Asylsøgere skal fjernes!
Borgmester Hans Aage Pedersen (K), Sydfalster Kommune, har i dag
meddelt, at Udlændingestyrelsen og Dansk Folkeferie i morgen, torsdag
modtager et brev fra kommunen, hvori han giver de to institutioner 8
dage til at fjerne omkring 200 asylansøgere fra Dansk Folkeferies
ejendomme i Marielyst. Ifølge Hans Aage Pedersen er inkvarteringen, der
sker på grund af pladsmangel i Sandholmlejren ulovlig, fordi kommunens
lokalplan siger, at der kun må bo nogen om sommeren. Hvis ikke
asylansøgerne er væk om 8 dage, vil de blive fjernet evt. med politiets
hjælp. Desuden vil der blive idømt dagbøder af 300 kr. pr. person.
Borgmesteren er især stødt over, at kommunen ikke har haft nogen
indflydelse på sagen. Hvis Udlændingestyrelsen sender en ansøgning om
dispensation - vil han da love at behandle den.
Direktør Søren Caspersen, Dansk Folkeferie, finder sagen besynderlig. Ved et møde for nyligt forhandlede de netop med Svend Aage Pedersen. Ved den lejlighed var han ikke glad for at få så mange asylansøgere - men han protesterede ikke. Og tidligere vintre har bygningerne ved Marielyst været brugt til midlertidig inkvartering - uden at det har ført til problemer med naboer - eller lokalplan.
Vagtværn mod voldelige unge
En hård kerne på 41 unge hærger Høje Taastrup, hvor de overfalder
jævnaldrene, begår røverier og truer lærere og pædagoger. De laver især
hærværk på skoler og institutioner, og det får nu kommunen til at
ansætte privat vagtværn til at holde vagt ved dørene. Det er den eneste
mulighed siger formanden for kommunens undervisnings- og kulturudvalg,
Svend-Erik Hermansen (S) til DR. De unge er 2. generationsindvandrere,
men kommunen afviser at indrage deres forældre, således som Odense har
gjort med nogen succes i Vollsmose. Høje Taastrups eksperter siger, at
da de unge kommer fra forskellige etniske baggrunde, kan man ikke bruge
fædre-modellen.
Politimester Jørn Bro, Glostrup Politi, synes det er udemærket, at bruge vagtværn ved klub- og skolefester. Men hvis vagtværnene skal holde øje med de unge på offentlige steder, så kræver det en tilladelse fra den lokale politimester - og den vil han ikke give. Det er klart en politiopgave. Det samme mener Lissa Mathiasen (S), formand for Folketingets retsudvalg og formanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S), Odense. Han siger, at det er en falliterklæring, hvis kommunen begynder at bruge private vagtværn.
Skal udleveres til FN
Retten i Skjern afsagde i går kendelse om, at en 38-årig asylansøger fra
Rwanda kan udleveres til FNs krigsforbryderdomstol i Tanzania.
FN-domstolen rejser sager om krigsforbrydelser, begået i Rwanda under
opgøret mellem tutsier og hutuer i 1994. FN mener, at den 38-årige er
ansvarlig for adskillige massakrer - herunder drabet på 19 belgiske
FN-soldater. Den 38-åriges forsvarer, Thomas Rørdam, havde forsøgt at få
udleveringen omstødt, bl.a. med henvisning til at hans klient lider af
en dødelige sygdom. Han risikerer således at dø i fængsel inden han
kommer for en domstol. Thomas Rørdam meddelte, at afgørelsen bliver
anket til Vestre Landsret. Den 38-årige havde boet 2 år i Danmark som
asylansøger.
APM-gave: Nyt operahus
Skibsreder Mærks Mc-Kinney Møller har tilbudt at skænke København et nyt
operahus til 1,5 mia. kr. Operahuset, der bygges til 1.500 - 1.800
tilskuere, skal ligge på Dokøen på Holmen. Det er dog blot en af de
ting, der bekymrer kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i de første
reaktioner på tilbuddet. Huset vil komme til at ligge langt fra centrum
- og driften kommer også til at koste. Et tidligere operahusprojekt
viste, at hvis aktiviteterne opretholdes - 40 operaforestillinger, vil
det betyde ekstraudgifter på 25 mill. kr. om året.
Det var personlige møder mellem Mærks Mc-Kinney Møller og statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der førte til tilbuddet.
Kamp om Odense-øllet?
Selv om det for et par dage siden slap ud, at Konkurrencestyrelsen
havde godkendt Carlsbergs køb af det fynske bryggeri Albani i Odense,
så er det ikke endelig afgjordt endnu. Bryggerigruppen, der består af de
gamle mærker Faxe, Thor og Ceres samt engelske Robert Cairn, hovervejer
nemlig stærkt at byde på aktierne i Albani. Det vil man gøre for at
forhindre, at Carlsberg sætter sig på hele det danske marked for øl og
vand. Bryggerigruppen har tidligere budt på Albani, men blev regnet for
lille. I mellemtiden er omsætningen i gruppen steget, så nu håber man
på bedre held. Carslbergs købstilbud til Albani's aktionærer udløber 15.
september.
Vejret
Dagens startede solrig i øst, mens det regnede i Jylland. Regnen bredet
sig efterhånden mod øst, efterfulgt at opklaring. Temperaturer op til
mellem 16 - 21 grader.
Finansmarkederne
1USD 8,3896 DKK, 1GBP 12,1239 DKK, 1DEM* 3,8117 DKK 100JPY 7,9039 DKK, 100ITL* 0,3850 DKK, 1AUD 4,7767 DKK 1FRF* 1,1365 DKK, 1CHF 4,8162 DKK, 1CAD 5,6447 DKK 1IEP* 9,4659 DKK, 1NLG* 3,3829 DKK, 1EUR (3) 7,4550 DKK 100ESP* 4,481 DKK, 1NZD 3,5764 DKK, 1SEK 0,8860 DKK 10BEF* 1,8480 DKK, 1NOK 0,9260 DKK, 100ISK 10,33 DKK 100GRD 2,208 DKK, 1FIM* 1,2538 DKK, 1ZAR (1) 1,1945 DKK 100PTE* 3,719 DKK, 1SGD (1) 4,8159 DKK, 10THB (2) 2,044 DKK 1HKD (2) 1,0620 DKK, 1MYR (1) 2,1813 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,88% +0,02 (6% - 2029), 5,66% +2,00 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 978,51 -6,37 KFX (mest omsatte aktier): 326,32 -3,23 Pr. 30/12: 774,66 255,69