Borgmester Henning G. Jensen (S), Ålborg Kommune, forstår ikke ISS's beslutning. Til DR siger han, at han er "skuffet" over virksomheden. Han havde opfattet det favorable tilbud fra ISS som en "investering" i selskabets fremtid inden for offentlige udbud - ikke dumping. Han er også skuffet over, at "for ISS går penge fremfor alt og de er ikke parat til at give en ydelse!" Han finder det "ynkeligt" at "Danmarks største rengøringsfirma ikke tager tabet!".
Omstridt politimester træder tilbage
Politimesteren i Hjørring, Per Klingenberg, trækker sig fra sin post med
virkning fra i morgen. Ny politimester bliver politimesteren fra
Løgstør, Poul Nørgaard.
Arbejdsklimaet på politistationen i Hjørring har været dårligt, efter at to kriminalbetjente i retten blev dømt for at have foretaget ulovlig aflytning mod en mistænkt pyroman. De havde opfattelsen af, at deres handling havde opbakning fra ledelsen, men det var ikke tilfældet, da sagen blev afsløret. Efter dommen over betjentene ventede der en tjenstlig undersøgelse, som også omfattede politimesteren. De tjenstlige forhør skulle starte om få dage.
Behandlingsgaranti?
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen åbnede i sin nytårstale også for
muligheden af, at danskere kunne blive behandlet i udlandet, hvis
behandlingskapaciteten herhjemme ikke slog til. I dag konkretiserede
sundhedsminister Arne Rolighed (S) tankerne til en egentlig garanti.
Hvis ikke patienter inden for 8 uger har fået forundersøgelse, behandling
og efterbehandling, skal vedkommende kunne få "et reelt tilbud" om
gratis behandling i udlandet. Garantien skal gælde alle alvorlige
sygdomme - i dag er der kun behandlingsgaranti for kræftsygdomme og
visse hjertesygdomme. Behandlingen i udlandet skal lettes af et særligt
serviceorgan, som i samarbejde med amterne - og for deres regning
- sørger for alt det praktiske omkring den udenlandske behandling,
f.eks. oversættelse af journaler. Ideen modtages positivt af et flertal
af Folketingets partier, selv om nogle er skeptiske overfor om amterne
har råd. Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen (S), mener,
at det går ud over den nuværende budgetaftale med staten, og at den
tidligere finansminister (Mogens Lykketoft) lovede at denne slags tiltag
udløser ekstra statslige midler.
[Arne Rolighed mener, at serviceorganet skal drives af private, og allerede mens han var formand for Kræftens Bekæmpelse fik han indikering fra det svenske forsikringsselskab Skanska, at de med 2 måneders varsel kunne etablere og drive en sådan service.]
Nytåret: Fyrværkeri-skader
Onsdag konstaterede sprængstofeksperter, at det var en såkaldt
krysantemum-bombe, der nytårsnat dræbte en 50-årig mand i Lem i
Vestjylland. Han blev ramt på halsen, da han i sin have ville affyre
nytårsfyrværkeri. Krysantemum-bomber - eller luftbomber - anses for
at være årsag til to attentater mod politistationer og en privatbolig
i Charlottenlund. De to politistationer var den ubemandede station i
Grindsted, der blev ramt nytårsmorgen - mens det gik ud over Kolding
politistation om aftenen den 1. januar. Her var flere ansatte tæt på
at komme til skade. Krysantemum-bomber er forbeholdt professionelle
fyrværkere, og må kun anvendes efter en særlig dispensation. Også en
politistation i Haslev på Sjælland blev lettere beskadiget af en bombe -
her var dog tale om en "almindelig" hjemmelavet rørbombe.
Ellers var det et stille nytår uden for megen ballade og fyrværkeriskader. Overalt i landet så det i første omgang ud til, at børn og unge har hørt, at fyrværkeri kan være farlig, mens påvirkede voksne er mere uforsigtige. På Rigshospitalet var der kun en ung - en 13-årig dreng - blandt de 8 indlagte med øjenskader. Desværre holdt statistikken ikke - i løbet af nytårsdag kom flere børn til skade, når de forsøgte at tænde fusere, de havde fundet.
Nytåret: 2 omkommet
2 personer omkom nytårsmorgen under vidt forskellige, men tragiske
omstændigheder. En 48-årig man døde, efter at han under skyderi uden for
en indvandrerklub på Frederiksberg nytårsmorgen, blev ramt af skud. 3
mænd blev senere anholdt, sigtet for drab. I Hillerød druknede en ung
mand, da han gik igennem isen på Slotssøen. Øjenvidner kunne hjælpeløse
se til, for den nærmeste redningsstander var ødelagt af nytårshærværk.
Man kunne måske være redet, hvis standeren havde været intakt.
Drabsigtet fortsat fængslet
Den 38-årige mand, der før nytår blev arresteret, sigtet for mordet på
en 15-årig pige i Ålborg, fik 2. januar fængslingen stadfæstet i Vestre
Landsret. Politiet gætter på at motivet er seksuelt. Det sker ved
udelukkelsesmetoden - for der var ikke tegn på røveri, således som
politiet i første omgang troede. Der er heller ikke tegn på, at pigen
har sat sig til nødværge. I hele taget er sagen ikke helt klar, erkender
politiet, som stadig efterlyser en bil, der skulle være set i nærheden
af gerningsstedet omkring mordtidspunktet, kort efter midnat, natten
til den 28. december.
(torsdag) Esbjerg - Frederikshavn 2-1 Rungsted - Odense 4-3 Aalborg - Herning 3-4Både Esbjerg og Herning sejrede, og kunne dermed fejre at begge klubbers anstrengte økonomi netop er blevet sikret i nogen tid. En kreditor-akkord har betydet at alle kreditorer kun får 25% af deres tilgodehavender. Der er dog en undtagelse - Danmarks Ishockey Union får fuld dækning - dog udsættes betalingen til maj. I Esbjerg var spillernes løn for december endelig kommet på plads, og klubben er sikret sæsonen ud.
Vejret
Mest overskyet og regnbyger over hele landet, men i nord og øst lidt sol
i formiddag. Temperaturer op til 3 - 5 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,8493 DKK, 1GBP 11,7875 DKK, 1DEM* 3,8150 DKK 100JPY 6,8694 DKK, 100ITL* 0,3854 DKK, 1AUD 4,4490 DKK 1FRF* 1,1375 DKK, 1CHF 4,9015 DKK, 1CAD 5,2490 DKK 1IEP* 9,4742 DKK, 1NLG* 3,3859 DKK, 1EUR (3) 7,4615 DKK 100ESP* 4,484 DKK, 1NZD 3,5105 DKK, 1SEK 0,8365 DKK 10BEF* 1,8497 DKK, 1NOK 0,9010 DKK, 100ISK 9,34 DKK 100GRD* 2,190 DKK, 1FIM* 1,2549 DKK, 1ZAR (1) 1,0444 DKK 100PTE* 3,722 DKK, 1SGD (1) 4,5207 DKK, 10THB (2) 1,813 DKK 1HKD (2) 1,0024 DKK, 1MYR (1) 2,0589 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,50% -0,00 (30 år real), 5,01% -0,00 (10 år stat) Pr. 30/12: 6,60% 5,15% Aktieindex: 911,82 -8,84 KFX (mest omsatte aktier): 318,05 +2,59 Pr. 30/12: 906,82 313,90 KVX (Vækstaktier i DK): 650,02 -8,49 Pr. 29/12 620,79