Helt fryd og gammen var det dog ikke. Partiformand Anders Fogh Rasmussen (V) mente nok, at Birthe Rønn Hornbech "kunne have klaret det mindre dramatisk". Han ville ikke helt sammenligne hendes brev med "I LOVE YOU" - men virkningen var næsten det samme: "Alt gik i selvsving", som han udtrykte det.
Uffe Ellemann vred på Philip Morris
Tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) er rasende på på den
amerikanske tobakskoncern Philip Morris. Som vi skrev i går, så tyder
interne memoer fra tobakskoncernen på, at virksomheden holdt et møde med
Uffe Ellemann-Jensen og grundlæggeren af foreningen af hensynsfulde
rygere, Hen-Ry, Karsten Kesselring i New York i 1988, da Uffe
Ellemann-Jensen var på besøg hos den amerikanske regering. Ifølge
papirerne aftalte koncernens repræsentanter med de to danskere, at
udenrigsministeren skulle optræde i en annonce til fordel for Hen-Ry. Da
annoncen kom i danske dagblade i 1989 fremgik det ikke, at den var
betalt af Philip Morris, men et andet papir bekræfter det, og deri
skriver man også, at "investeringen" i Uffe Ellemann-Jensen var "givet
godt ud". Det er det, som gør Uffe Ellemann-Jensen vred, og han har
skrevet til Philip Morris med krav om et dementi. Dels siger han, at han
aldrig har holdt møde med Philip Morris, dels så er det en alvorlig sag,
hvis en siddende dansk udenrigsminister modtager nogensomhelst form for
"investering" uanset hvilken form.
Henry Kesselring siger til DR-TVA, at det er rigtigt at Philip Morris betalte for Hen-Ry de første år - op til 250.000 kr om året. Og regningen for annoncerne med Uffe Ellemann-Jensen så han aldrig, så dem må Philip Morris have betalt, mener han.
Sidste: Philip Morris har undskyldt overfor Uffe Ellemann-Jensen, skriver Jyllands-Posten fredag. Det er Philip Morris direktør for Holland og Norden, Jules Wilhelmus, der erklærer at "vi har aldrig rekrutteret hr. Ellemann-Jensen, og vi har aldrig haft nogen intentioner om at gøre det." Han benægter ikke, at dokumenterne eksisterer, men mener de er en "forkert og overentusiastisk beskrivelse af, hvad der skete." Ingen af de involverede medarbejdere er i koncernen længere, og Philip Morris ved ikke hvor de befinder sig nu.
Uffe Ellemann-Jensen finder forklaringen "plausibel" og vil ikke gøre mere, skriver Jyllands-Posten.
ISS: Kommunal rengøring er for billig!
ISS koncerne finder, at priserne på udlicitering af kommunale
rengøringsopgaver er drevet så langt ned, at det presser medarbejderne
urimeligt hårdt. Det siger adm. direktør i ISS, Svend Ibsen, i dag. Det
betyder, at ISS vil afstå af byde på de opgaver, før priserne kommer op
i et mere rimeligt leje. Kvindeligt Arbejderforbund støtter synspunktet.
Men det gør RSBA ikke. RSBA er en forening af små rengøringsfirmaer. Her siger man at ISS udmelding er et udtryk for en reel monopol-stilling, som selskabet har fået siden købet af Jysk Rengøring.
EV2000: 2. behandling
Folketinget var i dag ekstraordinært indkaldt til 2. behandling af
lovforslag om dansk tilslutning til ØMU-samarbejdet. Debatten markerede
de forskellige partiers officielle holdning og bragte i sig selv ikke
noget nyt. Men modstanderpartierne stillede et fælles ændringsforslag.
Der skulle indskrives en paragraf om, at Folketinget ved almindeligt
flertal kunne beslutte at udtræde af ØMU'en igen. Forslaget blev afvist
og nedstemt af tilhængerpartierne. Udenrigsminister Niels Helveg
Petersen slog fast, at folkeretten og grundloven stadig gælder - og det
ville være tåbeligt at begynde at skrive det ind i hver eneste
lovforslag. Han fastholder, at danskerne kan beslutte sig for at træde
ud igen - men vil ikke tænke mere på det. For modstanderne var det
imidltertid vigtigt at kunne udtræde igen uden at skulle "have
tilladelse" fra andre EU-lande. Ændringer i traktaten på dette område
kræver nemlig enstemmighed. Ingen tilhængerpartier kunne imidlertid
forestille sig, at nogen andre EU-lande kunne finde på at holde på
Danmark, hvis danskerne ikke længere ville samarbejde i EU.
Også beskidt is uden for hospitaler
Det er ikke kun på hospitaler som Rigshospitalet, at der er problemer
med ismaskiner. En undersøgelse i Fødevareregion Nordjylland viser at
hver anden analyse af is fra restauranter, barer og diskoteker
indeholder for mange kim. Af de 31 undersøgte virksomheder fandt
fødevarerregionen 4 tilfælde af koli-bakterier og 1 tilfælde af fækale
streptokokker. Det medførte lukning af restauranten, mens de øvrige gav
påtale om bedre rengøring. Fækale streptokokker stammer fra afføring.
