mandag, 26. februar 2001 23:48 (DNT)


Minister i stormvejr

Den nye udviklingsminister Anita Bay Bundgaard (R) konstaterede i lørdagens udgave af Politiken, at "der ikke er opbakning til forslaget." Det er mildt sagt. Borgerlige politikere er rasende, og kræver at ministeren øjeblikkelig trækker sine ord tilbage, og har krævet, at statsministeren offentlig sætter hende på plads. I fredags foreslog hun åbenbart i et interview i Weekendavisen, at FN-konventionen for flygtninge også skulle omfatte personer, der flygtede fra sult og fattigdom. Den radikale folketingsgruppe valgte fredag at tage afstand fra partifællen, for ikke at komme i åben konflikt med regeringspartneren Socialdemokratiet. De fleste politikere mener at den unge ministers manglende erfaring er årsagen, og at det er en "fodfejl." I dag mente TV2 Nyhederne dog, at Anita Bay Bundgaard var altfor idealistisk. Hun skulle bl.a. havde sagt under et besøg i et fattigt uland for nylig (før hun blev minister) at med den rette politiker skulle det være muligt at hjælpe fattige lande på vej. Senest har hun også - stadig ifølge TV2 Nyhederne - talt om at hjælpe alle afrikanske lande med at bekæmpe AIDS. En politisk modstander mener, at Anita Bay Bundgaard snart vil blive tvunget til at træde tilbage. I lørdags - inden statsministeren blev inddraget - mente hun, at det var de borgerlige, der var urealistiske, når de troede man kunne løse verdens flygtningeproblem ved at stramme udlændingeloven og skære ned i støtten til ulandene.

Foreløbig har hun indvilget selv at stille op til debat i Folketinget. Ellers ville oppositionen kræve statsministeren på talerstolen for at gøre rede for udviklingsministerens udtalelser.



Rod i kongelig økonomi?

Enhedslisten, SF, de radikale og de konservative er positive overfor at få større åbenhed i det danske kongehus, og få afklaret husets juridiske status Enhedslisten og de konservative har hver for sig overvejet, at kongehusets momsfritagelse måske skulle fjernes, mod at den årlige ydelse, apanagen, forhøjes tilsvarende. Baggrunden er en række artikler i bl.a. Politiken denne weekend, hvor forskellige forhold omkring hvem der betaler for vedligehold af de kongelige bygninger, hvor mange penge der bruges og til hvilket formål. I skriver Politiken således, at staten betalte langt den største del af også den indvendige renovering af Christian VIIs palæ på Amalienborg. Det skete via en anmærkning i finansloven. Men siden aftale Slots- og Ejendomsstyrelsen med kongehuset, at staten også fremover skulle stå for den indvendige vedligeholdelse. Det er i strid med den lov, der gjorde dronning Margrethe til regent i 1972. Der i står det tydeligt, at kongehuset skal stå for den indvendige vedligeholdelse.



Planøkonomi i EU

Knap 50.000 stykker kvæg skal formentlig slagtes herhjemme for at opfylde det kommende EU-krav om destruktion af oksekød. Et flertal af EUs landbrugsministre er enige om, at der er 1,2 mill kvæg for meget i EU i betragtning af, at salget af oksekød i de store EU-lande er faldet drastisk på grund af BSE. Den danske fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) er forarget over, at man skal destruere kød, der intet fejler. Opkøb og destruktion skal sikre at kvægproducenterne ikke lider tab på grund af forbrugernes skepsis. Tyskland, Danmark og Sverige er imod - i de to sidste lande er salget af oksekød stort set uændret i forhold til før frygten for BSE opstod. Alligevel skal de danske skatteydere betale flere hundrede millioner for at købe og destruere kødet. Den danske kødbranche er tilfreds. Naturligvis ville man gerne klare sig uden støtte, men da alle de andre i EU får - så er det billigere at destruere kødet end at lægge det på lager, siger formanden Lennart Korsgård til Ritzaus Bureau.



Advarsel mod Mund- og Klovsyge

De nye tilfælde af mund- og klovsyge, der er opstået i England, har fået Dansk Landbrug til at reagere. En række auktioner og 2 vinterdyreskuer, der skulle have fundet sted inden for de næste par uger er aflyst. Men landbrugsrådet er gået et skridt videre. Man mener, at den største fare for spredning af smitten ikke er via de professionelle landmænd, men via hobby landbrug. Derfor har man igangsat en reklamekampagne, der skal oplyse alle ejere af husdyr om, at man ikke må komme i kontakt med danske husdyr før tidligst 48 timer efter at udenlandske gårde har været besøgt. Der advares også om at fodre f.eks. svin med madrester, der indeholder kød. Det kan også få smitten til at brede sig.

