onsdag, 14. februar 2001 23:58 (DNT)


R: Ja til dåser

Regeringspartiet de radikale vil nu have indført dåser som emballage til øl og sodavand. Dermed går de stik imod miljøminister Svend Auken (S), der i flere år har kæmpet med EU for at bevare det danske flaskeretursystem. Grunden til, at partiet forlader sin egen miljøpolitik på området er, at man frygter lavere afgifter på især øl. Det er nemlig ideer, som skatteminister Frode Sørensen (S) sysler med. De lavere afgifter er et svar på stigende grænsehandel med øl og vand, især overfor Tyskland. Ifølge Elisabeth Arnold (R) vil indførelse af dåser i det danske retursystem "automatisk" medføre lavere priser. 1/4 af omsætningen på øl kommer i dag fra Tyskland via grænsehandel.

[Med til billedet hører også, at danskernes forbrug af øl generelt falder meget kraftigt.]



Sjusk med sikkerhed

Danske diskoteker har intet lært af brandkatastrofen på et diskotek i Göteborg for 2 år siden. Her omkom 63 unge, og endnu flere blev kvæstet, da en påsat brand fik et katastrofalt omfang, bl.a. på grund af for mange mennesker i et for lille lokale og mangel på ordentlige flugtveje. Sidste år endte hver 2. brandinspektion i Danmark med en påtale for alvorlige mangler ved sikkerheden. Det er typisk fejl ved branddøre, mangel på slukningsmateriel eller nødbelysning. Desuden glemmer de fleste ejere af festlokaler også at føre en driftsjournal, som loven foreskriver. Her skal man registrere, hvornår man kontrollerer de forskellige sikkerhedselementer. I Ålborg er kommunen gået et skridt videre. Udover en ekstra indsats for at informere om kravet om driftsjournaler, fører de kommunale brandmyndigheder nu kontrol med diskoteker og lignende mindst en gang om måneden.



Ingen kø af syge i Post Danmark

Post Danmark bliver den første store, offentligt ejede virksomhed, der tilbyder sine ansatte en privat sygeforsikring, der giver adgang til behandling på privathospital. Ordningen er frivillig for alle medarbejdere - undtagen omkring 400 topchefer, for hvilken ordningen er obligatorisk, skriver Politiken. Det primære formål med at indføre ordningen er at holde på medarbejderne, siger personaledirektør Palle Juliussen. Flere private virksomheder har tegnet lignende forsikringsordninger, som er et resultat af, at det offentlige sundhedsvæsen betaler alle lige efter sygdommens karakter, i stedet for efter patientens personlige og økonomiske forhold. Det har ført til en række kraftigt publicerede tilfælde, hvor patienter mistede jobbet mens de ventede på en forholdsvis banal operation, der skulle gøre dem arbejdsdygtige igen.

Socialdemokratiske folketingsmedlemmer er vrede, og vil have ministrene til at gribe ind. Men hverken trafikminister Jacob Buksti (S) eller sundhedsminister Arne Rolighed (S) vil gribe ind. Begge ministre henholder sig til, at de ingen mulighed har for at gribe ind - og Jacob Buksti kan ikke se, hvorfor han skulle gøre det. Arne Rolighed mener, at det er en dårlig ide - og unødvendig. "Det offentlige kan godt klare opgaven" siger han til Politiken.

Sundhedsminister havde i går et møde med formanden for SiD, Poul Erik Skov Christensen. SiD har offentliggjort planer om også at tilbyde sine medlemmer en billig sygeforsikring, svarende til den som nogle private virksomheder og Post Danmark har. Efter mødet var Poul Erik Skov Christensen så tilfreds med Arne Roligheds tilsagn, at han ikke mente det var nødvendigt at arbejde videre med ideen.



Falck køber fransk

Den danske sikkerhedskoncern Group 4 Falck, der er verdens næststørste koncern på rednings og sikkerhedsområdet, blev mandag endnu større. Da offentliggjorde man købet af det franske selskab Euroguard, der er nr. 2 på det franske marked. Sammen med et andet, fransk selskab, som Group 4 Falck købte for et år siden, Securicor, bliver Group 4 Falck landsdækkende også i Frankrig. Euroguard kommer med 4.200 ansatte og en omsætning på 650 Mill. DKK.


DilleSport


FODBOLD: Træningsturnering i Dubai

          Danmark - Sydkorea            2-0
Målscorer Jan Michaelsen, AB, og Brian Steen Nielsen, AB.



HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder

            FIF - Skovbakken                 33-18
            GOG - Horsens                    27-20
            Sæby - Randers                   19-26
            Viborg - Kolding                 28-16
            Ikast - Frederikshavn            28-24



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(onsdag)    Ikast/Bording - Skjern           18-19
            Kolding - Roar                   32-26
            Helsinge - Virum/Sorgenfri       



TENNIS: Copenhagen Open

Hovedturneringen gik i gang i går aftes. Den eneste danske singlespiller, Kristian Pless, spillede sin første kamp i dag:
1. runde    Kristian Pless, Danmark
            - Jiri Novak, Tjekkiet (8)       6-4, 6-3
(Tal i parantes er seedningen i denne turnering)

Alle resultaterne findes på den officielle hjemmeside, på adressen:

http://www.copenhagen-open.com/Spillet/resultater.asp



Vejret

Endnu en fin solskinsdag, men med flere skyer efterhånden - men ingen nedbør. Temperaturer op til 4 til 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,1087 DKK,   1GBP     11,8151 DKK,   1DEM*     3,8155 DKK
100JPY     7,9709 DKK,   100ITL*   0,3854 DKK,   1AUD      4,3073 DKK
1FRF*      1,1376 DKK,   1CHF      4,8599 DKK,   1CAD      5,3310 DKK
1IEP*      9,4753 DKK,   1NLG*     3,3863 DKK,   1EUR (3)  7,4624 DKK
100ESP*    4,485  DKK,   1NZD      3,5117 DKK,   1SEK      0,8264 DKK
10BEF*     1,8499 DKK,   1NOK      0,9082 DKK,   100ISK    9,43   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,2551 DKK,   1ZAR (1)  1,0263 DKK
100PTE*    3,722  DKK,   1SGD (1)  4,6037 DKK,   10THB (2) 1,912  DKK
1HKD (2)   1,0300 DKK,   1MYR (1)  2,1154 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,49% +0,01 (30 år real), 5,03% -0,02 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  970,42 -3,52   KFX (mest omsatte aktier): 328,63 -3,27
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    742,02 -13,64
                            Pr. 29/12                  620,79