Fredag, 2. februar 2001 24:58 (DNT)


Nazist vil ikke udleveres

Den mordsigtede 19-årige norske nazist, nægter at lade sig udlevere til Norge, hvor han er eftersøgt for mordet på 15-årige Benjamin Hermansen. 5 andre nazister, der er anholdt i Norge, har udpeget den 19-årige som morderen. Under retsmødet i dag, kom det til slagsmål mellem nazisympatisører og unge fra det autonome miljø. Der er en udleveringsaftale mellem Danmark og Norge, men både danske domstole og justitsministeriet skal vurdere hver enkel sag for sig.



K: Skattelettelser

De konservative har lagt afstand til Venstre i spørgsmålet om skattepolitiken under den kommende, ventede borgerlige regering. De konservative er ikke tilfreds med blot at love et skattestop, således som Venstre's Anders Fogh Rasmussen har gjort. De konservative vil fjerne den såkaldte mellemskat, der træder i kraft, når man tjener mere end 200.000 DKK. Samtidig skal ejendomskatterne sænkes fra 1 % til 0,6%. De 12 mia. forslaget koster skal finansieres ved at reducere ulandsstøtten med 7 mia, "begrænse væksten" i offentlige udgifter med 8,4 mia - og fjerne fradragsretten for fagforeningskontigenter, som skulle give 2,2 mia. DKK.

Selv om V og K vil gå det valg sammen, så møder den konservative plan ingen støtte hos Venstre. Alle hovedpunkterne afvises af skatteordfører Mariann Fischer Boel (V). Også CD og Kristeligt Folkeparti, der har bebudet at ville pege på en VK-regeringen tager afstand fra udspillet. Derimod er skatteminister Frode Sørensen (S) begejstret. Det er blevet lettere for vælgerne at skelne mellem "deres vej og vores vej", siger han til DR Online "Det er klart, at vil kan bruge det her i en valgkamp."



V: Nærområde-lejre - igen

Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, vil igen stille forslag om, at EU opretter flygtningelejre i "nærområderne", hvorfra asylansøgere kommer fra. Ideen er, at man så kan udvise de asylansøgere, der dukker op ved den danske grænse og sende dem til lejrene. En anden af Venstres politikere på retsområdet, Eva Kjer Hansen, tager immidlertid ifølge Ritzau afstand fra forslaget. Det er ikke Venstre-politik. Partiformand Anders Fogh Rasmussen bakker alligevel Birthe Rønn Hornbech op - dog med en lille drejning. Hvis EU kan blive enige om at oprette EU-finansierede lejre i nærområderne, skal Danmark naturligvsi benytte sig af det, siger han.



Højere priser i e-Bank

For ca. 5 måneder siden startede den såkaldte Basisbank.dk i Danmark. Den markedsførte sig med at være en billig bank, fordi den ikke havde noget filialnet, men udelukkende handlede via internet. Op mod 25.000 kunder har meldt sig siden da. Og nu skal banken gøres rentabel. Det sker ved simpelthen at hæve både udlånsrenter og gebyrer. Det kommer f.eks. til at koste 995 DKK at oprette en privatkonto med overtræksmulighed. Tilgengæld regner direktør John Carlsen ifølge Berlingske Tidende, at banken allerede i år vil komme ud med et overskud til investorerne.



IT-stjerne i København

IT-guruen Bill Gates var i dag i København, og blev hyldet ved adskillige arrangementer rundt omkring i byen. Han opfordrede Danmark til at sørge for, at alle studerende på universiteterne får en computer. Ivrige erhvervsfolk havde betalt op til 3.600 DKK for at få lov til høre om fremtidens visioner på EDB-området "in person".

[Seancerne blev transmitteret over internettet - i konkurrence med det daglige bad, transmitteret fra BigBrother-huset. (Det lykkedes faktisk en meget ung kollega i dag at komme igennem, mens en af de kvindelige Bigbrother-deltagere kom ud af badet. Hans dag var reddet! :-)]

[Ok - så er henvisningerne da her...