1.400 dyr blev slået ned under det sidste udbrud af Mund- og Klovsyge i Danmark. Det skete på 20 besætninger på det sydlige Fyn i 1982. Dengang mente man, at smitten kom med vinden fra Østtyskland.



Storstrejke på vej i SAS

Et sammenbrud i nogle centrale forhandlinger i SAS i går, mellem ledelsen og de ansatte om løn og ansættelsesforhold, kan medføre flere strejker og aflyste flyadgange de næste par dage. Det er betingelserne for at udskille SAS Cargo i et selvstændigt selskab, ejet sammen med Lufthansa, der skulle forhandles. Selv om SAS Cargo kun har 1.200 ansatte, frygter resten af SAS ansatte, at deres arbejdsområde også overføres til tysk kontrol. Der er møder hos lufthavnsfunktionærer og HK'ere indtil onsdag aften, men torsdag ventes det at bryde løs, hvis ikke der dukker en ny løsning op i mellemtiden.


DilleSport


HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

(lørdag)       Kolding - Iksat               23-21
               Viborg - Skovbakken           38-23
(søndag)       Brabrand - Horsens            19-20
               FIF - Frederikshavn           31-21
               Randers - GOG                 24-25
Stillingen
                   Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. Viborg          16     14   1   1   489-334    29
  2. GOG             16     14   1   1   418-348    29 
  3. Ikast           16     11   2   3   446-367    24
  4. Horsens         16      7   2   7   367-376    16
  5. Kolding         16      7   2   7   393-404    16
  6. Frederikshavn   16      7   1   8   412-424    15
  7. Virum/Sorgenfri 15      7   1   7   350-371    15
  8. FIF             16      7   0   9   383-388    14
  9. Randers         16      6   2   8   386-395    14
 10. Skovbakken      16      5   1  10   391-442    11
 11. Brabrand        16      2   2  12   343-408     6
 12. Sæby            15      0   1  14   297-413     1



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(lørdag)       Bjerringbro - Roar            24-17
               Otterup - FIF                 21-21
               Tvis/Holstebro - GOG          26-22
               Virum/Sorgenfri - Århus       28-28
Stillingen
                    Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. Kolding         17     15   1   1   468-384    31
  2. FIF             18     13   2   3   477-409    28
  3. GOG             18     11   3   3   490-426    27
  4. Virum/Sorgenfri 18     12   2   4   507-451    26
  5. Skjern          17     11   1   5   417-375    23
  6. Tvis/Holstebro  18     10   1   7   444-404    21
  7. Bjerringbro     18      9   3   6   417-404    21
  8. Viborg          17      8   2   7   444-424    18
  9. Aalborg         18      8   0  10   427-433    16
 10. Ikast/Bording   17      4   2  11   391-424    10
 11. Helsinge        18      4   2  12   410-451    10
 12. Århus           18      2   4  12   428-499     8
 13. Otterup         18      2   3  13   400-482     7
 14. Roar            18      1   0  17   358-512     2



ISHOCKEY: Superisligaen

Slutspillet begyndte i går søndag. 8 hold spiller om mesterskabet: Herning, Rødovre, Vojens og Aalborg i pulje A og Odense, Rungsted, Esbjerg og Frederikshavn i pulje B. De to bedste i hver pulje går til seminfinalen.

(søndag)       Odense - Esjberg              7-3
               Frederikshavn - Rungsted      3-3
               Aalborg - Herning             0-4
               Rødovre - Vojens              7-4



Vejret

Weekenden bragte en del snebyger forskellige steder i landet, og temperaruer ned under 10 graders frost. I går lidt lunere, og i dag temperaturer mellem -2 og +3 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,1978 DKK,   1GBP     11,8868 DKK,   1DEM*     3,8167 DKK
100JPY     7,0617 DKK,   100ITL*   0,3855 DKK,   1AUD      4,3055 DKK
1FRF*      1,1380 DKK,   1CHF      4,8615 DKK,   1CAD      5,3405 DKK
1IEP*      9,4785 DKK,   1NLG*     3,3874 DKK,   1EUR (3)  7,4649 DKK
100ESP*    4,486  DKK,   1NZD      3,5598 DKK,   1SEK      0,8255 DKK
10BEF*     1,8505 DKK,   1NOK      0,9075 DKK,   100ISK    9,45   DKK  
100GRD*    2,191  DKK,   1FIM*     1,2555 DKK,   1ZAR (1)  1,0566 DKK
100PTE*    3,723  DKK,   1SGD (1)  4,7252 DKK,   10THB (2) 1,927  DKK
1HKD (2)   1,0573 DKK,   1MYR (1)  2,1717 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,53% uædr. (30 år real), 5,09% -0,03 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  945,65 -19,65  KFX (mest omsatte aktier): 319,32 -5,59
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    712,51 -19,06
                            Pr. 29/12                  620,79