På trods af det gode formål er de borgerlige rasende. Bendt Bendtsen (K) siger til DR-TVA, at "for at blive i billard-sproget - Dette ægte rødt!" Uanset hvad regeringen kalder det er det en skattestigning, og det vil de konservative ikke være med til, siger Bendt Bendtsen. Anders Fogh Rasmussen (V) mener, at forhandlingsklimaet er blevet alvorligt skadet. Venstre vil naturligvis stadig dukke op til forhandlinger, siger han, men han regner med at der ikke er mulighed for forlig. Et konkret resultat er at de konservative nu ikke længere vil forhandle separat med regeringen men kun sammen med Venstre.
Staten med i tobaksfabrik
I 1992 købte Investeringsfonden for Østlandene (IØ) en andel af en
tobaksfabrik i Letlands hovedstad Riga. Fabrikken, der nu hedder House
of Prince blev privatiseret, og Skandinavisk Tobakskompagni købte
halvdelen af aktierne. IØ købte en andel på 6% for at støtte udviklingen
i de baltiske lande. Oplysningen om aktieandelen har imidlertid stillet
staten i et uheldigt lys, da flere interesser i disse dage forsøger at
få den danske regering til at gå aktivt ind i retssager mod
tobaksvirksomheder og medvirke til, at deres aktiviteter undersøges. I
dag kommer stort set al viden om tobaksvirksomhedernes aktiviteter fra
dokumenter fra USA og Storbritannien. Flere sundhedsordfører krævede i
dag, at fonden øjeblikkelig sælger sine aktier, og udenrigsminister
Niels Helveg Petersen, der politisk har ansvar for fonden, opfordrede i
stærkt til, at IØ's bestyrelse på næste møde "tog investeringerne op til
vurdering." Skandinavisk Tobakskompagni er parat til at købe aktierne.
Farum melder sig ud
Et stort flertal af byrådet i Farum, bestående af Venstre og de
konservative, vedtog her til aften, at Farum kommune melder sig ud af
Kommunernes Landsforening (KL). Imod stemte mindretallet, bestående af
socialdemokrater og SF. Udmeldelsen er borgmester Peter Brixtoftes
protest imod hvad han kalder KL's indgreb i kommunernes frihed og
manglende evne til at arbejde for kommunernes interesser overfor staten.
Udmeldelsen bliver aktuel fra 2002.
Formanden for KL, borgmester Anker Boye (S), Odense, kalder udmeldelsen for "usolidarisk", og han mener at den netop vil svække kommunernes position overfor staten.
Amanda: 120 mill. ekstra
En gruppe på 3 IT-specialister har gennemgået det omdiskuterede Amanda
system hos Arbejdsformidlingen, og i dag kom deres vurdering af
systemets fremtid. Systemet, der har kostet 400 mill. kr. indtil nu,
næsten dobbelt så meget som oprindelige vurderet, kræver ifølge
eksperterne yderligere 120 mill. kr. før det vil fungere
hensigtsmæssigt. Halvdelen af beløbet skal bruges til at udskifte
samtlige PC'er i systemet, fordi de alle er forældede og
utilstrækkelige. Den 2. halvdel skal bruges til at rette programmellet,
så det lever op til moderne krav. Ifølge en af eksperterne, Jakob
Lyngsø, så giver Amanda-systemet og PC'erne et "utilfredsstillende
arbejdsmiljø", som ikke lever op til nutidens standard.
De ekstra 120 mill. kr. kan ikke hentes over arbejdsformidlingens eksisterende budgetter, så der må særlige bevillinger til på finansloven - og foreløbig ser det ikke særligt lovende ud for regeringen. Både SF og Enhedslisten har med det samme sagt nej, med mindre regeringen vil forhandle en helt ny arbejdsmarkedspolitik med venstrefløjen. Formanden for Folketingets finansudvalg, Peter Duetoft (CD), der har været et af Amanda-systemets mest skeptiske kritikere siger i anledning af rapporten, at man "må erkende, at det er blevet den skandale, man havde ventet!".
