torsdag, 1. marts 2001 23:50 (DNT)


Lego - Kæmpe underskud!

1 mia. DKK - Så mange penge satte legetøjsgiganten Lego til i 2000. Det oplyste direktionen i dag, samtidig med fremlæggelsen af årsregnskabet. "Markedet har været imod os, men problemerne er i høj grad også hos os selv", sagde adm. direktør Kjeld Kirk Kristiansen, ved et pressemøde i dag. Der er også alt for mange aktiviteter og mangel på fokus, mender direktionen. Foreløbig skærer man ned og lukker 2 fabrikker i Schweiz og reducerer medarbejderstaben worldwide med 500. Hovedparten af fyringerne sker i udlandet. Kun ca. 30 stillinger i Billund nedlægges. Lego dropper planerne om et 5. legoland, og vil ikke længere sælge tøj og bøger.

Lego beskæftiger 9.000 heraf 4.000 i Billund, og er verdens 7. største legetøjsfabrikant. Ledelsen regner med igen at være profitable i 2001.



Færøerne beholder undergrunden

Der er ingen partier i Folketinget - bortset fra Dansk Folkeparti - der efter en orientering fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ønsker at ændre på den aftale om udnyttelse af den færøske undergrund, som daværende statsminister Poul Schlüter indgik med Færøernes lagting i 1992. På nær en enkel detalje, som Poul Nyrup Rasmussen også er kritisk overfor, har Poul Schlüter loyalt refereret alle aspekter af aftalen til Folketinget. Poul Schlüter glemte at fortælle, at færingerne dengang måske var parate til at dele rettighederne med Danmark. Ekstra-Bladet har de sidste par uger kørt en artikelserie, der beskylder den forhenværende statsminister for at have "foræret" rettighederne til Færøerne.



Statslige Spillehaller

Dansk Tipstjeneste åbnede i dag den første af 30 specielle spillehaller i det nye butikscenter Fisketorvet i København. Spillehallen er et resultat af en lovændring, der omfatter hele markedet for spilleautomater. Både den nye spillehal og lovgivningen kritiseres voldsomt. Godt nok lægger loven op til, at der skal være mere konkurrence og gennemsigtighed på spillemarkedet. Alle spillemaskiner skal f.eks. forsynes med en direkte onlineforbindelse til skattevæsenet. Men samtidig skærpes kravene til hvem der må opstille spillemaskiner - også kaldet enarmede tyveknægte. Det kræver fra i dag af en spiritusbevilling. Brancheorganisationer kritiserer voldsomt loven og at Dansk Tipstjeneste åbner spillehaller, der udkonkurrerer private spillesteder.

Specialister med speciale i ludomani - sygelig trang til spil - finder det også umoralsk, at staten aktivt opfordrer til spil. Dansk Tipstjeneste svarer, at man giver 1% af indtægterne til behandling af ludomani - og at spillehallerne skal være et lovligt alternativ til de ulovlige spilleklubber.



6 ansøgere til radiokanal

I dag udløb fristen for at søge om at få lov til at drive den 4. landsdækkende FM radiokanal i Danmark. 6 har søgt. Svenske Bonnier og ejerne af tvDanmark, SBS Broadcast, har indleveret hvert et tilbud. Det har Danmarks Radio også. Ellers er der tale om konsortium med flere forskellige aktører. TV3 - engelsk-baseret nordisk satelitkanal på tv, har slået sig sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond og A-pressen. De tre landsdækkende aviser Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten har tænkt sig at drive kanalen - sammen. Endelig har ugebladsudgiveren Aller fået opbakning fra Flensborg Avis og de tyske selskaber FunkBüro og Eurocast Rundfunk Beteilungs GmbH til sit bud. Et særligt Radio- og TV-nævn skal afgøre hvem der får kanalen, og det ventes at ske omkring 1. juli. To aktører overrasker. De landsdækkende aviser går sammen om kanalen - men afviser at det betyder redaktionelt samarbejde. Og TV2 overrasker ved at afstå fra at byde. Her siger adm. direktør Cristina Lage til DR Online at lovens krav om at sende klassisk musik og jazz som en væsentlig del af sendefladen gjorde umuligt at få stablet et fornuftig forretning sammen. Nu satser man i stedet på den 5. begrænsede landskanal. Denne kanal vil ikke kunne komme til at dække hele Danmark.

