tirsdag, 27. februar 2001 23:58 (DNT)


Voldsom busulykke i København

2 blev dræbt, 19 hårdt kvæstet - 6-7 i livsfare - og 33 lettere kvæstet eller i chok, da en dobbeltdækkerbus her til aften forsøgte at køre under Knippelsbro i København. Bussen ville passere under broen på Islands Brygge, men bussen var højere en broens underkant. Taget på bussen blev skrællet af ved sammenstødet, der skete med normal fart. Bussen var en svensk turistbus og passagerne var restauratører fra Malmø på vej hjem fra en fagmesse i Bella Center på Amager.

Det er ikke første gang at der sker en ulykke af denne karakter. Sidste år var det en dansk dobbeltdækkerbus med skoleelever, der kørte ind i broen på samme sted. Dengang slap man mere heldigt - 4 børn fik snitsår.



FN-soldater sendt hjem

Forsvarets auditørkorps har hjemsendt 3 danske FN-soldater og idømt 3 andre bøder for en vild weekendorlov i havnebyen Massara i Eritrea. De 3 hjemsendes, fordi de har dyrket sex med lokale prostituerede. Det er forbudt FN-soldater at "fraternisere" med lokalbefolkningen. Derfor undrer det også de udsendtes faglige organisationer, at forsvarets velfærdstjeneste har lejet 12 hotelværelser permanent i Massara. I det tidligere Jugoslavien sendes danskerne på orlov uden for området - i Rumænien, Grækenland og Makedonien. De 3 soldater andre soldater fik bøder for støjende og fordrukken opførsel under orloven. Endelig fik en befalingsmand en bøde for ikke at have skredet ind overfor balladen.

Sagens startede med at en anonym kollega anklagde de danske soldater for at have seksuelt misbrugt en 13-årig lokal pige. Det fandt auditørkorpset intet bevis på skulle være sket.



ISS mister endnu en ordre

Rengøringskoncernen ISS har mistet endnu en af sine store prestigeprojekter indenfor udlicitering af kommunale rengøringsopgaver. Et enigt byråd i Greve kommune har besluttet at opsige kontrakten med rengøringsselskaber. Ifølge borgmester René Milo (V) har der været et par tilfælde af mangelfuld overholdelse af kontrakten - andre politikere siger ligeud, at rengøringen var for dårlig og de udliciterede medarbejdere blev udsat for et urimeligt hårdt og stressende arbejde af deres nye arbejdsgivere. ISS skulle gøre rent på kommunens 12 skoler og 52 institutioner. Der er stadig et flertal i byrådet for at udlicitere hele rengøringsopgaven, og en ny udbudsrunde sendes i gang.

Adm. direktør Arne Pedersen, ISS, beklager at man ikke kunne opfylde kontrakten, men siger, at det skyldes alt for urimelige vilkår. Prisen var simpelthen for lav. Greve kommunes politikere må erkende, at man har haft for høje forventninger om besparelser ved udlicitering. Arne Pedersen siger til DR-TVA, at ISS regner med at kunne give et godt bud også til den næste udbudsrunde i Greve.



Organdonation skal respekteres!

Sundhedsmininister Arne Rolighed (S) har fået opbakning hos alle partier til en lovændring, så personers ønsker om at donere organer til transplantation skal respekteres. Det sker ved at der indføres et ekstra felt på donorkortet. I dag kan man vælge om man vil være donor eller ej - men praksis har vist, at når en fatal ulykke er sket, ønsker de nærmeste pårørende ikke at den afdødes ønske følges alligevel. Derfor er der stor mangel på organer til transplantation. Der kommer et afkrydsningsfelt, hvori man kan sige, at man ønsker at give organer uanset hvad de pårørende siger. En meningsmåling viser, at 3/4 af de adspurgte ville give deres organer væk - men kun 5% af befolkningen har udfyldt et donorkort.



Udviklingsminister undskylder - igen og igen

"Det bliver ikke regeringspolitik og har aldrig været regeringspolitik", har udviklingsminister Anita Bay Bundegaard (R) i dag gentaget både i Folketinget og i adskillige medier. Det var udtalelsen til Weekendavisen i fredags, at FN's flygtningekonvention burde udvides til at omfatte flugt fra fattigdom også. Og hun fortryder også - og undskylder - at hun sagde at Venstre, konservative og Dansk Folkeparti måske håber, at "flygtningene drukner på vejen" og ikke dukker op ved vore grænser. Udviklingsministeren får ingen støtte nogen steder - heller ikke i sit eget parti eller hos Dansk Flygtningehjælp. Hun vil dog ikke holde op med at sige hvad hun mener - og hun påpegede i et interview i DR-TVAs Profilen at problemet ikke går væk af sig selv - og henviste til at endnu et skib med flygtninge er strandet uden for de europæiske kyster.



