Retsag: voldssigtet politimand
To retsag tiltrækker sig for øjeblikket pressens bevågenhed. Begge sager
startede i går, men ellers hører ligheden også op.
Den ene sag foregår i Københavns Byret, hvor en 29-årig politimand fra Station 1 - Halmtorvet - i København er sigtet for vold og særlig rå vold begået mod en anholdt sidste år. Den anholdte var en 22-årig indvandrer. Sagen er speciel ved, at det ikke er anholdte, der har rejst sagen, men 4 politifolk. De 4 betjente, der tilhører Københavns Politis beredskabsafdeling, overværede anholdelsen, der fandt sted uden for et diskotek juni måned sidste år. Ifølge tiltalte foregik anholdelsen stille og roligt, og bortset fra lidt småbrok, gjorde anholdte intet og betjenten selv opførte sig eksemplarisk "stille og roligt". Det var hovedtrækkene i gårsdagens forklaring. Torsdag kommer den anholdt 22-årige i vidneskranken.
Retsag: Dobbeltmord
Den anden sag er en mordsag ved Østre Landsret. Her står 2 mænd og en
kvinde tiltalt for tilsammen 2 mord. Det ene er rovmordet på en 82-årig
pensionist i Søndersø på Nordfyn. Han blev myrdet 21. november 1999.
Efterforskningen førte politiet på sporet af en 36-årig kvinde,
der er førtidspensionist - og prostitueret. Sammen med sin daværende
kæreste er hun i retten sigtet for mordet på pensionisten. Men under
efterforskningen udpegede kvinden det sted under en nyanlagt terrasse,
hvor hendes forsvundne, invalide ægtemand lå begravet. Hun blev således
også sigtet for dette mord, sammen med en 35-årig mand, hun kom sammen
med dengang i 1997. Denne mand har tilstået drabet, der skete for at få
"fred" for den stærkt handicappede mand. Han hævder at drabet og den
efterfølgende begravelse skete med kvindens medvirken. Hun nægter sig
skyldig, men erkender at hun viste, hvad der var foregået.
Svensk ubådstilbud
I morgen onsdag mødes Folketingets finansudvalg tage stilling til en
bevilling på 290 mill. DKK. til forsvaret, til køb af en svensk ubåd,
"Näcken". Tilbuddet er interessant ved, at de 290 ikke er den reelle
pris. Der er nemlig knyttet den betingelse på, at hvis Danmark beslutter
sig for at deltage i det nordiske samarbejde om konstruktionen af en ny
skandinavisk ubådstype - kaldet Viking - om 4 år, så betaler svenskerne
alle 290 mill. DKK. tilbage og ubåden er gratis. Hvis Danmark beslutter
sig for at stå uden for, køber svenskerne ubåden tilbage for 206 mill.
DKK. Den vil således have kostet 85 mill. DKK at leje i 4 år. Årsagen til,
at den svenske regering har givet dette noget favorable tilbud er, at den
danske ubådsflåde trænger mest til udskiftning, og at Danmarks støtte er
altafgørende for, om Viking-projektet kommer i gang. Problemet er, at der
i det nuværende danske Folketing ikke er tilstrækkeligt flertal for at
investere i nye ubåde overhovedet. Det er især de radikale, der har været
stærke modstandere af at videreføre en dansk ubådsflåde efter den kolde
krigs afslutning.
[Ifølge Berlingske Tidende er der en række interessante fakta omkring denne nye ubåd. Selv om den er den ældste i den svenske flåde - 23 år - så er den 10 år yngre end den yngste, danske ubåd. Den danske ubådsflåde blev sidst "fornyet" i 1991, hvor man overtog den sidste af 3 udfasede, norske ubåde. Prisen for en af de nye Viking-ubåde bliver ca. 1 mia. DKK.]
Første rent danske internet-avis?
