onsdag, 7. februar 2001 23:58 (DNT)


Fængsling af "kriminelle" asylansøgere?

Socialdemokratiet og de radikale er blevet enige om et oplæg til stramning af behandlingen af såkaldt kriminelle asylansøgere. Det er asylansøgere, primært fra de tidlige sovjetrepublikker, som angiveligt benytter asylansøgningen som skalkeskjul for at begå f.eks. butikstyveri. Et forsøg på at nedbringe sagsbehandlingstiden til omkring en måned for asylsøgende med "åbenlys grundløse" ansøgninger har ikke givet det ønskede resultat, selv om antallet af asylansøgere fra det tidligere Sovjet og Østeuropa er faldet drastisk i januar. På baggrund af enigheden mellem de to regeringspartier arbejder indenrigsminister Karen Jespersen med en ændring af asylloven, så man nu kan fængsles og forblive fængslet hvis man bliver grebet i butikstyverie. Enten et tyveri til over 500 DKK eller gentagne tyverier af mindre beløb. Man kan også blive fængslet hvis man overtræder våbenloven ved at bære pistol eller knive, eller hvis man saboterer eller udebliver fra møder, der er en led i asylbehandlingen. Fængslingen vil blive opretholdt indtil sagsbehandlingen er afsluttet og der er truffet en afgørelse.

Der er støtte til ideerne fra borgelige oppositionspolitikere. Retsordfører Britta Rønn Hornbech (V) siger dog, at forslaget ikke er særligt vidtgående, men at Venstre vil stemme for enhver stramning på udlændingeområdet.



Tom Behnke (K)!

Det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet, Tom Behnke, blev i dag optaget i den konservative folketingsgruppe. Tom Behnke meldte sig sammen med sine kollegaer i folketingsgruppen ud af partiet, da dette optog stifteren Mogens Glistrup og lod ham blive kampagneleder. De 4 - Tom Behnke, Kim Behnke, Kirsten Jacobsen og Thorkild Fransgaard dannede den uformelle gruppe Frihed 2000. Den besluttede de at nedlægge i dag, og de tre øvrige fortsætter som løsgængere.

Tom Behnke er berømt eller berygtet for udtalelsen om, at hvis man ikke kunne få somaliske asylansøgere tilbage med de lokale myndigheders accept, kunne man forsyne dem med faldskærm og lade dem springe ud over Somalia. Lederen af de konservative, Bendt Bendtsen, siger at han har hørt udtalelsen og ganske rigtigt dengang taget afstand fra det. Ingen konservativ ville udtale sig således - heller ikke i dag. Men Bendt Bendtsen mente også at have hørt, at Tom Behnke havde sagt det i spøg - selv om det ikke blev opfattet som sådan.

Det var en enig konservativ folketingsgruppe, der optog Tom Behnke, der vil opstille i Århus Kredsen ved næste valg. De øvrige 3 tidligere medlemmer af Frihed 2000 ønsker ikke at genopstille for noget parti.



Politi overtager Aktuelt

Den udgave af Aktuelt, der udkommer i morgen, torsdag, er skrevet og redigeret af ansatte i Københavns Politi. Københavns politidirektør Hanne Bech Hansen har taget sig af kulturstoffet, mens chefkriminalinspektør Per Larsen har taget sig af - kriminalstoffet. Og ifølge Per Larsen bliver der mere kriminalstof end sædvanligt i Aktuelt. Men de havde gode forbindelser inden for politiet, som han fortalte til DR-TVA med et smil. Hanne Bech Hansen sagde, at hun nu havde fået meget større forståelse for journalisternes arbejdsbetingelser.

[Intet medie i Danmark har kunne stå for fristelsen til at viderebringe denne historie. Overskrifter som "Politiaktion på Aktuelt" eller "Avisredaktion besat af politi" har været blandt forslagene.]