[Hele rapporten findes på Arbejdsministeriets hjemmeside, og har den direkte adresse:
http://www.am.dk/Nyheder/amanda/amanda.shtmlSpændende og for IT-folk tankevækkende læsning - også selv om man kan være vildt uenige med enkelte af anbefalingerne! De 2 øvrige forfattere er IT-direktør Verner Jensen, Danisco, og vicedirektør Kurt Nørrisgaard, Unibank. Jakob Lyngsø er bl.a. Adm. direktør i IT-brancheforeningen.
Arbejdsmarkedsstyrelsens egen præsentation af systemet i form af en lille pjece findes på addressen:]
http://www.ams.dk/publikationer/pub0081/default.asp
Dankortet truet
En af planerne i forbindelse med fusionen af danske FDB, Coop Norge og
Svenske KF er indførelse af et kombineret medlemskort og betalingskort i
de nordiske brugsforeninger. Det skriver Politiken i dag. FDB har
tidligere arbejdet med planerne om et kombinationskort, men opgav ideen
sidste år. Men med erfaringerne fra de to andre lande, og med hele
norden som forretningsgrundlag er muligheden der igen. FDBs formand,
Ebbe Lundgaard vurderer, at det nye kort kan være på plads allerede om
et år.
I sidste uge blev det allestedsnærværende dankort truet fra en anden kant, idet Danske Bank annoncerede, at man ville markedsføre American Express som primære betalings- og kreditkort.
[Dankort, der er et rent debit-kort, er opfundet og drevet af de danske banker i fællesskab. Det har dog været under press de sidste par år, fordi de store banker - primært Danske Bank og Unibank - har givet udtryk for, at de mindre banker fik en urimelig konkurrencefordel. De små banker behøvede ikke investere i landsdækkende IT-systemer, når deres kunder kunne hæve penge fra andre banker landet over.]
(tirsdag) Brabrand - Viborg 16-29 GOG - Ikast 26-23 Horsens - Skovbakken 24-23 Randers - Kolding 32-31Ligaen betegnes som "verdens stærkeste" af nogle journalister - og et faktum var det, at der på Ikast hold f.eks. var 2 olympiske guldvindere, en sølv-vinder og en bronze-vinder. Alligevel tabte holdet til GOG - hvor 4 hollandske piger stod for 23 af de 26 mål!
Vejret
Knapt var regnvejret fra i går drevet væk mod nordøst, før et nyt kom
ind fra sydvest og dækkede hele landet sent på eftermiddagen.
Temperaturer op til mellem 10 - 13 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,5317 DKK, 1GBP 12,4297 DKK, 1DEM* 3,8099 DKK 100JPY 7,8745 DKK, 100ITL* 0,3848 DKK, 1AUD 4,5409 DKK 1FRF* 1,1360 DKK, 1CHF 4,8975 DKK, 1CAD 5,6791 DKK 1IEP* 9,4616 DKK, 1NLG* 3,3814 DKK, 1EUR (3) 7,4516 DKK 100ESP* 4,479 DKK, 1NZD 3,4387 DKK, 1SEK 0,8680 DKK 10BEF* 1,8472 DKK, 1NOK 0,9256 DKK, 100ISK 10,19 DKK 100GRD 2,195 DKK, 1FIM* 1,2533 DKK, 1ZAR (1) 1,1685 DKK 100PTE* 3,717 DKK, 1SGD (1) 4,9039 DKK, 10THB (2) 2,030 DKK 1HKD (2) 1,0996 DKK, 1MYR (1) 2,2579 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,81% -0,02 (6% - 2029), 5,59% -0,02 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 1018,99 -19,96 KFX (mest omsatte aktier): 342,91 -10,91 Pr. 30/12: 774,66 255,69 KVX (Vækstaktier i DK): 997,06 -41,58En ordentlig dukkert på en ellers stille mandag. Årsagen angives til at være "profithjemtagning" og udenlandske indflydelse.