Mandag, 25. September 2000 23:58 (DNT)


Enig Ja-front?

Lederne fra de 5 center-partier i Danmark: Konservative, Venstre, CD, Radikale og Socialdemokratiet holdt i går fælles pressekonference på Christiansborg. Formålet var at vise, at de står sammen om at sikre et ja til ØMUen den 28. september, altså på torsdag. Det var ikke blot for at vise, at de står sammen. Ifølge Marianne Jelved (R) er det de 5 partier, der skal "feje op" efter et eventuelt nej. Partierne ville ikke give forhåndstilsagn om at støtte regeringsindgreb, hvis der kom pres på kronen efter et nej, som nogle økonomer forudser. Men regeringen fik ros fra Anders Fogh Rasmussen (V) for at have nedsat en embedsmandsgruppe, der arbejder med økonomiske beredskabsplaner.



DF & SF: Garanti mod flere afstemninger!

Efter statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) - efter de fleste mening forfejlet - forsøgte at få garantier for folkepensionen fra de andre partier, forsøger Holger K. Nielsen (SF) nu sammen med Dansk Folkeparti det samme: Han kræver nu, at regeringen - og de øvrige ja-partier - klart giver til kende om der bliver "sat fart" på afstemninger om de øvrige 3 danske forbehold, hvis det skulle blive et ja på torsdag. Poul Nyrup Rasmussen afviser kravet som endnu et forsøg på at bringe andre ting ind i debatten end ja eller nej til ØMU-samarbejdet. Skulle statsministeren alligevel have givet nogen garantier, så mente både Holger K. Nielsen og Pia Kjærsgaard dog, at man ikke kunne stole på Poul Nyrup Rasmussens løfter. Holger K. Rasmussen er sikker på, at hvis det skulle blive et ja til Euro'en, vil regeringen og de borgerlige "sætte turbo på glidebanen" mod mere union.



Nej-bevægelser: Medierne fordrejer!

Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, DR-TVA og TV2 Nyhederne fordrejer og ignorerer nej-sigerne's argumenter, siger JuniBevægelsen's Drude Dahlerup. Sammen med Folkebevægelsen mod EU har Junibevægelsen indgivet en formel klage. Drude Dahlerup siger til DR-TVA, at medierne har "opdaget" at "eliten" er ved at tabe Euro-valget, og derfor er man begyndt ukritisk at viderebringe ja-sigerne's argumenter. Som eksempel nævner Drude Dahlerup, at da nej-siden blev beskyldt for at lyve, indkaldte de til et pressemøde næste dag - og der kom kun udenlandske pressefolk og en enkelte dansk journalist!

Nej-sigerne har flertal i alle meningsmålinger, selv om forskellen er mindsket den sidste uges tid. Fortsætter tendensen bliver det en meget tæt afgørelse. Nogle - bl.a. TV2 Nyhederne - laver meningsmålinger 2 gange i døgnet!



Bilbombe i Århus

Omkring middagstid lørdag sprang en bombe, placeret i en bil, netop da bilens ejer, en 38-årig mand, ville starte. Bilen - en Mercedes - var parkeret på en parkeringsplads inde i Hotel Atlantic, der ligger på havnen i Århus lige overfor Århus Politistation. Eksplosionen var så kraftig, at den kunne høres over det meste af den indre by - men den 38-årige overlevede og er nu uden for livsfare efter omfattende operationer i underlivet. Hans bil blev totalt ødelagt, men der skete forholdsvis begrænset skade på andre parkerede biler, ligesom hotellet ikke led skade. Den 38-årige boede ikke på hotellet, men havde lejet en parkeringsplads i bygningen.

Politiet har endnu ikke afgørende spor i sagen, men mener den muligvis har forbindelse til narkokriminalitet. Den 38-årige blev for 3 år siden dømt i en hash-sag. Bomben er den kraftigste, der er fundet i en bil siden rockerkrigen - men der er ingen forbindelse mellem rockerkredse og den 38-årige, siger politiet.