Kidnappere dropper krav

Efter et par dages intense forsøg på at få forhandlinger i gang mellem lokale gidseltagere i Chittagong-provinsen i Bangladesh og myndighederne er der måske en løsning på vej. Gidseltagerne har taget 3 ingeniører fra Kampsax, 2 danske og en engelsk statsborger. Oprindeligt lød kravet på millioner af kroner og en tilbagetrækning af regeringens sikkerhedsstyrker fra området. Nu lyder kravet på, at gidselstagernes familier lades i fred. Samtidig har myndighederne afstået fra at sende militær ind i de jungleområder, hvor gidslerne og bortførerne menes at befinde sig.

For ikke at komplicere situationen yderligere og belaste den danske ambassade i Bangladesh yderligere, besluttede Folketingets Udenrigsudvalg at i dag aflyse en en længe planlagt rejse til landet.



Et dødsfald

Gastronomen og dansk kogekunst "grand old man", Roy Hurtigkarl, er død 73 år gammel.


DilleSport


BADMINTON: All England Seedning

Der står Danmark med store bogstaver på dette års udgave af den traditionsrige All England turnering, der starter næste tirsdag i Birmingham. 4 ud af de 5 rækker har danskerne på 1. pladsen. Det fremgik af seedningen, som Badminton Association of England (BAofE) offentliggjorde i dag.

Herresingle

1.      Peter Gade
5/8     Kenneth Jonassen
9/16    Anders Boesen

Damesingle

1       Camilla Martin

Damedouble

1       Helene Kirkegaard/Rikke Olsen
2       Ann-Lou Jørgensen/Mette Schjoldager
3/4     Pernille Harder/Majken Vange

Herredouble

1       Eng Hian/Flandy Limpele, Indonesien
2       Jens Eriksen/Jesper Larsen
3/4     Martin Lundgaard/Lars Paaske
5/8     Jim Laugesen/Michael Søgaard
5/8     Michael Lamp/Jonas Rasmussen

Mixeddouble

1       Michael Søgaard/Rikke Olsen
3/4     Jens Eriksen/Mette Schjoldager
5/8     Mathias Boe/Britta Andersen

[DilleSport fortsætter traditionen med at dække All England - selv om redaktøren er ny. Siderne er ved at dukke op på:

http://www.dillesport.dk/sportspc/All2001/index.dk.html
Her kan man bl.a. læse pressemeddelelsen fra BAofE.]



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(tirsdag)     Roar - Otterup                 25-31



ISHOCKEY: Superisligaen - slutspil

(tirsdag)     Herning - Rødovre               7-2
              Vojens - Aalborg                3-4
              Esbjerg - Frederikshavn         2-1
              Rungsted - Odense               4-3

Stillingen - Pulje A

1. Herning        2    2   0   0     11-2     6
2. Rødovre        2    1   0   1      9-11    2
3. Aalborg        2    1   0   1      4-7     2
4. Vojens         2    0   0   2      7-11    1

Stillingen - Pulje B

1. Rungsted       2    1   1   0      7-6     4
2. Esbjerg        2    1   0   1      5-8     4
3. Odense         2    1   0   1     10-7     2
4. Frederikshavn  2    0   1   1      4-5     1



Vejret

En del snebyger spredt over hele landet. Sneen tøede dog hurtigt de fleste steder. Ellers overskyet og temperaturer op til mellem 0 - 4 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,1543 DKK,   1GBP     11,7797 DKK,   1DEM*     3,8161 DKK
100JPY     7,0206 DKK,   100ITL*   0,3855 DKK,   1AUD      4,2852 DKK
1FRF*      1,1378 DKK,   1CHF      4,8572 DKK,   1CAD      5,3350 DKK
1IEP*      9,4768 DKK,   1NLG*     3,3868 DKK,   1EUR (3)  7,4636 DKK
100ESP*    4,486  DKK,   1NZD      3,5222 DKK,   1SEK      0,8260 DKK
10BEF*     1,8502 DKK,   1NOK      0,9070 DKK,   100ISK    9,41   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,2553 DKK,   1ZAR (1)  1,0510 DKK
100PTE*    3,723  DKK,   1SGD (1)  4,7033 DKK,   10THB (2) 1,1917 DKK
1HKD (2)   1,0510 DKK,   1MYR (1)  2,1587 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,54% +0,01 (30 år real), 5,10% +0,01 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  945,23 -0,42   KFX (mest omsatte aktier): 317,76 -1,56
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    705,42 -7,09
                            Pr. 29/12                  620,79