Bedre skiltning ved bro
Københavns Kommune har allerede i dag opsat ekstre advarselsskilte
omkring Knippelsbro, hvor en svensk dobbeltdækker bus i går fik revet
taget af, da den forsøgte at passere under broen. 2 passagerer blev
dræbt, mens 24 stadig er indlagt til behandling. Det var anden gang på
få måneder, at en sådan ulykke skete. Broen er forsynet med skilte og et
advarselsblink, der tænder hvis et for højt køretøj nærmer sig.
Tilsyneladende virker advarselssystemet stadig. Chaufføren af
ulykkesbussen har ikke kunnet afhøres endnu, så den egentlige årsag er
ukendt. Men flere vognmænd i København hævdede i dag, at de for længst
havde advaret mod for lave broer flere steder i København. Kommunens
teknikere er også forundrede. Skiltningen og advarselssystemet omkring
Knippelsbro og andre lave broer har været i brug i mindst 10 år. Men det
er først inden for de sidste par år, der har været problemer.
Ulykken blev ilddåben for Rigshospitalet katastrofe- og traumecenter. Efter ulykken konstanterede man i dag at beredskabet havde virket. Centeret sørger bl.a. for at placere de kvæstede på Københavnsområdets hospitaler, samt håndterer kontakt til pårørende. En af de uventede konklusioner var, at broen pludselig er det. På meget kort tid måtte Rigshospitalet håndtere en stor mængde pårørende, der kom kørende fra Sverige.
FN vil undersøge sex-anklager
FN vil have en tilbundsgående undersøgelse af en episode i havnebyen
Massawa i Eritrea. En anonym, dansk FN-soldat har beskyldt 7 af sine
kollegaer for under en orlov i byen at have misbrugt en 13-årig lokal
pige seksuelt. Det lokale politi har ikke modtaget nogen klager, og det
danske forsvars auditører har efter en hastebehandling heller ikke
fundet beviser for anklagerne. Tilgengæld blev alle 7 straffet med bøder
eller hjemsendelse for andre foreteelser, såsom druk og støjende adfærd.
FNs fredsbevarende styrke i Eritrea, UNMEE, som danskerne er en del af,
vil imidlertid have lavet deres egen, tilbundsgående undersøgelse. Man
er glade er for den hurtige danske reaktion, men reglerne kræver en
uvildig og grundig undersøgelse i alle tilfælde, hvor FN-soldater er
involveret.
Vic?
De sidste par uger har der været en hel del store plakater over hele
storkøbenhavn. På forskellig måde viste de blot bogstaverne VIC. I dag
fik redaktøren så for første gang en oplysende nyhed via SMS.
TeleDanmark Mobil - eller rettere TDC Mobil - vil fremover markedsføre
sig under navnet. Det fremgik af SMS-beskeden. Men ifølge TDC's
hjemmeside, blev nyheden annonceret allerede mandag, med en ny webside,
www.vicpeople.dk ud over hovedsiden www.vic.dk. www.vicpeople.dk skulle
være den fremtidige portal for VIC's kunder. Går man ind på den her til
aften, bliver man bedt om at komme tilbage torsdag (hvilken uge?).
[Samtidig er store dele af www.vic.dk ulæselige, fordi grafik og tekst falder sammen (i hvert fald på Netscape browsere under MS NT og Linux). Blandt andet er overskrifterne på prislisterne skrevet med sort tekst på sort baggrund!]
Måske er siderne i orden, når dette læses:
http://www.vic.dk/ http://www.vicpeople.dk/
[SMS - Short Messages System - er en metode, hvormed man kan udveksle korte beskeder på GSM-telefoner. Det er blevet det helt store hit blandt danske unge, og er blevet en uventet men stor indtægtskilde for mobilselskaberne.]
En fødselsdag
Violinisten Svend Asmussen fylder i dag 85-år. Det er over 70 år siden,
han første gang stod på en scene. Svend Asmussens Kvartet er stadig i
gang, og ved at indspille en CD, fortalte DR-TVA. I går fortalte TV2
Nyhederne, at kvartetten traditionen tro stiller op til Copenhagen Jazz
Festival.
Endnu en TV-ikon på pension
Først var det Henrik Voldborg, der forlod DR-TVAs vejrudsigt for at gå
på pension i slutningen af januar. I dag var det sidste dag for en anden
af de gamle TV-helte fra DRs monopoldage, nemlig Piet van Deurs, der de
sidste årtier bedst er kendt for ordene "Hvad er det?" Ordene stammer
fra en særlig for for quiz-programmer, hvor deltagerne var historikere
og arkæologer, som fik ukendte ting i hænderne og skulle bestemme
tidsalder, anvendelse og findested. Men også programmer om historiske
forhold har været Piet van Deurs specialitet - senest med en storserie
om vikingernes historie i England og Nordfrankrig.
(onsdag) Horsens - Viborg 16-26 Frederikshavn - Sæby 24-23
(onsdag) Kolding - Ikast/Bording 24-22
Vejret
Overskyet og med en del snebyger over hele landet. Temperaturer mellem
-3 og +2 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,0999 DKK, 1GBP 11,7047 DKK, 1DEM* 3,8163 DKK 100JPY 6,9215 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,2555 DKK 1FRF* 1,1379 DKK, 1CHF 4,8456 DKK, 1CAD 5,3050 DKK 1IEP* 9,4775 DKK, 1NLG* 3,3871 DKK, 1EUR (3) 7,4641 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,4843 DKK, 1SEK 0,8243 DKK 10BEF* 1,8503 DKK, 1NOK 0,9057 DKK, 100ISK 9,38 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2554 DKK, 1ZAR (1) 1,0525 DKK 100PTE* 3,823 DKK, 1SGD (1) 4,6850 DKK, 10THB (2) 1,913 DKK 1HKD (2) 1,0454 DKK, 1MYR (1) 2,1473 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,50% -0,04 (30 år real), 5,04% -0,06 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 950,37 +5,14 KFX (mest omsatte aktier): 320,07 +2,31 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 713,12 +7,70 Pr. 29/12 620,79