Mandag, 28. August 2000 23:55 (DNT)


[Uregelmæssigheder]

[E-postudgaverne af fredagens nyheder blev en del forsinket af forskellige årsager. Vi beklager!]



Sidste Nørreport-rapport?

I dag kom den 6. officielle redegørelse for hændelsesforløbet på Nørrebro natten mellem 18. og 19. maj 1993, hvor politiet affyrede 113 skarpe skud og sårede 11 demonstranter. Denne rapport har været 4 år undervejs, og er udarbejdet af 3 jurister. Formålet med denne rapport var ikke blot at undersøge selve hændelsesforløbet men også hvorfor Københavns Politi blev sat til at undersøge sig selv i den første undersøgelse. Og det er på eneste punkt, hvor der er optræk til kritik af enkelte personer i dagens rapport. Det er embedsmænd i justitsministeriet, der kritiseres for at have lavet et kommisorium, som kunne - og blev - misfortolket. Ellers mener rapporten ikke, at der kan gøres enkeltpersoner ansvarlige. Situationen udviklede sig ifølge rapporten primært fordi man aldrig havde oplevet noget lignende - og det kan forklare de problemer, som politiet stod overfor. Man havde hjemsendt en afdeling tidligere på dagen - man havde ikke adgang til nye forsyninger af tåregas efter kl. 16 - radiosystemet var for dårligt og man havde ikke klare regler for, hvordan politifolk tilkalder forstærkning, når de er i knibe - såkaldte "knibemeldinger". Rapporten mener heller ikke, at optøjerne var udtryk for planlægning fra demonstranternes side.

Rapporten er online på adressen i forskellige formater:

http://www.jm.dk/dokumenter/norrebro/index.htm

Konklusionen for dem der, har travlt:

http://www.jm.dk/dokumenter/norrebro/beretning/d.html



Legionella-problem på sygehuse

Adskillige mennesker er død som følge af legionella-infektioner på danske sygehuse - og smittekilden er almindelig postevand. Legionella-bakterier har gode vækstmuligheder i vandvarmere o.l. og kan være dødelige for svækkede personer, f.eks. transplantationspatienter, fortalte DR-TVA søndag på baggrund af en sag fra Rigshospitalet i København. I dag erkender hospitalets lægelige direktør, Helle Ulrichsen, at der ikke er nedskrevne hygiejneregler for omgang med postevand på afdelingerne. På baggrund af denne sag og sidste weekends omtale af farlige ismaskiner, har hospitalets ledelse nu besluttet at lave en tværfaglig gruppe, der ikke blot skal udarbejde skriftlige hygiejneregler, men også ved prøver måle effekten af reglerne.

Men det er som i tilfældet med ismaskinerne ikke et fænomen, der indskrænker sig til et hospital. Her kan virkningen selvfølgelig blive stærkere, fordi der er mange patienter med svækkede immunforsvar. Men også hos private, hoteller og i svømmehaller kan man få en legionella infektion. Det skønnes, at 60 mennesker er omkommet efter den type infektioner i hele Danmark, mens tallet for hospitaler alene er 12.



Nyt slaggebjerg gennemgås

Politi og personale fra Beredskabscenter Nordsjælland gik i dag i gang med at gennemsøge det andet store slaggebjerg på 5.000 tons for knoglerester fra mennesker. Gennemgangen er en del af efterforskningen i drabssagen fra Rødovre. En gennemgang af 5.000 tons for et par uger siden gav intet spor af menneskeknogler, og derfor er man gået i gang med yderligere en bunke. Politiet leder efter spor der kan bruge i sagen, hvor en 28-årig mand har tilstået at han parterede Marianne Pedersen og hendes to sønner, samt fordelte delene i poser, der blev sendt til Vestforbrænding og brændt. Politiet sigter ham oså for at have dræbt de 3, men det nægter han.



Cyklister lever længere

Det har ikke været nogen hemmelighed, at det er sundt at cykle, ligesom det er at dyrke andre former for motion. Men nu har en undersøgelse fra Københavns Universitet på baggrund af 31.000 personer vist, at det er rigtigt, samtidig med, at man har kunnet sætte tal på. Hvis man dagligt cykler mindst et kvarter - i et roligt tempo, f.eks. til og fra arbejde, så svarer det til, at man sundhedsmæssigt går fra at være "svært overvægtigt" til at være "normalvægt", som lederen af Københavns Unversitets institut for Idræt, dr. med. Lars Bo Andersen, udtrykker det i DR-TVA. Effekten er helt uafhængig af køn, alder og eventuelle andre motionsvaner, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i lægetidskriftet Archives of Inernational Medicine.



