Festivalleder Leif Skov hilser den nye undersøgelse velkommen. Han afviser stadig krav fra bl.a. Politiken chefredaktør Thøger Seidenfaden, om at træde tilbage. Det vil være at løbe fra ansvaret, sagde han til DR-TVA. Men han erkender, at nogen - herunder ham selv - har haft alt for mange roller at udfylde, så allerede fra næste festival vil han være langt mindre fremtrædende. Han fastholder, at festivalledelsen på ingen måde har fralagt sig ansvaret, men at det af nogen kan opfattes sådan, når man svarer på specifikke detaljespørgsmål.
Samfundssind vigtigere end advokattavshed
Østre Landsret gav i dag den advokat Jørgen Grønborg medhold i, at han
gjorde det rigtige i 1999, da han gav et tip til Fondsbørsen om, at
der var noget galt med garantierne bag Kurt Thorsens forsøg på at
overtag aktiemajoriteten i to københavnsk ejendomsselskaber.
Fondsbørsens undersøgelse førte til afsløringen af, at direktør i
PFA-byg, Rasmus Trads, havde forfalsket underskrifter fra
koncerndirektør André Lublin, PFA, på hjemmelavede garantier for over 3
mia. DKK. Advokatrådet, der er advokatstandens etiske kontrolorgan,
havde idømt Jørgen Grønborg for brud på en advokats tavshedspligt. Den
afgørelse havde Jørgen Grønborg indanket for Østre Landsret.
Tavshedspligten er vigtig for forholdet mellem klient og advokat, men
det kan ikke påkaldes, når "tungtvejende, samfundsmæssige grunde" taler
herfor. Og det gjorde det i PFA-sagen, siger dommerne.
Kurt Thorsen fik 6 års fængsel, mens Rasmus Trads fik 5 års fængsel.
Lex Hashklub?
I Købehavn er der ca. 60 klubber med forskellige officielle formål, men
som i virkeligheden er hashklubber, dvs. klubber hvor man kan købe og
ryge hash, selv om det er ulovligt. Nu skriver Københavns Kommune i en
rapport, at klubberne tiltrække mange helt unge, som via medlemskab
kan blive påvirket til at starte en kriminel karriere. Derfor vil man
have, at myndighederne griber ind nu. Men politiet kan ikke stille ret
meget op, så længe udlejerne af de lokaler, hvori klubben ligger, ikke
får mulighed for at smide klubberne ud. Det kam man ifølge politiet ikke
på grund af de klare bestemmelser i lejeloven. Hvis man vil have has på
problemet, bør man ændre loven, siger kriminalinspektør Erik Bjørn,
Københavns Politi til Berlingske Tidende. Derfor lyder der nu krav fra
kommunalpolitikere til Folketinget om at der bliver lavet en lovændring
snarest muligt, så man kan smide uønskede elementer ud af lejemål.
Milde straffe i maleri-tyveri
2 mænd blev i dag i Københavns Byret idømt ialt 1 1/2 år henholdsvis 3
måneder fængsel for tyveri, bl.a. af to meget kostbare malerier fra
Nivågårdsamlingen Malerierne - et af Rembrandt og et af den italienske
maler Bellini - blev fjernet ved et voldeligt overfald på museet januar
1999. Malerierne blev senere formentlig løskøbt af museet, men
politiefterforskning førte til anholdelsen af 4 mænd, hvor 2 kom i
retten. Den ene af de dømte tilstod under retsagen, at han havde været
med til røveriet. Ellers har de anholdt ikke udtalt sig om sagen.
Forenede Arabiske Emirater - Danmark 1-0Et noget overraskende nederlag - og Morten Olsens første som landstræner.
(torsdag) Virum/Sorgenfri - Skjern 22-28
Letland - Danmark 4-2Danmark lagde stærkt ud til en føring på 0-2, men nederlaget var alligevel tilfredsstillende, da Letland er storfavorit til at gå videre til OL. 3 ud af de 4 deltagende nationer, Danmark, Letland, Frankrig og Østrig. Frankrig og Østrig spillede uafgjort 3-3.
Vejret
Regn over hele landet, men sol enkelte steder midt på dagen.
Temperaturer op til mellem 3 og 10 grader, varmest i syd.
Finansmarkederne
1USD 8,0503 DKK, 1GBP 1169,19 DKK, 1DEM* 3,8152 DKK 100JPY 6,9213 DKK, 100ITL* 0,3854 DKK, 1AUD 4,3682 DKK 1FRF* 1,1375 DKK, 1CHF 4,8649 DKK, 1CAD 5,3253 DKK 1IEP* 9,4745 DKK, 1NLG* 3,3860 DKK, 1EUR (3) 7,4618 DKK 100ESP* 4,485 DKK, 1NZD 3,5262 DKK, 1SEK 0,8408 DKK 10BEF* 1,8497 DKK, 1NOK 0,9128 DKK, 100ISK 9,38 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2550 DKK, 1ZAR (1) 1,0290 DKK 100PTE* 3,722 DKK, 1SGD (1) 4,5912 DKK, 10THB (2) 1,900 DKK 1HKD (2) 1,0280 DKK, 1MYR (1) 2,1115 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,50% uændr.(30 år real), 5,05 uændr. (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 985,40 +2,84 KFX (mest omsatte aktier): 335,08 -1,17 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 786,65 -11,98 Pr. 29/12 620,79