tirsdag, 13. marts 2001 23:58 (DNT)


Lundin-sag: Uheld eller fortsæt?

Sidste mandag startede sagen mod Peter Lundin, der er sigtet for mordet på Marianne Pedersen og hendes to sønner, Dennis og Brian, natten til 17. juni sidste år. Sagen er omgivet af stor medieinteresse og der har været tæt dækning af sagen. Anklageren er statsadvokat, Erik Merlung, der personlig procederer sagen. Han er fra start - ifølge pressen - gået i clinch med den sigtede og dennes forklaringer. Erik Merlung vil bevise, at Peter Lundin dræbte familien med fuld overlæg. Peter Lundin selv erklærede sig uskyldig. Det var et uheld, at han var kommet til at knække halsen på dem alle sammen under et skænderi. Han erkender, at han derefter parterede ligene og skaffede dem af vejen via dagrenovationen.

Retsagen startede med, at der blev fremlagt en mentalerklæring, der sagde at den sigtede er "personlighedsforstyrret", men fuld strafegnet. Derefter blev de omfattende, tekniske undersøgelser fra familiens villa i Rødovre, gennemgået. Afhøringerne af den sigtede har ført til konfrontationer i mellem ham og Erik Merlung, og til sidste nægtede Peter Lundin at svare på spørgsmål, hvis det var statsanklageren, der stillede dem. Onsdag førte anklageren et vidne, en mand, som havde givet den dræbte næsten en kvart million i pengegaver. Han var forelsket i hende, og ret velhavende. Erik Merlung mener, at Peter Lundin dræbte Marianne Pedersen, fordi hun ville hindre ham i at få del i pengene - noget de ellers havde aftalt. Flere vidner har også fortalt om skænderier mellem de to - ikke mindst et meget voldsomt skænderi ved en skolefest, dagen før drabene fandt sted.

I dag var det så retslægerådets formand, der var i vidneskranken. I sidste uge viste man på den sigtede opfordring en video, som politiet har optaget af en rekonstruktion af drabene. Her viser den sigtede på en dukke, hvordan han hurtigt bøjer ofrenes hals bagover og dræber dem øjeblikkelig. Men det var ikke tilfældet, sagde retslægerådet. Hvis han handlede på den anviste måde ville ofrene ikke dø med det samme - således som Peter Lundin hævder. Også Marianne Pedersens psykiater, som retten har fritaget fra tavshedspligt i dette tilfælde, vidnede i dag. Han beskrev hvordan hun var dybt forelsket i Peter Lundin fra starten, men efterhånden blev bange og panisk.

Dommen ventes at falde torsdag.



Lundin-sag: Medier får adgang

De elektroniske medier får lov til at vise domsafsigelsen i sagen mod Peter Lundin. Det besluttede Østre Landsret i dag. Der er dog lagt en række begrænsninger på. Det må ikke vises direkte. Hvis nogen tilskuer råber eller løber foran kameraerne, skal optagelserne afbrydes - og så må det ikke vises direkte. Betingelserne finder DR's nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen urimelige, og DR har besluttet at anke afgørelsen til Højesteret.



Elsamkunder betalte 4 mia. for meget?

Det jysk-fynske Elsam er kommet i søgelyset på grund af en ekstraregning, udskrevet til forbrugerne siden 1995. Selskabet har nemlig opkrævet ialt 4 mia. DKK for at få en "råderet" over norsk vandkraft. Problemet er bare, at man ikke har importeret strøm fra Norge. Tværtimod har man eksporteret. Argumentet er ellers, at man vil kunne bruge vandkraft, som ikke belaster med CO2 (Kuldioxid) udslip. Henrik Silja fra Håndværksrådet siger til DR-TVA, at den virkelige grund er at udnytte monopolets sidste dage til at skaffe sig en kassebeholdning, så man kan begynde at eksportere billig strøm til udlandet, når elmarkedet liberaliseres. Elsams adm. direktør Peter Høstgaard-Jensen erkender da også, at man skal konsolideres, men at det slet ikke har været formålet med aftalen med nordmændene. Den er iøvrigt hemmeligt af forretningsmæssige årsager.



K-politiker siger fra

Det tidligere konservative folketingsmedlem Niels Ahlmann-Ohlsen har meldt sig ud af de konservative. Han gør det dels som en protest mod partiets udvikling og dels for at koncentrere sig om en karriere i erhvervslivet. Hans udtrykker bekymring over, at partiet på det seneste er begyndt at lefle for Dansk Folkeparti i fremmedpolitiken. "Vi skal have en kritisk, men menneskelig holdning til den", siger han til Ritzaus Bureau. Niels Ahlmann-Ohlsen forlod folketinget i 1998 ved de konservatives katastrofevalg.


DilleSport


FODBOLD: Spiller hasteindlagt

Den 33-årige nordmand Ståle Solbakken, der spiller for FCK, blev i dag midt under træningen ramt af et hjertestop. Den særlige hjerteambulance i København kom hurtigt til, og det lykkedes at få hjertet igang igen. Han blev i hast bragt til hospitalet, hvor hans tilstand beskrives som stabil. Ståle Solbakken spiller på det norske landshold.



ISHOCKEY: Superisliga Slutspil

2. semifinale
(tirsdag)       Rødovre - Rungsted      2-4
                Esbjerg - Herning       1-5
Der spilles bedst af 5. Herning og Rungsted har vundet hver 2 kampe.



Vejret

En noget vekslende dag, med sol og regn, og temperaturer op til mellem 5 og 8 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,0906 DKK,   1GBP     11,7841 DKK,   1DEM*     3,8169 DKK
100JPY     6,7400 DKK,   100ITL*   0,3855 DKK,   1AUD      4,0729 DKK
1FRF*      1,1381 DKK,   1CHF      4,8538 DKK,   1CAD      5,2099 DKK
1IEP*      9,4788 DKK,   1NLG*     3,3876 DKK,   1EUR (3)  7,4652 DKK
100ESP*    4,487  DKK,   1NZD      3,3715 DKK,   1SEK      0,8129 DKK
10BEF*     1,8506 DKK,   1NOK      0,9072 DKK,   100ISK    9,35   DKK  
100GRD*    2,191  DKK,   1FIM*     1,2556 DKK,   1ZAR (1)  1,0347 DKK
100PTE*    3,724  DKK,   1SGD (1)  4,5557 DKK,   10THB (2) 1,846  DKK
1HKD (2)   1,0286 DKK,   1MYR (1)  2,1126 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,47% -0,01 (30 år real), 5,03% +0,01 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  922,58 -9,75   KFX (mest omsatte aktier): 307,57 -5,69
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    694,55 -14,74
                            Pr. 29/12                  620,79