Børsens arrangement med Bill Gates og Michael Dell:

http://www.borsen.dk/diverse/detsker/ibc2
Officielle hjemmesider:
http://www.e-tanken.dk
(For konferencen FUTUReFOCUS)

http://www.bigbrother.dk/
Og når man har fået nok af det hele, så kan man gå til den p.t. bedste side af dem alle:
http://www.sickbrother.dk/
[Det er måske ikke originalt - men det er dejligt, at man ikke er alene om synspunkterne. /Leif]


DilleSport


BADMINTON: Individuelt DM

Danmarksmesterskaberne i badminton er i fuld gang i Fredericia.

1/4-finalerne blev afviklet i dag, og det gav ingen overraskelser. I morgen mødes de p.t. bedste i 1/2-finalerne. Det drejer sig om:

Herresingle

  Peter Gade - Kasper Ødum
  Kenneth Jonassen - Anders Boesen

Damesingle

  Camilla Martin - Christian Sørensen
  Mette Pedersen - Mette Sørensen

Herredouble

  Jens Eriksen/Jesper Larsen
    - Martin Lundgaard/Lars Paaske
  Jesper Christensen/Ove Svejstrup
    - Jim Laugesen/Michael Søgaard

Damedouble

  Helene Kirkegaard/Rikke Olsen
    - Britta Andersen/Lene Mørk
  Pernille Harder/Majken Vange
    - Camilla Martin/Mette Schjoldager

Mixeddouble blev afviklet i dag

  Michael Søgaard/Rikke Olsen
    - Mathias Boe/Britta Andersen       15-7, 15-5
  Jens Eriksen/Mette Schjoldager
    - Lars Paaske/Jane Bramsen          15-13, 15-1

Faktisk er opstillingen til 1/2-finalerne i singlerækkerne fuldstændig den samme som sidste DM i Århus. I doublerækkerne er der heldigvis nogle nye konstellationer - og enkelte "nye" ansigter.

Den officielle hjemmeside er

http://fp.dansk-badminton.dk/DM/DM.htm
Der er online dækning fra www.sportal.dk og alle resultaterne findes under henvisning "Resultater mv." og derefter "Spilleprogramet". Vælg derefter række - og hav lidt tålmodighed.

DilleSport håber at kunne bringe resultaterne samlet i løbet af weekenden, selv om vi som tidligere nævnt i denne uge ikke kan være tilstede ved dette DM.



ISHOCKEY: Superisligaen

(torsdag)     Vojens - Rødovre            6-3
              Aalborg - Frederikshavn     2-1
(fredag)      Herning - Esbjerg           1-4



Vejret

Sol fra skyfri himmel mange steder, mens andre fik lette snebyger. Temperaturer fra -9 op til -5 til -3 graders frost.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,9344 DKK,   1GBP     11,0000 DKK,   1DEM*     3,0000 DKK
100JPY     6,8975 DKK,   100ITL*   0,0000 DKK,   1AUD      4,0000 DKK
1FRF*      1,1377 DKK,   1CHF      4,0000 DKK,   1CAD      5,0000 DKK
1IEP*      9,4762 DKK,   1NLG*     3,0000 DKK,   1EUR (3)  7,0000 DKK
100ESP*    4,485  DKK,   1NZD      3,0000 DKK,   1SEK      0,0000 DKK
10BEF*     1,8501 DKK,   1NOK      0,0000 DKK,   100ISK    9,00   DKK  
100GRD*    2,190  DKK,   1FIM*     1,0000 DKK,   1ZAR (1)  1,0000 DKK
100PTE*    3,723  DKK,   1SGD (1)  4,0000 DKK,   10THB (2) 1,000  DKK
1HKD (2)   1,0167 DKK,   1MYR (1)  2,0000 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,52% -0,02 (30 år real), 5,09% -0,01 (10 år stat)
Pr. 30/12:         6,60%                     5,15%
Aktieindex: 1002,01 +3,25   KFX (mest omsatte aktier): 342,01 -5,55
Pr. 30/12:   906,82                                    313,90
                            KVX (Vækstaktier i DK):    812,21 -2,42
                            Pr. 29/12                  620,79