[Undertegnede bor normalt på hotel Atlantic, når jeg underviser i Århus. Hotellet har reception og restaurant i stuen - derover 2 "parkeringsdæk" og derefter værelser i 6 etager. /Leif]



Travl Tivoli-sæson

I går aftes lukkede Tivoli efter en sæson, der havde givet 100.000 flere besøgende end sidste år. Ialt 3,2 mill. har besøgt Tivoli i den 158. sæson. Sidstedagen i går søndag var der 27.000 besøgende.



Dansk journalist udvist af Serbien

Som optakt til valget i Jugoslavien, dvs. de serbisk kontrollerede områder Serbien, Monte Negro og Kosova, blev en række vestlige journalister udvist af landet. På trods af garantier fra den jugoslaviske ambassade om at papirerne var i orden blev den eneste repræsentant for dansk presse, Finn Jørgensen, Ritzaus Bureau, lørdag arresteret, afhørt og sigtet for "ulovlig journalistisk arbejde". Efter flere timers tilbageholdelse besluttede Ritzaus Bureau at trække Finn Jørgensen hjem til Danmark.

Finn Jørgensens personlige beretning om mødet med serbisk politi findes online hos Danmarks Journalisthøjskoles nyhedsside:

http://manila.djh.dk/nyheder/stories/storyReader$496
[De daglige nyheder fra de studerende på DJH er efter min mening de bedst designede websider blandt danske nyhedsmedier. :-) /Leif]


DilleSport


OL: Sydney 2000

De danske resultater er bl.a. online på

http://www.dillesport.dk/sportspc/OL2000/index-dk.html

Herunder er der de vigtigste resultater fra lørdag, søndag og mandag.



OL: Roning - 1 BRONZE

Mænd, letvægtsfirer, finale
  3. Danmark 
    6m 03,51s
"Guldholdet" fra OL i Atlanta roede sig til en bronzemedalje! Ombord var Søren Madsen, Thomas Ebert, Eskild Ebbesen og Victor Feddersen.

Kvinder, firer, finale

  6. Danmark 
    6m 31,30s


OL: Badminton

Badminton-turneringen ved OL blev afsluttet lørdag

Herresingle - BRONZE kamp

  Xia Xuanze, CHN - Peter Gade
    15-13, 15-5 
Herresingle - FINALE
  Ji Xinpeng, CHN - Hendrawan, INA
    15-4, 15-13



OL: Atletik

Lørdag

Mænd, 800m løb, 1. runde, 4. heat

  1. Wilson Kipketer 
    1m 45,57s

Mænd, hammerkast, kvalifikation, gruppe B

  18. Jan Bielecki 
    længde 70,46 meter
Kvinder, stangspring kvalifikation, gruppe A
  5. Marie Bakker Rasmussen 
     højde 4,30 meter
Marie Bagger Rasmussen gik videre til finalerunde.

Mandag Kvinder, Stangspring, finale

  8. Marie Bagger Rasmussen, Danmark 
    4,35m - Ny dansk rekord
En overraskende, positiv placering.

Mænd, 800m, semifinale 2

  1. Wilson Kipketer 
    1m 44,22s
Wilson Kipketer går ubesværet videre til finalen onsdag.



OL: Cykling

Mænd, mountainbike
  22. Michael Rasmussen, Danmark 
    +9m 13,07s
  36. Jesper Agergaard, Danmark 
    En omgang efter


OL: Håndbold

Indledende runde, gruppe B
  Brasilien - Danmark 
    26-39
Danmark bliver nr. 2 i gruppe B og møder torsdag Frankrig i 1/4-finalen.



