Østrigsaktion ophævet
Her til aften sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i DR-TVA, at
"Det er med tilfredshed, at jeg nu konstaterer, at der er enighed
blandt de 14 regeringschefer om at hæve de diplomatiske foranstaltninger
mod Østrig." Dermed sluttede den politiske boykot, som især i Danmark
er blevet indenrigspolitik - Borgerlige EU-tilhængere har længe krævet
en ensidig dansk ophævelse, og mener at grunden til den store skepsis,
der er overfor Euro'en i Danmark forstærkes af Østrigsaktionen.
Nej-tilhængere har brugt sagen som et skræmme-eksempel på, hvordan EU
kan tryne "et lille land." Oprindeligt blev aktionen startet af 14
EU-lande (alle, undtagen Østrig) og en række lande uden for EU og det
skete under indtryk af en stor Holocaust-konference i Stockholm,
samtidig med, at det så ud som om det Østrigske Frihedsparti, ÖFP, ville
komme i regering. Partiet blev ledet af populisten Jörg Heider, som
havde udtalt sig positiv om nazismen ved flere lejligheder.
3 såkaldte vismænd, udpeget af EU, afleverede i søndags en rapport over forholdene for menneskerettighederne i Østrig, og gav landet et blå stempel på de fleste områder. Det var derfor kun et spørgsmål om hvornår sanktionerne blev ophævet, men Frankrig og Belgien ville ikke stoppe aktionen uden en form for systematisk overvågning af menneskerettigheder - i Østrig og i andre lande. Men det blev accepteret af de øvrige lande. Danmark var parat til at lave en ensidig ubetinget ophævelse af sanktionerne her til aften, uafhængig af holdningen blandt de andre aktionsdeltagere.
Kun USA - der også var med i aktionen - vil fortsat holde "et vågent øje" med udviklingen i Østrig.
Underskud forsvundet
Mange kommuner klager i denne tid over, at pengene ikke strækker. I
fredags måtte Kommunernes Landsforening, KL, gå til finansminister
Mogens Lykketoft for at få ekstra 1,5 mia. til rådighed - helt
utilstrækkeligt mener mange kommuner. Men et sted har man pludselig
ikke længere et problem. Vejle kommune havde regnet med, at de ville
få et større millionunderskud næste år. Men andre mennesker har tjent
godt på aktiemarkedet - og en 6-8 af disse er skatteborgere i Vejle
kommune. Det giver kommunen 50 mill. kr. ekstra fra disse alene - penge
man ikke havde regnet med. Ifølge borgmester Flemming Christensen (SF)
betyder det, at underskuddet næste år er væk!
"Det er jo herligt! Det er svært ikke at være
begejstret for det!", siger Flemming Christensen til DR's lokalradio
i Vejle.
DR-arkitekt fundet
I dag offentliggjorde Danmarks Radio (DR) planerne for det nye mediehus,
som skal bygges i Ørestaden på Amager. Her er det meningen af både
radioen fra Radiohuset og TV fra TV-byen skal samles, sammen med en
række andre funktioner, der i dag er spredt over hele byen. Blandt
planerne er at få lavet en stor fælles nyhedsredaktion for tv, radio og
internet. Der var udskrevet en arkitekt-konkurrence om det over 3 mia.
store projekt. Og vinderen blev arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen A/S.
DR understreger, at vurderingen og valget af projektet blev foretaget
fuldt anonymt - og det er ikke uden grund. Det er nemlig samme
virksomhed, der oprindelig designede både Radiohuset på Rosenørns Alle
og TV-byen i Gladsaxe.
DR har en del materiale og billeder af projektet på deres hjemmeside:
http://www.dr.dk/omdr/drbygger/index.htm
Nordisk Fjer sag sluttet
I går indgik parterne i de sidste erstatningssager som følge af
sammenbruddet af Nordisk Fjer forlig. De ansvarlige - primært
bestyrelsesmedlemmer i den konkursramte koncern - skal betale ca. 100
mill. kr. til boets kreditorer. Nordisk Fjer gik konkurs i 1991, efter
at den daværende bestyrelsesformand systematisk have manipuleret
regnskaberne igennem flere år for at skjule store underskud. Han begik
selvmord kort tid før konkursen.
Det er forsikringsselskabet Codan, der skal betale hovedparten af erstatningen. To bestyrelsesmedlemmer var nemlig forsikret i dette selskab. Kreditorerne mistede omkring 4 mia. kr. ved konkursen.
Vejret
Overskyet og efterhånden en del regnbyger over hele landet. Her til
aften regner det ret voldsomt i København, ledsaget af timelangt
tordenvejr. Det er også tilfældet andre steder i landet. Temperaturer i
dag op til mellem 10 - 16 grader.
Finansmarkederne
1USD 8,6613 DKK, 1GBP 12,1415 DKK, 1DEM* 3,8160 DKK 100JPY 8,1487 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,8486 DKK 1FRF* 1,1378 DKK, 1CHF 4,9108 DKK, 1CAD 5,8500 DKK 1IEP* 9,4766 DKK, 1NLG* 3,3867 DKK, 1EUR (3) 7,4634 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,7187 DKK, 1SEK 0,8899 DKK 10BEF* 1,8501 DKK, 1NOK 0,9373 DKK, 100ISK 10,34 DKK 100GRD 2,207 DKK, 1FIM* 1,2553 DKK, 1ZAR (1) 1,2165 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,9894 DKK, 10THB (2) 2,097 DKK 1HKD (2) 1,1107 DKK, 1MYR (1) 2,2809 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,82% -0,04 (6% - 2029), 5,64% +0,01 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 994,45 -12,89 KFX (mest omsatte aktier): 332,01 -3,80 Pr. 30/12: 774,66 255,69 KVX (Vækstaktier i DK): 1032,42 -19,33