Tirsdag, 14. November 2000 21:52 (DNT)


Dronning Ingrids Sidste Rejse

af Bodil "Dille" Andersen

Den Kgl. Familie deltog i en kort mindesgudstjeneste i Chr.borg. Slotskirke umiddelbart før Dr. Ingrids kiste blev transporteret til Københavns Hovedbanegård, før turen gik videre til Roskilde.
Foran kirken stillede de værn, der stod tættest på Dronning Ingrid op: Blandt andre Den Kgl. Livgarde og Søværnet.

Først til Slotskirken ankom Kronpris Frederik, Prins Joachim, Prinsesse Alexandrea og Prins Nikolaos.
Ca. 5 minutter efter ankom Dr. Margrethe og den øvrige, nærmeste familie: Prinsesse Benedikte og Prins Richard, Eks-Dr. Anne-Marie og Eks-Kong Konstantin.

Mindesgudstjenesten:
I en halvcirkel bag kisten havde Studentersangerne stillet sig op. Det var dem, der skulle sørge for den musikalske sang under den kirkelige handling.
Den Kgl. Familie samlede sig ved siden af kisten, og Studentersangerne sang "Grundlovsglansen". Herefter prædikede Pastor Svendsen. Alle i kirken istemte herefter "Dejlig er Jorden".

10 officerer fra Den Kgl. Livgarde bar herefter kisten ud af kirken, hen til den hestetrukne rustvogn - 4 heste fra De Kgl. Stalde.
Udenfor spillede Den Kgl. Livgardes Musikkorps Beethovens 3. symfoni Eroica i Es dur, 2. satsen - Marcia funébra: adiago assai, mens kisten blev anbragt på rustvognen.
Livgardens Musikkorps er eneste musikkorps som måtte have lov til at spille under prosessionen, og kun fordi "Liget" er tilstede. [Denne vending blev refereret af DR. Vi fik desværre ikke fat i, hvor den forordning er nedskrevet!]

Hele det Kgl. følge gik til fods efter kisten hele ruten!
Forrest Dr. Margrethe, Prins Henrik og Kronprins Frederik.
Dernæst Prinsesse Benedikte, Prins Richard, Eks-Dr. Anne-Marie og Eks-Kong Konstantin, efterfulgt af Prins Joachim og Prinsesse Alexandra samt den øvrige familie.

Livgardens Musikkorps spillede sørgemarch og gik foran Søværnet. Herpå fulgte garderhusarer til hest.
Så fulgte Hofmarskal Søren Haslund-Christensen i spidsen for rustvognen, og umiddelbart bag fulgte følget.

Mange, mange mennesker havde taget opstilling langs ruten, og den talstærke folkemængde var efter Dr. Margrethes ønske ikke lukket inde bag hegn, men blev blot 'holdt i ave' af politifolk. Folket skulle have lov til at være nært med i begivenheden!
Undtagelsen var gennem Rådhuspladsen, hvor lave hegn var opstillet.

Turen gik fra Chr.bog Slotskirke, ad Højbro Plads, Strøget - forbi Nytorv/Gl. Torv, tværs over Rådhuspladsen - hvor spejderkorps var specielt inviterede og med flag markerede deres respekt for Dr. Ingrid, til Vesterbrogade - hvor hjemmeværns regimenterne hilste med 3000 Dannebrogsfaner, og ad Bernstoffsvej - hvor forskellige regimenter fra Jylland og Fyn havde taget opstilling, til Hovedbanegården.

Da optoget kom til Hovedbanegården, istemte Livgardens Musikkorps "Dronning Ingrids honnørmarch". Det var bestemt af Dr. Margrethe, og tjener som en sidste hyldest til hendes mor, i anledning af hendes sidste besøg i hovedstaden!
Marchen spillede mens kisten blev båret ind på Hovedbanegården af officerer fra Den Kgl. Livgarde.
Efter kisten fulgte den nærmeste familie, som kort efter gik ind i Den Kgl. Ventesal for at hilse på de tilrejsende Kongelige gæster!

Kort efter bar DSB funktionærer kisten ind i den specielle bårevogn.
Hele følget tog herefter plads i Kongevognen.

Da toget ankom til Roskilde station, stoppede toget meget præcist foran rampen, hvor kisten føres ned af.
Den nærmeste familie tog opstilling ved siden af rampen, og fulgte bag efter rustvognen de 951 meter til Domkirken.
Den musikalske ledsagelse blev nu leveret ad Sydslesvigske Fodregiments musikkorps.

Dronningens Livregiment (som nedlægges fra årsskiftet 2000/2001), Prinsens Livregiment (ventes at få overført Dr. Ingrids monogram på deres fane efter nedlæggelsen af Dr. Livregiment), Slesvigske regiment og Dragonerne gik forrest i optoget.
Herefter fulgte rustvognen og følget. Antallet af år på tronen afgør, hvor i følget de enkelte monarker går.

Hele vejen af de 951 meter var der lagt rødgran, en gammel tradition. Det havde været svært at skaffe den megen rødgran, da det meste allerede er leveret i forbindelse med den nært forestående julemåned!

