Fredag, 3. November 2000 23:53 (DNT)


S-tvivl om FN-flygtninge

Formanden for Socialdemokratiets flygtninge- og indvandrerudvalg, Henning Hjort Jensen, sagde i dag til Jyllands-Posten, at FNs flygtninge-konvention, er har været uændret i 50 år, måske skal laves om. Det kan blive nødvendigt, hvis man som han siger "ikke kan lide billede, der tegner sig af befolkningens sammensætning om 20 år." Formålet med ændringen af FNs konvention skulle være at reducere antallet af flygtninge, som Danmark "er tvunget til at tage imod". Han mener, at eksistensen af flygtningekonventionen hindrer en række initiativer. Ledelsen af Socialdemokratiet, herunder indenrigsminister Karen Jespersen, der netop har nedsat et udvalg, der skal vurdere indvandrerpolitikken, ville i dag ikke kommentere Henning Hjort Jensen. Det var der andre der ville. Venstre's Birthe Rønn Hornbech var glad for holdningen, men mente ikke at det var nødvendigt at ændre flygtningekonventionen. Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, var meget glad, for det var det, som var Dansk Folkeparti's grundholdning - men hun var også noget skeptisk og har derfor krævet en forespørgselsdebat senere på måneden.

Hos regeringspartneren, de radikale var reaktionen meget negativ. Flygtningeordfører Henrik Svane siger til Jyllands-Posten, at hvis det bliver socialdemokratiets holding, må de radikale melde sig ud af regeringen. Elisabeth Arnold (R) har den korteste kommentar i DR-TVA: "Valgkamp!"



FL2001: Ungdomspakke

Regeringen indgik her til aften forlig med SF og Enhedslisten om en såkaldt ungdomspakke. Det drejer sig om lovændringer og bevillinger på 100 mill. DKK næste år og 200 mill. DKK året efter. Pengene skal gå til bl.a. forbedring af ungdomsuddannelserne, til fremskaffelse af praktikpladser og sikre at alle kan få en erhvevsuddannelse, gymnasieuddannelse - og et særlig indsats-område bliver social- og sundhedsuddannelserne, hvor der i øjeblikket er stor efterspørgsel - både på uddannelsespladser og arbejdskraft i sundhedssektoren.



FL2001: SF og Enh. utilfredse

På trods af ovennævnte forlig, så var SF og Enhedslisten ikke ubetinget begejstret for finanslovsforhandlingerne og specielt ikke forliget i går mellem regeringen og de borgerlige partier. Det var en reform af arbejdsmarkedet og Arbejdsformidlingen (AF). Sidstnævnte mister sin "eneret" til at tilbyde ledige aktiveringstilbud. Både SF og Enhedslisten mener, at ændringen af arbejdsmarkedsordningerne ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser ledige - specielt langtidsledige.



Carlsberg køber ind i Schweiz

Carlsberg A/S har for 4,3 mia DKK købt det schweiziske brygger Feldschlösschen Getränke Holding. Sælgeren er et andet schweizisk selskab, Feldschlösschen-Hürliman Holding og overtagelsen var effektiv allerede 1. juli i år. Med købet er Carlsberg pludselig blevet det største bryggeri i Schweiz, både af øl og vand - med 45% af markedet. Der er 2.600 ansatte i det schweiziske bryggeri, der i forvejen stod for import og salg af Tuborg øl til landet.



Syreattentat mod Føtex

Supermarkedet Føtex i Kalundborg må holde lukket i flere dag fra og med i dag. Natten til i dag har ukendte gerningsmænd hældt kraftig syre ned i supermarkedets ventilations-anlæg. Det har spredt syredampe i hele forretningen og de fleste varer er blevet ødelagt. Årsagen til angrebet kendes heller ikke.



Postrøveri på åben gade

Flere mænd brugte her til aften ved 18-tiden to stjålne biler til at stoppe en postbil midt i Ringsted. Chaufføren fik sin siderude knust, og en pistolbevæbnet man truede postbilen ind i en sidegade. Her tømte røveren postbilens varelad og forsvandt i den ene af de to biler. Den blev kort tid efter fundet i Ringsted. Røvernes udbytte blev godt 330.000 DKK., oplyser politiet i Ringsted til TV2.



