
nedlagt forbud mod import af kød fra EU. Årsagen er udbruddet af Mund-
og Klovsyge i England, Irland, Frankrig og Holland. Men forbudene rammer
i særlig grad dansk eksport, fordi de 3 lande er danske slagteriers
vigtigste markeder.
Privat aktivering i Odense
Formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester Anker Boye (S),
opfordrer sine borgmesterkollegaer til at udlicitere aktivering af
kontanthjælpmodtagere til det private erhvervsliv, i stedet for at
forsøge at lave kommunale aktiveringsordninger. Opfordringen kommer,
efter at Anker Boye's egen kommune, Odense, har modtaget 65 bud i en
offentlig licitation af aktiveringsprojekter. Anker Boye siger til DR,
at private udbydere er "tættere" på det virkelige liv, og derfor bedre
til at skaffe kontanthjælpsmodtagerne varig beskæftigelse.
Falck dyrere end offentligt brandvæsen?
Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har sparet 2,5 mill. DKK sidste år,
da man valgte Københavns Brandvæsen til at køre sygetransporter, fremfor
Falck, der indtil da havde haft opgaven på Frederiksberg. Falck tog 815 DKK for
en tur mellem Frederiksberg og et af sygehusene. I dag skal HS
betale 499 DKK for de samme ture, skriver Politiken tirsdag. Falck skrev
også, at de havde 22 reddere "udelukkende eller hovedsageligt"
beskæftiget med sygetransporter, hvor Københavns Brandvæsen anvender 11.
I dag kunne Politiken berette, at også egentlig ambulancekørsel er
dyrere hos Falck. I Københavns Amt koster en ambulanceudrykning 1.355
DKK, mens HS betaler 923 til Københavns Brandvæsen for samme ydelse.
Falck driver ambulance og alarmcentraler for stort set alle amter i
Danmark.
DR fik 4. kanal
Det blev Danmarks Radio, der fik den 4. landsdækkende radiokanal. Det
besluttede det særlige Radio- og TV-nævn, der har gennemgået tilbud fra
5 virksomheder og konsortier. Opgaven lød på at byde på en public
service kanal med nyheder, kultur, nyheder og debatprogrammer. Blandt de
øvrige bud var de store landsdækkende aviser og udenlandske
mediekoncerner. DR har allerede prøvekørt en ny opdeling af
programmerne (på dispensation), så fremover kommer P1 til at dække
samfund og oplysning, P2 - som den nye kanal kommer til at hedde -
sender klassisk musik og kultur, P3 "public service" med timenyheder og
P4 - det nuværende P2 - kommer til at bringe lokaludsendelser.
Beslutningen kom overraskende hurtigt. Udvalget skulle først være færdig til 1. juli. Beslutningen kritiseres kraftig af de konservative, der mener at det "er et problem for ytringsfriheden" at kanalen ikke gik til en af de andre tilbudsgivere. Formanden for nævnet, Mogens Koktvedgaard, håber dog, at nogle af de andre vil byde på den 5. kanal. Den er ikke helt landsdækkende, men til gengæld er der ikke nogen særlige krav til indhold.
DR venter, at de nye kanaler kommer i luften senest 1. oktober.
[Undertegnede håber så, at udmeldingen betyder afslutningen på P3 som "kommerciel hit-radio uden reklamer", som den har været siden årsskiftet. Da skiftede man format, fordi man ville have fat i unge mennesker. Det lykkedes i hvert fald at skaffe sig af med undertegnede, der er i "på vej mod midtvejskrisen" alderen. Musikken var ikke problemet - det var den parodi på timenyheder, som man mente, var nødvendig for at fastholde de unge. Men hvis man mener, at unge er ligeglad med hvad der sker i verden - så stryg dog nyhederne helt! /Leif]
Dødsfald
Solotrompetist Knud Hovaldt er død, 74 år gammel.
Civilingeniør Eigil Astrup Foxberg er død, 74 år gammel. Eigil Astrup Foxberg var som 15-årig med til at danne den berømte Churchill-klub i Aalborg.
Hvidovre - Kastrup/Magleby 7-4Kastrup/Magleby (KMB) har vundet de sidste 3 år, men kom hurtigt bagud 5-0. Det startede med, at verdens nr. 1 og nr. 2 i mixeddouble mødtes:
1. Mixeddouble
Jens Eriksen/Mette Schjoldager, HBC - Michael Søgaard/Rikke Olsen, KMB 15-6, 15-11Dvs. nr 2. vandt over nr. 1 ligesom sidste weekenden i Swiss Open Finalen. Anne Søndergaard, KMB, tabte som ventet til den finske mester Anne Weckström, HBC - men igen i 2. mixeddouble var det uventet: Gitte Jansson/Jesper Larsen, HBC, vandt over Janek Roos/Ann-Lou Jørgensen. Den såkaldt sikre 1. damesingle var ikke spor sikker: relativt ukendte Elisabeth Cann, HBC, besejrede Pernille Harder, KMB, i en tre-sætter. Peter Janum, KMB, måtte ligeledes bøje sig for Kim Nielsen, HBC. Dicky Palyama, HBC, var på forhånd anset for at være stærkere end Kasper Ødum, KMB. Det var han også - og så stod der 6-0.
KMB var kommet igen, da endnu en double sluttede med en overraskelse: Jesper Larsen/Thomas Hovgaard fik, HBC, i første sæt et æg (0-15) af Michael Søgaard/Kasper Ødum, KMB - men så vendte kampen og så var Hvidovre pudselig mestre for 2. gang. Første gang var i 1980.