Det værste er dog ifølge afdelingschef Gorm Mylius Pedersen,
Fødevareregion Nordjylland, at utroligt mange ismaskiner slet ikke er
tilmeldt til fødevarekontrollen. De færreste er klar over, at alle
ismaskiner i virksomheder og institutioner skal tilmeldes kontrol, siger
han til DR-TVA.
4 dømt for dødelig vold
4 unge mænd blev i dag i Vestre Landsret idømt op til 7 års fængsel for
vold med døden tilfølge. 1 af de unge fik 7 års fængsel, de 3 øvrige
hver 6 år for at have tævet en 73-årig mand til døde i dennes lejlighed
i oktober sidste år. Der kom under retsagen ikke noget frem om motivet
til overfaldet. Retten afviste sigtelser for drab mod de 4.
Magasin anker ikke
Magasin idu Nord's ledelse besluttede i går, at de ikke ville anke
dommen fra Østre Landsret, hvor forretningskæden blev til at betale
10.000 kr. til den 17-årig irakisk-fødte Islam Amin Baktyar. Da hun som
14-årig skulle i erhvervspraktik i Odense, blev hun bortvist, da hun
nægtede at gå uden tørklæde af religiøse årsager. Magasin blev dømt for
indirekte diskrimination, da man ikke har et egentlig uniformsreglement
i virksomheden. Magasin har desuden besluttet, at udover at betale bøden,
så vil tørklæder fremover være tilladt blandt det sælgende personale.
Dermed gik Magasin imod brancheorganisationen Dansk Handels og Service, samt de to store butikskæder Dansk Supermarked og FDB, som opfordrede Magasin til at stå fast på sit beklædningsreglement og anke sagen. Både Dansk Supermarked og FDB har fastholdt forbud mod brug af tørklæder i forretningerne, selvom arbejdsminister Ove Hygum (S) mener, at det er i modstrid med loven mod diskrimination på arbejdsmarkedet.
(torsdag) B36 Thorshavn - AB 0-1AB går videre med en samlet score på 9-0
ISHOCKEY: Gladsaxe giver op
Ca. 3 uger før Isligaen starter den 14. september meddelte Gladsaxe
Ishockey Klub i dag, at de trækker sig fra turneringen. Årsagen er
økonomisk. Klubben mangler ca. 1 mill. kr. til at indkøbe spillere for.
Det vil ikke være sportsligt forsvarligt at forsætte i ligaen med den
eksisterende trup, mener klubben. Flere andre ishockeyklubber har
tilsvarende økonomiske problemer.
OLYMPISK: Fanebære udpeget
Danmarks Idræts Forbund - DIF - meddelte idag, at Soling-sejleren Jesper
Bank skal have den ære, at bære Dannebrog ind på det Olympiske Stadion,
når OL starter d. 15. september. 43 årige Jesper Bank er dobbelt olympisk
medaljevinder i Soling: Bronze i 1988 i Seoul, SydKorea - med
gasterne Jan Mathiasen/Steen Secher, og Guld i 1992 i Barcelona,
Spanien - med gasterne Jesper Seier/Steen Secher.
Med sin deltagelse i Sydney, har Jesper Bank deltaget ved 4 Olympiske Lege. Her til aften sagde Jesper Bank til DR, at det at være med til et OL er "et kæmpe øjeblik", og at få lov til at bære fanen er "stort"!
Vejret
Byger i morges, med enkelte solstrejf, afløst af et udbredt regnområdet
fra nord - igen fulgt af opklaring her til aften. Temperaturer op til 14
til 18 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,2775 DKK, 1GBP 12,2383 DKK, 1DEM* 3,8132 DKK 100JPY 7,7277 DKK, 100ITL* 0,3852 DKK, 1AUD 4,7413 DKK 1FRF* 1,1370 DKK, 1CHF 4,8132 DKK, 1CAD 5,5719 DKK 1IEP* 9,4697 DKK, 1NLG* 3,3843 DKK, 1EUR (3) 7,4580 DKK 100ESP* 4,482 DKK, 1NZD 3,5861 DKK, 1SEK 0,8914 DKK 10BEF* 1,8488 DKK, 1NOK 0,9207 DKK, 100ISK 10,30 DKK 100GRD 2,210 DKK, 1FIM* 1,2543 DKK, 1ZAR (1) 1,1950 DKK 100PTE* 3,720 DKK, 1SGD (1) 4,8687 DKK, 10THB (2) 2,2073 DKK 1HKD (2) 1,0705 DKK, 1MYR (1) 2,1988 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,86% -0,01 (6% - 2029), 5,65% -0,01 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 957,90 +2,37 KFX (mest omsatte aktier): 322,45 +4,75 Pr. 30/12: 774,66 255,69