Med en satsning i størrelseordenen på 20 mill. DKK og "efter norsk
forbillede", startede virksomheden Infopaq i går en ren nyhedstjeneste
med såkaldt "single source" nyheder. Det betyder, at man kun citerer en
enkelte kilde - typisk en artikel i en avis, men også enge historier fra
den 7 mand store redaktion. Infopaq har de sidste 5 år levet af at klippe
og resumere artikler fra de landsdækkende aviser som underleverandør til
forskellige websider, bl.a. Get2Nets Everyday.com, Microsofts msn.com
(danske sider) og World Onlines World Radar. Medstifter og adm. direktør i
Infopaq, Jacob Maibom, siger til Berlingske Tidende, at "webbranchen for
øjeblikket overvurderer vigtigheden af at have eget stof. Folk er efter
hvor opfattelse ligeglade med hvor stoffet kommer fra. Læser du en avis,
så sidder du jo ikke og lægger mærke til, hvem der har skrevet det -
[...] Det gør folk i branchen måske, men ikke hr. og fru Danmark."
[Adressen er:
http://www.infopaq.dkNote til Linux-brugere: Siden har en af de applets, der får Netscape til at gå ned. Men KDE's indbyggede browser, kfm, viser siderne ganske fremragende.]
[Velkommen]
[LEDER: Velkommen til endnu en "ren internet-avis". Vi har jo været nogen
stykker i tidens løb - men frafaldet har også været stort. Det er sjovt
for undertegnede at se, at det jeg betragter som svagheden i nærværende
nyhedsresume - at man må forlade sig på "single source" fra aviser -
er en forretningsmæssig god ide hos Infopaq. Men jeg er heller ikke
"hr. Danmark". Til orientering for læserne, er alle nyhederne i dag
"single source", da jeg sider og skriver dem i aftentoget fra Odense
til København, og der er kun Jyllands-Posten og Berlingske Tidende i
Kupeen. Radio- og TV har jeg ikke været i kontakt med siden i morges. Men
med 20 mill. i ryggen og en professionel redaktion på 7 mand ville jeg
nok prioritere anderledes. /Leif.
PS: 6. januar var det 8 år siden, Danske Nyheder første udkom officielt. Vi håber stadig at få de første år bragt online (de kom jo kun som e-post) - sammen med den meget efterspurgte søgemaskine. Men der sker også store ting på Danske Nyheder og DilleSport i den nærmeste fremtid. Så hæng på... :-)]
(tirsdag) Grønland - Kroatien 25-15Det danske herrelandshold har ikke kvalificeret sig til VM - men det har Grønland, der i kraft et afbud fra Cuba, kom med fra Nordamerika. Resultatet var ikke overraskende - men grønlænderne indhentede en kroatisk 12-4 føring til 12-10, inden Kroatien satte sig igennem igen.
Vejret
Overskyet, regn, dis og tåge over hele landet. Temperaturer mellem 1 - 3
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,9298 DKK, 1GBP 11,6740 DKK, 1DEM* 3,8177 DKK 100JPY 6,7737 DKK, 100ITL* 0,3856 DKK, 1AUD 4,4038 DKK 1FRF* 1,1383 DKK, 1CHF 4,8672 DKK, 1CAD 5,2731 DKK 1IEP* 9,4808 DKK, 1NLG* 3,3882 DKK, 1EUR (3) 7,4667 DKK 100ESP* 4,488 DKK, 1NZD 3,5556 DKK, 1SEK 0,8328 DKK 10BEF* 1,8509 DKK, 1NOK 0,9035 DKK, 100ISK 9,30 DKK 100GRD* 2,191 DKK, 1FIM* 1,2558 DKK, 1ZAR (1) 1,0150 DKK 100PTE* 3,724 DKK, 1SGD (1) 4,6286 DKK, 10THB (2) 1,874 DKK 1HKD (2) 1,0290 DKK, 1MYR (1) 2,1135 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,61% +0,05 (30 år real), 5,15% +0,01 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 977,80 -7,86 KFX (mest omsatte aktier): 339,84 +3,65 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 779,24 +3,03 Pr. 29/12 620,79