OL: Sejlads

49'er - slutstilling
  9. Danmark (Michael Hestbæk, Jonatan Aage Persson) 
    143 point

Tornado

  13. Danmark 
    96 point
Den danske båd blev sejlet af ægteparret Helen Raagaard Hansen og Stig Raagaard Hansen.



FODBOLD: K-Elitedivision

(lørdag)         OB - Vejle               2-2
(søndag)         Brøndby - B 52/AFC       1-2
                 FB - Fortuna             2-2
                 Hillerød - HEI           0-3
Stillingen
                    Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. OB               9      7   2   0    31-10     23
  2. HEI              9      7   0   2    32-12     21
  3. Fortuna          9      4   2   3    21-22     14
  4. FB               9      3   4   2    22-20     13
  5. Hillerød         9      3   3   3    24-25     12
  6. B 52/AFC         9      2   2   5    16-26      8
  7. Brøndby          9      1   3   5    20-28      6
  8. Vejle            9      0   2   7    13-36      2



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)         OB - Herfølge            3-1
                 Silkeborg - FCK          0-0
                 FC Midtjylland - AB      1-1
                 Brøndby - AaB            2-1
(mandag)         AGF - Haderslev
Stillingen
                    Kampe    V   U   T    Score    point
  1. Lyngby          10      7   0   3    18-15     21
  2. Brøndby         10      6   2   2    27-9      20
  3. FC Midtjylland  10      5   3   2    17-10     18
  4. FCK             10      5   2   3    12-7      17
  5. Silkeborg       10      4   5   1    12-14     17
  6. OB              10      5   1   4    17-8      16
  7. Viborg          10      3   4   3    10-8      13
  8. AaB             10      4   1   5    14-16     13
  9. AB              10      2   4   4    13-15     10
 10. Herfølge        10      3   1   6    13-23     10
 11. AGF              9      3   0   6    11-19      9
 12. Haderslev        9      0   1   8     9-29      1



ISHOCKEY: Superisligaen

(søndag)         Vojens - Odense          5-2
                 Aalborg - Herlev         2-5
                 Rødovre - Esbjerg        5-3
                 Rungsted - Frederikshavn 7-0
Stillingen
                    Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. Rødovre          4      3   1   0    22-12      7
  2. Rungsted         3      3   0   0    17-2       6
  3. Esbjerg          3      2   0   1    14-9       4
  4. Herning          3      2   0   1    11-8       4
  5. Odense           4      1   1   2    16-17      4
  6. Vojens           4      2   0   2    12-17      4
  7. Herlev           4      1   0   3    10-18      2
  8. Frederikshavn    4      1   0   3     6-19      2
  9. Aalborg          3      0   0   3     7-13      0



Vejret

Lørdag få skyer og søndag næsten ingen, mens temperaturen kom op til mellem 14 og 16 graders varme. Mandag startede også skyfrit, men i løbet af eftermiddagen blev den sydlige del af landet dækket af et skyområde med regnbyger i.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,4903 DKK,   1GBP     12,3680 DKK,   1DEM*     3,8192 DKK
100JPY     7,8886 DKK,   100ITL*   0,3852 DKK,   1AUD      4,6208 DKK
1FRF*      1,1369 DKK,   1CHF      4,8981 DKK,   1CAD      5,7044 DKK
1IEP*      9,4696 DKK,   1NLG*     3,3842 DKK,   1EUR (3)  7,4579 DKK
100ESP*    4,482  DKK,   1NZD      3,5071 DKK,   1SEK      0,8809 DKK
10BEF*     1,8488 DKK,   1NOK      0,9245 DKK,   100ISK   10,19   DKK  
100GRD     2,198  DKK,   1FIM*     1,2543 DKK,   1ZAR (1)  1,1820 DKK
100PTE*    3,720  DKK,   1SGD (1)  4,9386 DKK,   10THB (2) 2,049  DKK
1HKD (2)   1,1095 DKK,   1MYR (1)  2,2786 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,90% -0,02  (6% - 2029), 5,66% -0,04  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex:  966,07 -2,90   KFX (mest omsatte aktier): 327,43 -0,21
Pr. 30/12:   774,66                                    255,69
                            KVX (Vækstaktier i DK):    947,44 -25,69