Den 5. kanal kommer i udbud til efteråret.



Sportssider "offline"

Websurfere, der de sidste par dage har forsøgt f.eks. at få oplysninger om Dansk Badminton Forbund på deres officielle hjemmeside, www.badminton.dk, er blevet mødt med en kryptisk besked fra den europæiske portal Sportal om at finde en anden sportsgren, for siderne er "midlertidige utilgængelige". Ifølge pressemeddelelser hos henholdsvis Sportal og Dansk Idrætsforbund er de to selskaber med forholdsvis kort varsel blevet enige om at ophøre med det samarbejde, som startede i 1999, og som har gjort Sportal til en slags officiel portal til både kommercielle idolsider og breddeidrættens resultatdatabaser. Nu ønsker Sportal imidlertid at være mere "journalistisk" og bringe de danske sider i overenstemmelse med de øvrige Sportal portaler i resten af Europa. Dansk Idrætsforbund overtager resultatformidlingen, og har til det formål genoplivet deres gamle InfoSport-server. De beklager omstillingsvanskelighederne - og dem er der et par stykker af!

http://www.infosport.dk/
http://www.dif.dk/

Den mærkelige besked kan læses på:
http://www.sportal.dk/badminton/dbadmin.nsf
(rederigeret fra www.badminton.dk)
Her er den rigtige forklaring:
http://www.sportal.dk/multisports/news/article/0,10742,242203,00.html
Og her DIF's version:
http://www.dif.dk/nyheder/nyheden3.asp?id=674


DilleSport


BADMINTON: All England 2001

I dag blev spilleplanen for næste uges All England turnering offentliggjort. Begge de topseedede danskerer, Peter Gade og Camilla Martin, møder stærke spillere, som de tidligere har tabt til i vigtige kampe.

Peter Gade møder allerede i 2. omgang - hvis han når så langt - sin nemesis fra VM i Brøndby 1999, Fung Permadi. Fung Permadi vandt i en 3 sætter semifinalen, men tabte senere til verdensmester Sun Jun. Og Camilla Martin når ikke frem til finalen uden at skulle risikere af møde Dai Yun, Kina - som danskeren tabte til i sidste års All England semifinale. Camilla Martin har aldrig vundet All England, men hun vandt dog sit verdensmesterskab netop fra Dai Yun i Brøndby.

[Henvisninger til officielle startlister og internationale kommentarer findes på DilleSports specialsider:

http://www.dillesport.dk/sportspc/All2001/nyt.dk.html



GOLF: Dubai Desert Classic

Den danske golfstjerne Thomas Bjørn har fået en fantastisk start på turneringen Dubain Desert Classic. Han blev sat sammen med amerikaneren Tiger Woods i første runde - og begge spillerer brugte 64 slag, 8 under par. Og nu fører de to på en delt første plads.

Banen i Dubai er Thomas Bjørns hjemmebane. Han bor og træner i landet.



Vejret

Snevejr i det meste af landet dog mest i de centrale dele. Temperaturer omkring frysepunktet.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,0557 DKK,   1GBP     11,6679 DKK,   1DEM*     3,8157 DKK
100JPY     6,8763 DKK,   100ITL*   0,3854 DKK,   1AUD      4,2608 DKK
1FRF*      1,1377 DKK,   1CHF      4,8403 DKK,   1CAD      5,2389 DKK
1IEP*      9,4758 DKK,   1NLG*     3,3865 DKK,   1EUR (3)  7,4628 DKK
100ESP*    4,485  DKK,   1NZD      3,4865 DKK,   1SEK      0,8230 DKK
10BEF*     1,8500 DKK,   1NOK      0,9059 DKK,   100ISK    9,36   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,2552 DKK,   1ZAR (1)  1,0540 DKK
100PTE*    3,722  DKK,   1SGD (1)  4,6471 DKK,   10THB (2) 1,899  DKK
1HKD (2)   1,0385 DKK,   1MYR (1)  2,1330 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,50% -0,01 (30 år real), 5,02% -0,02 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  938,82 -11,55  KFX (mest omsatte aktier): 316,80 -3,27
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    702,94 -10,18
                            Pr. 29/12                  620,79