Turen til Domkirken gik ad Algade - hvor en masse spejderkorps havde taget opstilling, videre til Stænder Torvet, op til kirken, hvor Livgarden havde taget æresopstilling.

Langs ruten kastede folk langstilkede røde roser på rustvognen. Roserne havde de handlende i Roskilde købt i tusindevis af, og folk kunne komme ind og hente dem!

Da kisten var tæt på indgangen til kirken, spillede Livgardens Tambourkorps "Her kommer Jens med fanen" kontinuerligt indtil kisten blev båret ind. Resten af den musikalske ledsagelse kom fra Søværnets 'kommando'fløjte.

Københavns drengekor ledsagede kisten op ad gulvet til alteret.
Selve begravelsesritualet gik i gang, da den nærmeste Kgl. familie havde indtaget deres pladser.
Hele menigheden sang "Nu takker alle Gud".

Og så talte Konfessionarius Thodberg en smuk, personlig hilsen til Dronning Ingrid!
Blandt andet nævnte han Dronning Ingrids ordsprog: "Man kan, hvad man skal!"

Læs Thodbergs tale på http://www.dr.dk/nsapi.dr/newton/newtonnews.exe?traad=42715"

Det Kongelige Kapel, dirigeret af Michael Schønwandt, spillede herefter! Imens gik TV-kameraerne på vandring rundt i kirken til de fantastisk mange, smukke blomster - i lyse og glade farver (efter Dronning Ingrids ønske!).
Den samlede menighed synger en Grundvig salme - nr. 726 i den danske salmebog!

Trosbekendelsen!

Herefter kom jordfæstelsen, som foregik inde i kirken - med jord fra Gråsten Slot!!!

"I Østen stiger Solen op", efterfulgt af "Mægtigste Kristne".

Kisten blev båret ud til gravpladsen af Søofficerer, til tonerne fra Domorganisten og hans orgel.
Umiddelbart efter kisten fulgte følget. Kun de allernærmeste var med ved gravpladsen: De 3 døtre med ægtefæller, børnebørnene, det svenske kongepar og Dr. Ingrids 2 brødre. Herudover deltog Kgl. konfessionarius Christian Thodberg, Biskop for Roskildes Stift Jan Lindhardt, og Hofmarskal Søren Haslund-Christensen.

Kisten blev båret hen til åbningen, og derefter sænket ned ved hjælp af snore. Med hende blev også Kongens Regentflag begravet! Kong Frederiks symboler gik igen på Dronning Ingrids flag, det som nu er i graven med hende! Dronning Ingrids flag kommer aldrig til at vejre mere!

Samtidig med kistens nedsænkning startede de 3*27 skud, der er æressalut ved Dronningers død.
Skuddene blev fyret af ved siden af Domkirken, og samtidig blev der affyret skud ved Kronborg, på Holmen, på flådeskibe og ved Grønlands kommandoen i Grønland.

Kirkerne i landet vil ringe en time efter nedsættelsen, og flagene er sat på halv over hele landet.

Døtrene nedlagde deres kranse - den røde for Margrethe, den blå for Benedikte og den gule for Anne-Marie.
Herefter nedlagde alle børnebørnene deres kranse...

Da den Kongelige familie havde forladt gravpladsen, fik de øvrige gæster lejlighed til at vise den sidste respekt...

Og så var den lange ceremoni forbi! Få gæster mødtes efter begravelsen....

ÆRET VÆRE DRONNING INGRIDS MINDE!!!

Med kærlige hilsner,
Bodil og Leif E. Andersen

[Ovennævnte arkiveres også som Danske Nyheder Special på: http://www.danske-nyheder.dk/artikler/



Vejret

De vestlige egne havde solrigt vejr, mens de østlige og især Bornholm havde regn fra morgenstunden. Det klarede op i Østsjælland omkring middagstid.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,6706 DKK,   1GBP     12,4529 DKK,   1DEM*     3,8139 DKK
100JPY     8,0372 DKK,   100ITL*   0,3852 DKK,   1AUD      4,5148 DKK
1FRF*      1,1372 DKK,   1CHF      4,9055 DKK,   1CAD      5,6144 DKK
1IEP*      9,4714 DKK,   1NLG*     3,3849 DKK,   1EUR (3)  7,4593 DKK
100ESP*    4,483  DKK,   1NZD      3,4502 DKK,   1SEK      0,8627 DKK
10BEF*     1,8491 DKK,   1NOK      0,9321 DKK,   100ISK    9,95   DKK  
100GRD     2,193  DKK,   1FIM*     1,2546 DKK,   1ZAR (1)  1,1349 DKK
100PTE*    3,721  DKK,   1SGD (1)  4,9649 DKK,   10THB (2) 1,995  DKK
1HKD (2)   1,1090 DKK,   1MYR (1)  2,2775 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,76% -0,03  (6% - 2029), 5,51% -0,05  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex:  957,37 -3,51   KFX (mest omsatte aktier): 325,24 -8,53
Pr. 30/12:   774,66                                    255,69
                            KVX (Vækstaktier i DK):    796,35 -75,77