Halloween i Roskilde

Den amerikanske efterårs-tradition, Halloween - Alle Helgensaften - har efterhånden bidt sig fast i Danmark. Det fleste lidt ældre danskere kender Halloween fra radiserne, men temaet er nu kendt fra mange amerikanske TV-serier. Med lidt hjælp fra kampagner fra legetøjsforretninger er det nu blevet en slags tradition - og tidligere på ugen mente en ekspert, at om 20 år ville Halloween være "lige så dansk som adventskranse." Her til aften afholdtes det formentlig største Halloween-arrangement. Det var kirkerne i Roskilde, der under ledelse af biskop Jan Lindhardt havde inviteret alle unge, der går til konfirmand-forberedelse til optog og fest i byen. Til TV2 Nyhederne sagde Jan Lindhardt, at Halloween traditionen var en måde at gøre grin med døden og fejre livet på.



Kreditortilbud: 77,5 mill.

Hvis Klaus Riskær kan betale 77,5 mill. DKK af de 155 mill. DKK, som han skylder boet efter sine konkursramte selskaber - så vil han blive erklæret gældfri. Tidligere har Klaus Riskær tilbudt beløb af størrelsesordenen 40 mill. DKK. Klaus Riskær gik konkurs med selskaberne Accumulator Invest og Krepco. Kreditorerne, der var BG Bank, Forstædernes Bank, VB Finans med flere, opgjorde deres tilgodehavender til 155 mill. kr. Da Klaus Riskær også var personlig konkurs, var der imidlertid ingen penge at hente. Istedet startede han sammen med familien internetselskabet CyberCity, som i foråret blev solgt for 1/2 mia DKK. Pengene tilfalder imidlertid ikke Klaus Riskær, men et fond, der kun kan udlodde et begrænset beløb til den tidligere finansmand.



Stop cancer - nu!

Kræften bekæmpelse startede i denne uge en ny indsamlingsform på internettet. Ideen er, at når man klikker på nedenstående side, så har en række sponsorer lovet at give 3 DKK. Foreløbig er der ifølge online-opgørelsen samlet næsten 100.000 DKK ind. Kræftens Bekæmpelse opfordrer i øvrig kraftigt til, at man ikke sender breve til hinanden om dette - Det har allerede medfør spam-anklager fra utilfredse modtagere af e-postopfordringer.
http://www.stopcancer.nu



Litteraturpris

Forfatterne Kirsten Thorup fik i dag tildelt Det Danske Akademi's store pris på 300.000. Prisen, der uddeles hvert andet år, gives for Kirsten Thorups "formeksperimentellyrik og prosa, dramatik og store, frie og raffinerede romankompositioner". På trods af ordvalget, så har Kirsten Thorup også en stor popularitet blandt almindelige læsere igennem de godt 30 års forfatterskab. Seneste bog er kærlighedsromanen "Bonsai".


DilleSport


FODBOLD: M-Superligaen

(fredag)       Herfølge - Lyngby         2-3



Vejret

Fortrinsvis solskin over hele landet i formiddag. I eftermiddag flere skyer - mest helt i vest og i øst, hvor der også kom regn til aften. Temperaturer op til mellem 9 - 13 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,5528 DKK,   1GBP     12,4042 DKK,   1DEM*     3,8097 DKK
100JPY     7,9159 DKK,   100ITL*   0,3848 DKK,   1AUD      4,5115 DKK
1FRF*      1,1359 DKK,   1CHF      4,8697 DKK,   1CAD      5,5835 DKK
1IEP*      9,4611 DKK,   1NLG*     3,3812 DKK,   1EUR (3)  7,4512 DKK
100ESP*    4,478  DKK,   1NZD      3,4274 DKK,   1SEK      0,8708 DKK
10BEF*     1,8471 DKK,   1NOK      0,9311 DKK,   100ISK   10,03   DKK  
100GRD     2,192  DKK,   1FIM*     1,2532 DKK,   1ZAR (1)  1,1527 DKK
100PTE*    3,717  DKK,   1SGD (1)  4,9648 DKK,   10THB (2) 2,005  DKK
1HKD (2)   1,1091 DKK,   1MYR (1)  2,2768 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,78% -0,02  (6% - 2029), 5,51% -0,01  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex: 1003,07 +2,55   KFX (mest omsatte aktier): 342,08 -0,34
Pr. 30/12:   774,66                                    255,69
                            KVX (Vækstaktier i DK):    944,61 +4,16