Andre Lublin på pension

Fra 1. august i år går André Lublin fra posten som adm. direktør for PFA koncernen, efter 16 år på posten og 38 år i virksomheden. Valget af tidspunkt er ifølge Politiken optimalt. For et år siden ville det have lignet et tilbagetog eller en fyring ovenpå PFA-skandalen og næste år ville han falde for PFA's aldersgrænse på 62 år. André Lublin var stort set ukendt i offentligheden indtil en af hans underdirektører, Rasmus Trads forfalskede chefens underskrifter på falske garantier for over 3 mia. DKK. Garantierne skulle Rasmus Trads og Kurt Thorsen bruge til at opnå lån til overtagelse af virksomheder. Begge blev idømt langvarige fængselsstraffe for dokumentfalsk. André Lublin skal efter planen efterfølges af den nuværende nr. 2, Andreas Kühle.



Mobilundersøgelse kritiseres

En amerkansk professor, Henry Lai, University of Washington, mener ikke man helt kan stole på den undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde i går. Undersøgelsen viste, at der ikke var sket nogen ændring i kræfttilfælde for personer, der havde brugt mobiltelefon i mange år, og dem som ikke havde. Henry Lai siger, at flertallet (80%) af undersøgelser, der er betalt af mobil industrien, afviser at der er en risiko, mens et flertal af undersøgelser, betalt af det offentlige, viser det modsatte. Henry Lai gør opmærksom på, at den danske undersøgelese er finansieret af TeleDanmark og Sonofon.



Officielt, kongeligt besøg

Det danske kongepar, ledsaget af kronprins Frederik, indledte i dag et officielt besøg i kongeriget Thailand. Det er første gang dronning Margrethe kommer på officielt besøg. Hun har været der tidligere uofficielt som tronarving. Besøget blev indledt med officiel modtagelse, middage og udveksling af gaver. De danske kongelige fik en meget varm modtagelse af befolkningen og det thailanske kongepar. Besøget varer 5 dage.


DilleSport


HÅNDBOLD: Liagen Kvinder

(onsdag)     FIF - Sæby                          21-16
             Frederikshavn - Virum/Sorgenfri     21-19
             Kolding - Randers                   19-20
             Viborg - Brabrand                   35-18



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(onsdag)     Tvis/Holstebro - Bjerringbro        



VOLLEYBALL: Pokalfinaler

Århus Stadionhal lagde gulv til, da pokalfinalerne for både mænd og kvinder blev afgjort her til aften.

Mænd:

       HIK Aalborg - DHG Odense          3-1
HIK Aalborg vandt finalen for 3. år i træk, og har fået pokalen til ejendom.

Kvinder:

       DHG Odense - Holte IF             3-0



Vejret

I dag mest overskyet, men i midten af landet også nogen sol indimellem. Temperaturer op til mellem 5 og 9 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,0185 DKK,   1GBP     11,7045 DKK,   1DEM*     3,8157 DKK
100JPY     6,9190 DKK,   100ITL*   0,3854 DKK,   1AUD      4,3852 DKK
1FRF*      1,1377 DKK,   1CHF      4,8513 DKK,   1CAD      5,3048 DKK
1IEP*      9,4758 DKK,   1NLG*     3,3865 DKK,   1EUR (3)  7,4642 DKK
100ESP*    4,485  DKK,   1NZD      3,5486 DKK,   1SEK      0,8382 DKK
10BEF*     1,8500 DKK,   1NOK      0,9130 DKK,   100ISK    9,39   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,2552 DKK,   1ZAR (1)  1,0243 DKK
100PTE*    3,722  DKK,   1SGD (1)  4,5879 DKK,   10THB (2) 1,894  DKK
1HKD (2)   1,0244 DKK,   1MYR (1)  2,1040 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,50% -0,02 (30 år real), 5,07% +0,01 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex:  982,56 +7,21   KFX (mest omsatte aktier): 336,25 +3,78
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    798,63 +2,38
                            Pr. 29/12                  620,79