tirsdag, 13. februar 2001 23:57 (DNT)
Radon-problem i danske hjem
Statens Institut for Strålehygiejne har netop færdiggjort den hidtil
største undersøgelse af radon-forekomster i danske enfamiliehuse. Radon
er en radioaktiv luftart, der siver op fra jorden. Myndighederne
anbefaler, at koncentrationen af radioaktivitet ikke overstiger 200
Becquerel pr. kubikmeter. Den grænseværdi er overskredet i skønsmæssigt
65.000 hjem - og op mod 300 mennesker om året får lungekræft, forårsaget
af radon. Siden 1988 har det været anbefalet, at huse bygges
radon-sikre, men undersøgelsen viser at nye huse ikke er bedre en gamle
på dette område. Den anbefalede løsning med en radonspærre har vist sig
ikke at virke, så nu anbefaler Byggeriets Arbejdsgivergruppe - BYG - at
man sørger for særlige ventilations- og aftrækssystemer i kælder og
under huset. Instituttet har også fremstillet et Danmarkskort, hvor man
kan se hvilke områder, der gennemsnitligt har haft de højeste
radon-koncentrationer. Det gælder f.eks. det nordlige Als,
Ringe-Svendborg området på Fyn, Nord- og Midtlolland, Møn, flere
kommuner på Midtsjælland - og Bornholm. Undersøgelsen er lavet på
baggrund af målinger i 3.100 villaer over hele landet.
DF vil aflyse festival
Dansk Folkepartis Peter Skaarup, vil have årets Roskilde-festival
aflyst. Festivalen må ikke genoptages før myndighederne har fået lavet
nye og skærpede sikkerhedsregler for store festivaler. Desuden menter
Peter Skaarup, at festivalen bør afvente den seneste undersøgelse af
begivenhederne omkring ulykke på sidste festival, hvor 9 unge mænd blev
mast ihjel foran den store scene under en Pearl Jam koncert. Peter
Skaarup vil have både kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) og
justitsminister Frank Jensen (S) til at skride ind overfor festivalen.
Peter Skaarup får i hvert fald ikke opbakning fra Venstre. I går udsendte
Jens Rohde (V) en pressemeddelelse, der støttede Roskilde Festivalen.
Han skrev bl.a. : "Det er selvfølgelig beklageligt, at regeringen har
smølet så meget, at det ikke er muligt at få vedtaget nye sikkerhedsregler
for festivaler inden sommer. Men jeg er sikker på, at Roskilde Festivalens
ledelse vil gøre alt for at have højeste sikkerhed, når der igen skal
holdes festival. Det bliver uden tvivl det sikreste festivalsted at være"
Meningitis-tilfælde meget forskellige
Det var to helt forskellige varianet er af den farlige sygdom
meningitis, der i weekenden kostede en dreng og en pige livet i Kolding.
Pigen, der var 4 år, døde af en type, som man snart kan vaccinere imod -
mens den 16-årige døde af en variant, der ikke kan helbredes endnu.
"Danske" Oscar Nomineringer
Der er ingen danske film med ved årets Oscar-nomineringer - og dog
alligevel. Filmen "Dancer in the Dark" er repræsenteret - i kategorien
original filmmusikr:. Björk's hovedtema "I've Seen It All" med tekst af
Lars von Trier!
Indrejseforbud ophæves
27 Greenpeace-aktivister fra udlandet bliver alligevel ikke udvist, med
forbud mod indrejse i et år. Udlændingestyrelsen har erkendt, at
udvisningen var i strid med internationale regler. De 27 deltog i et
forsøg på blokade mod et fragtskib, som skulle til kaj i Århus Havn med
gensplejset sojabønner til dyrefoder. Aktionen skulle gøre opmærksom på
de store huller i EUs regler mod udbredelse af genmanipulerede materiale
i Europa.
Storcenter på Amager
Selv om Naturklagenævnet - den øverste instans for miljøspørgsmål - i
går udtalte en stærk kritik af planerne om at bygge et kæmpe
butikscenter på Amager, tæt ved den nye S-togstation Ørestad, Kastrup
Lufthavn og Øresundsforbindelsen, så godkendte nævnet byggeplanerne. Det
skete dog ikke uden diskussioner og et mindretal i nævnet stemte imod.
Venstre og konservatives repræsentanter stemte for, og dermed var der et
stort flertal. Miljøminister Svend Auken (S), der har været meget kendt
som modstander af nye storcentre, har givet dispensation til denne - og
i dagene op til mødet i går har han mindet nævns-medlemmerne om, at de
ikke måtte stemme politisk - ellers ville han ændre nævnets
sammensætning, så der ikke var politikere med. Nu vil Enhedslisten have
ministeren i samråd for at forklare sig. Medlemmer af foreningen AMOS
(Amager mod Overflødige Storcentre) overvejer nu en retsag mod nævnet
for at have godkendt noget klart ulovlig byggeri. Firmaet bag
storcenteret har beregnet, at centeret vil tiltrække knap en 1/3 af
hele handelen på Amager. Det vil medføre omfattende butiksdød, mener
foreningen.
DilleSport
CYKLING: Jalabert skadet alvorligt
Stjernen på det danske, professionelle cykelhold, CSC/World Online, blev
sat alvorligt tilbage i dag, da holdets hovednavn den franske stjerne
Laurent Jalabert brækkede 3 lændehvirvler mandag. Det skete, da stjernen
faldt 2 meter ned fra en stige i sit hjem under udskiftning af en
el-pære. Jalabert vil ikke kunne deltage i forårsklassikerne - det er
sikkert. Selv om han skulle kunne nå at blive klar til Tour de France -
Årets højdepunkt - så har uheldet ikke hjulpet på CSC/World Online's
chancer for at deltage. Holdet er ikke forhåndsudtaget, men skal vise
resultater i de store klassikere for at få en chance for deltagelse.
Vejret
En solrig dag med få skyer og temperaturer op til 4 til 9 graders varme.
Finansmarkederne
Nationalbankens middelkurser fra idag
1USD 8,0334 DKK, 1GBP 11,6803 DKK, 1DEM* 3,8150 DKK
100JPY 6,8548 DKK, 100ITL* 0,3853 DKK, 1AUD 4,3179 DKK
1FRF* 1,1375 DKK, 1CHF 4,8514 DKK, 1CAD 5,2835 DKK
1IEP* 9,4740 DKK, 1NLG* 3,3858 DKK, 1EUR (3) 7,4614 DKK
100ESP* 4,484 DKK, 1NZD 3,5104 DKK, 1SEK 0,8293 DKK
10BEF* 1,8496 DKK, 1NOK 0,9084 DKK, 100ISK 9,39 DKK
100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2549 DKK, 1ZAR (1) 1,0248 DKK
100PTE* 3,722 DKK, 1SGD (1) 4,6015 DKK, 10THB (2) 1,895 DKK
1HKD (2) 1,0301 DKK, 1MYR (1) 2,1157 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt
indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet
i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Børsens nøgletal fra igår
Obligationsrenter: 6,48% -0,01 (30 år real), 5,03% -0,02 (10 år stat)
Pr. 30/12: 6,60% 5,15%
Aktieindex: 973,94 -5,27 KFX (mest omsatte aktier): 331,90 -0,41
Pr. 30/12: 906,82 313,90
KVX (Vækstaktier i DK): 755,66 -27,84
Pr. 29/12 620,79