Regering: Selvkontrol af våbeneksport
Erhvervsfremmestyrelsen har fremsat forslag om, at danske
våbeneksporterende virksomheder fremover selv skal stå for kontrollen med,
om der eksporteres ifølge reglerne. Styrelsen mener, at virksomhederne
får en generel tilladelse til eksport af varer, der kan betegnes
som våben eller våbensystemer. Den generelle tilladelse opnås, når
virksomheden har opfyldt nogle krav til ansvarsfordeling og uddannelse
er personale. "Særligt vanskelige sager" og stikprøvekontrol skal stadig
udføres af myndighederne. Den danske afdeling af Amnesty International er
stærkt betænkelig ved forslaget. Generalsekretær Lars Normann Jørgensen
siger til Berlingske Tidende, at mindre virksomheder næppe har ressourcer
til at gennemføre en grundig kontrol, specielt ikke overfor reeksport
til 3. lande. "Vi ved, at det er eksporten af våben, der holder gang i
mange, mange konflikter".
Også en af Danmarks største virksomheder inden for dette område - Terma i Århus - er betænkelig ved forslaget, med samme begrundelse som Amnesty International. Adm. direktør Johannes Jacobsen, Terma, mener ikke at man kan forlange af en virksomhed, at den skal føre kontrol med noget, som den selv har interesser i. Danmark eksporter for 20 mia. kr. om året varer, der er omfattet af kontrol, men heraf er kun dog 1 mia. egentlige våben eller våbensystemer. Resten er såkaldt "dual use" udstyr, der både har civil og militær anvendelse.
Til kamp mod tilsynsråd
Farum kommune er en af landets mest kreative kommuner, når det drejer
sig om udlicitering af kommunale opgaver. Det betyder også, at den
ofte forivrer sig, og må inkassere irettesættelser fra det amtslige
tilsynsråd. Tilsynsrådet, der består af politikere og embedsmænd, skal
skride ind, hvis en kommune overtræder love og forordninger. Senest
har Farums borgmester Peter Brixtofte (V) udliciteret den kommunale
skatteligning til firmaet Deloitte & Touche Business Services. Aftalen
omfatter 20 medarbejdere. Tilsynsrådet mener ikke, at man også kan
udlicitere sekretariatsfunktioner for skatteankenævn og vurderingsråd,
som Farum har gjort. Men det kan man, siger Peter Brixtofte til Berlingske
Tidende, for Skatteministeriet har engang foreslået udlicitering som en
måde til at undgå inhabile, kommunale skattefolk, når ankesager skal
behandles. Farum kommune er den eneste kommune, der nogensinde har
vundet en retsag mod et tilsynsråd, så nu truer Peter Brixtofte med en
ny retsag, hvis ikke tilsynsrådet skifter mening. Ifølge borgmesteren
er tilsynsrådene "Det nærmeste man kan komme partidomstole i de tidligere
kommunistiske lande."
Drab gav 8 år
En 56-årig mand blev i går i Østre Landsret idømt 8 år fængsel for drabet
på en 76-årig pensionist fra Smørumnedre, vest for København. Den 56-årig
meldte sig selv til politiet, kort efter at han havde skudt den 76-årige
i brystet med et haglgevær. Drabet skete maj måned 2000.
Hvidebæk kommune i mediestorm
Borgmester Henning Fougt (V), Hvidebæk kommune, er havnet midt i en
mediestorm, men lader sig ifølge Berlingske Tidende ikke dirigere af
"populistiske holdninger". De er meget udbredt hos landspolitikere,
ikke mindst statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Villy Søvndal
(SF). En af kommunens pensionister, 74-årige Aksel Jensen, lider
af uhelbredelig kræft og forudser at han om kort tid ikke længere
kan klare sig selv. Derfor har han søgt om at få en ældrebolig, men
fået afslag. Kommunen mener ikke, at han er så svækket, at han har
krav på en ældrebolig. Men det afslag fik ham til at gå til pressen,
som han blot behøvede at invitere indenfor i sin nuværende bolig, for
at komme i overskrifterne. Kommunen fastholdt sit afslag, men tilbød en
bedre bolig et andet sted i kommunen, men Aksel Jensen vil hellere til
Holbæk, hvor familie og venner bor. Han tør ikke længere køre i egen
bil. Henning Fougt siger, at sagen er behandlet "helt efter bogen",
og at kommunerne må have "rimelige regler" at administrere efter. Ellers
ender det i anarki. Kommunen er blevet politianmeldt en gang, og nu har
også Villy Søvndal indgivet politianmeldelse. Det tager kommunen med ro,
for politiet afviste den første klage, og sagen er under behandling i Det
Sociale Nævn. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har bedt socialminister
Henrik Dam Kristensen (S) til at afkræve kommunen en redegørelse.
Computerkontrol giver millioner!
Frederiksborg Amt har efter egne opgivelser tjent "millioner" over det
sidste 1 1/2 år, ved at anvende et nyt, særligt edb-system til kontrol
af lægeregninger. Alle regninger for amtets 130 læger er systematisk
gennemgået af et såkaldt "data mining" program, der afslører mistænkelige
regninger. Som eksempel nævnes dobbelte regninger, hvor den samme regning
er skrevet to gange i træk med få sekunders mellemrum - eller et tilfælde,
hvor en man fik taget en urinprøve - hver dag - også lørdag søndag -
hele året rundt. Regningen til amtet for disse uregelmæssigheder var
300.000 DKK, skriver Politiken. Amtet vil nu udvide kontrollen til
også at omfatte tandlæger, speciallæger, fysioterapeuter og Falck.
Tilsammen er amtets udgifter til disse grupper 75 mill. DKK om året.
3. kamp Sydkorea - Grønland 27-20
HÅNDBOLD: Ligaen kvinder
Gårsdagens resultater var ufuldstændige. Her er de rigtige
(onsdag) Randers - Ikast 21-30 Skovbakken - FIF 31-22 Kolding - Viborg 19-31
(torsdag) Herning - Herlev 11-0 Frederikshavn - Esbjerg 6-2 Vojens - Aalborg 3-2
Vejret
I formiddags solstrejf enkelte steder, men efterhånden overskyet og regn
over hele landet til aften. Temperaturer op til mellem 3 og 6 graders
varme.
Finansmarkederne
1USD 8,1283 DKK, 1GBP 11,8229 DKK, 1DEM* 3,8156 DKK 100JPY 6,9188 DKK, 100ITL* 0,3854 DKK, 1AUD 4,4228 DKK 1FRF* 1,1377 DKK, 1CHF 4,8893 DKK, 1CAD 5,3707 DKK 1IEP* 9,4755 DKK, 1NLG* 3,3864 DKK, 1EUR (3) 7,4626 DKK 100ESP* 4,485 DKK, 1NZD 3,5309 DKK, 1SEK 0,8360 DKK 10BEF* 1,8499 DKK, 1NOK 0,9077 DKK, 100ISK 9,39 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2551 DKK, 1ZAR (1) 1,0202 DKK 100PTE* 3,722 DKK, 1SGD (1) 4,6058 DKK, 10THB (2) 1,871 DKK 1HKD (2) 1,0281 DKK, 1MYR (1) 2,1116 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,61% +0,02 (30 år real), 5,16% +0,02 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 1002,12 +22,36 KFX (mest omsatte aktier): 345,35 +5,80 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 794,38 +5,99 Pr. 29/12 620,79