[Alle resultaterne burde være online på adressen:
http://fp.dansk-badminton.dk/Forsider/Holdturneringen/Holdturneringentekst.htmmen her til aften fik man en database-fejl. Det virkede tidligere i dag.]
(søndag) HEI - Fortuna 0-4 Brøndby - OB 2-3 Hillerød - FB 1-1
Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. OB 16 13 3 0 53-19 42 2. HEI 16 11 0 5 50-22 33 3. Fortuna 17 8 4 5 41-35 28 4. Hillerød 17 4 8 5 30-36 20 5. Brøndby 17 4 5 8 36-42 17 6. FB 17 3 7 7 29-43 16 7. Vejle 16 3 4 9 24-48 13 8. B 52/AFC 16 2 5 9 24-44 11
FODBOLD: VM-kvalifikation
Gruppe 3
(lørdag) Malta - Danmark 0-5Næste kamp er allerede onsdag, hvor Danmark møder Tjekkiet.
HÅNDBOLD: Heise Cup for K-hold
En 4-nationers turnering i Tyskland.
(fredag) Tyskland - Danmark 18-16 (lørdag) Frankrig - Danmark 20-23 (søndag) Norge - Danmark 25-24Turneringen var meget lige, så Danmark endte på en sidste-plads.
HÅNDBOLD: Danmark - Ungarn
Dagen efter finalekampen mod Norge i Tyskland, var det danske
K-landshold med til at indvie sin nye hjemmebane, Århus Arena.
Det skete med en venskabskamp mod Ungarn.
(mandag) Danmark - Ungarn 26-17
HÅNDBOLD: Janne Kolding takkede af
Janne Kolding spillede her til aften den sidste kamp for det danske
K-landshold. Det var kamp nr. 250. Hun blev fejret med taler og gaver i
pausen i Århus Arena.
HÅNDBOLD: Ny K-lansholdsponsor
K-landsholdet skal ikke længere spille med Jolly Cola mærket på maven.
Det fynske Alabani Bryggeri har ikke kunnet puste liv i det danske
cola-mærke, som er hårdt trængt af de amerikanske cola-koncerner. Det
har længe været kendt, at Albani ville ud af af sponsorkontrakten, og
fra i dag er det tilfældet. Ny sponsor er det relativt ukendte e-Boks
A/S, der ejes af 2 af Danmarks største IT-koncerner: Kommunedata og
DM-data. Den nye sponsorkontrakt giver - som den hidtidige - 5 mill. kr.
hvert år til holdet - og den rækker frem til 2004.
(lørdag) Roar - Helsinge 17-26 Kolding - Viborg 29-26 Otterup - Ikast/Bording 27-28 Virums/Sorgenfri - Aalborg 30-24
Stillingen
Kampe V U T Score Point 1. Kolding 22 19 1 2 606-499 39 2. FIF 22 15 2 5 573-495 32 3. GOG 21 13 4 4 558-493 30 4. Virum/Sorgenfri 22 14 2 6 600-552 30 5. Bjerringbro 22 11 5 6 509-491 27 6. Viborg 22 12 2 8 575-540 26 7. Tvis/Holstebro 21 12 1 8 521-471 25 8. Skjern 21 11 3 7 503-468 25 9. Aalborg 22 10 1 11 534-537 21 10. Ikast/Bording 22 6 3 13 522-555 15 11. Helsinge 22 5 3 14 503-542 13 12. Århus 21 3 4 14 505-589 10 13. Otterup 22 3 3 16 504-588 9 14. Roar 22 1 0 21 444-637 2
ISHOCKEY: Superisligaen - Slutspil
Finale kampe - 2. kamp
(søndag) Rødovre - Herning 5-4Efter den første kamp så det ud til, at Herning skulle få det let mod Rødovre, der måtte igennem 5 opslidende kampe i semifinalen. Men søndag viste Rødovre, at de endnu kan. Der måtte omkamp og straffeslag til for at afgøre kampen. Stillingen er nu 1-1.
Vejret
Dagen i dag var - som de tidligere - en dag med megen sol. Temperaturer
om dagen når op på mellem 2 og 6 graders varme - men ned til flere
graders frost hver nat. I skyggen ligger der stadig sne fra starten af
sidste uge.
Finansmarkederne
1USD 8,3686 DKK, 1GBP 11,9936 DKK, 1DEM* 3,8167 DKK 100JPY 6,8016 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,1215 DKK 1FRF* 1,1380 DKK, 1CHF 4,8713 DKK, 1CAD 5,3565 DKK 1IEP* 9,4783 DKK, 1NLG* 3,3874 DKK, 1EUR (3) 7,4648 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,4201 DKK, 1SEK 0,8169 DKK 10BEF* 1,8505 DKK, 1NOK 0,9227 DKK, 100ISK 9,43 DKK 100GRD* 2,191 DKK, 1FIM* 1,2555 DKK, 1ZAR (1) 1,0488 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,6842 DKK, 10THB (2) 1,913 DKK 1HKD (2) 1,0720 DKK, 1MYR (1) 2,2018 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,42% +0,01 (30 år real), 4,96% +0,03 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 855,73 +2,63 KFX (mest omsatte aktier): 288,66 +3,79 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 625,44 +13,28 Pr. 29/12 620,79