Folkehøring i Odense

I et samarbejde mellem DR-TV og Syddansk Universitet blev der i weekenden afholdt en stor folkehøring om Euroen og ØMU-samarbejdet. 362 deltagere, udvalgt blandt almindelige mennesker, var inviteret til at deltage på høringen. Deltagerne fik en grund indføring i sagen, med foredrag og gruppearbejde, og havde så mulighed for at stille spørgsmål direkte til danske toppolitikere. Denne sidste del blev transmitteret i TV. Mødet var udramatisk, og der kom ikke nye aspekter frem. Det eneste arrangørerne noterer sig var, at stort set ingen skiftede meninge, men at de fleste, der havde sagt "ved ikke" til spørgsmålet om dansk deltagelse i ØMU-samarbejdet besluttede sig for et ja. Ved slutningen af mødet var 50% jasigere, 41% nejsigere og 9% fastholdt "ved ikke".


DilleSport


FODBOLD: M-Superliga

(søndag)    Haderslev - Silkeborg           1-1
            Herfølge - AGF                  3-1
            OB - FC Midtjylland             1-2
            AaB - Viborg                    1-0
            FCK - Brøndby                   2-1
(mandag)    AB - Lyngby                     0-1
Stillingen
  1. Lyngby           6      4   0   2     8-9      12
  2. Viborg           6      3   2   1     9-4      11
  3. Silkeborg        6      3   2   1     9-12     11
  4. FC Midtjylland   6      3   1   2    10-8      10
  5. AaB              6      3   1   2    10-9      10
  6. AB               6      2   3   1    11-6       9
  7. AGF              6      3   0   3     8-11      9
  8. Brøndby          6      2   2   2    16-7       8
  9. OB               6      2   1   3     8-5       7
 10. FCK              6      2   1   3     8-6       7
 11. Herfølge         6      2   0   4     9-18      6
 12. Haderslev        6      0   1   5     5-16      1



PARALYMPISK: Forberedelser

Fredag til søndag afholdt Dansk Handicap Idrætsforbund, DHIF, en træningssession for alle deltagerne i de Paralympiske Lege. De afholdes i Sydney, Australien i slutningen af oktober. Lørdag var pressen inviteret til at deltage i træningen, og DilleSport Special var der.

Se beretningen og billederne på DilleSport Specials specialsider om Paralympiske Lege 2000 på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/Paralympic-2000/index-dk.html



[SYDNEY 2000: Hjælp søges!]

[DilleSport Special vil lave specialsider om Olympiske Lege (OL) 15. september - 1. oktober og Paralympiske Lege (PL) 18.-29. oktober i Sydney. Vi dækker OL fra redaktionen i Danmark, men sender Dille til PL. Til begge begivenheder kunne vi godt tænke os hjælp fra læserne - ikke mindst dem der bor i Australien eller besøger Sydney. Både "reportere" og "sponsorer" søges, således at vi i fælleskab kan skabe nogle sider, der er mindst ligeså gode, som dem DilleSport og læserne fik lavet i Atlanta 1996.

Siderne - lettere redigeret - stadig tilgængelige på adressen:

http://www.dillesport.dk/OL96/

Er du interesseret i at lave noget, så kontakt sportsredaktøren, Dille Andersen, e-post dille@blanet.dk med forslag.

NB: Er du aktiv eller frivillig ved OL, så bemærk at du kan være underkastet begrænsninger m.h.t. hvad du må i forbindelse med internettet. Læs grundigt, hvad du har skrevet under på, inden du evt. kontakter os. Der er ingen særlige restriktioner på PL.

Med hensyn til "sponsorater", så er den officielle indkvartering ved PL desværre ret kostbar, så vi er specielt interesseret i alternativer i nærheden af det olympiske område før, under og efter PL.]



Vejret

Efter en weekend med nogen sol og temperaturer op mod 25 graders varme, lagde et regnområde fra nordvest til sydøst sig over landet. På begge sider lidt sol og en del skyer. Temperaturer op mellem 17 - 21 grader, Bornholm dog helt op til 23 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2649 DKK,   1GBP     12,1463 DKK,   1DEM*     3,8125 DKK
100JPY     7,7697 DKK,   100ITL*   0,3851 DKK,   1AUD      4,7383 DKK
1FRF*      1,1368 DKK,   1CHF      4,8288 DKK,   1CAD      5,5684 DKK
1IEP*      9,4679 DKK,   1NLG*     3,3837 DKK,   1EUR (3)  7,4566 DKK
100ESP*    4,482  DKK,   1NZD      3,5979 DKK,   1SEK      0,8853 DKK
10BEF*     1,8484 DKK,   1NOK      0,9228 DKK,   100ISK   10,31   DKK  
100GRD     2,209  DKK,   1FIM*     1,2541 DKK,   1ZAR (1)  1,1934 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (1)  4,8019 DKK,   10THB (2) 2,035  DKK
1HKD (2)   1,0602 DKK,   1MYR (1)  2,1777 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,86% uændr. (6% - 2029), 5,63% +0,01  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex: 985,70 +11,00  KFX (mest omsatte aktier): 329,64 +3,90
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69