Selv finder Tage Voss ikke noget forkert ved støtten, der kom over 8 år. Han afviser, at han havde pligt til at oplyse om det - for ingen spurgte jo. Og så afviser han kategorisk påstanden om "korruption". Han har altid haft de holdninger - både før, under og efter tilskuddet fra Phillip Morris. Og da det amerikanske firma begyndte at stille betingelser til Tage Voss og Hen-Ry, sagde han fra. Det skete i 1993.
Fangeflugt og skuddrama
En 25-årig fange fra Vestre Fængsel slap i dag væk under meget
dramatiske omstændigheder. Han havde bedt om at komme til undersøgelse
på Rigshospitalet for problemer med hånden. 3 fængselsbetjente ledsagede
ham, og han var iført håndjern. Da transporten nåede Rigshospitalets
parkeringsplads steg alle ud - hvorefter fangen flygter med håndjern og
det hele, hen til en ventende bil med to maskerede personer i.
Flugtbilen starter for at køre væk - men efter få meter fortryder den,
og en hætteklæd mand stiger ud og affyrer et skud i retning af
fængselsfunktionæærerne. Ingen bliver ramt - og politiet kan ikke med
sikkerhed sige, om der blev affyret skarpe eller løse skud.
Rigshospitalets parkeringsplads er ellers blevet grundigt undersøgt i
dag.
Ballade i Venstre
Et elektronisk nyhedsbrev fra Birthe Rønn Hornbech, medlem af
retsudvalget for Venstre, har skabt stor røre også uden for
Folketingsgruppen. I brevet beskylder hun ledelsen for at være
udemokratisk. Hun er især vred over forløbet omkring Venstres
Sundhedsplan, der blev offentliggjort for et par uger siden. Hoved-ideen
var, at bedre sunheds skulle opnås ved at overføre et par mia. fra
u-landhjælpen. Det er ikke det, som Birthe Rønn Hornbech protesterer
over. Det er derimod, at det fremgår af sundhedsplanen, at
integrationsydelsen for flygtninge og indvandrere skal bibeholdes. Men
det var netop det, som Venstre stemte imod, da den blev vedtaget i sin
tid. Næstformand i Venstre, Lars Løkke Rasmussen, der står bag oplægget,
forstår ikke kritikken, og mener at det bare er misforsståelser, som vil
blev bragt ud af verden næste gang de to mødes. Men flere andre
Venstre-folk vil have kritikken op på et gruppemøde.
Danske Euro-mønter
I dag offentliggjorde Økonomiminister Marianne Jelved (R)
Nationalbankens bud på, hvordan en eventuel kommende dansk Euro-mønt ser
ud. Offentliggørrelsen sker i form af en brochure, hvis hovedtema er, at
hverdagen før og efter tilslutningen til ØMU'en, ikke vil afvige særlig
meget.
En af de mest fremtrædende EU-modstandere, Drude Dahlerup, er særdeles vred over udspillet fra Økonomiministeren. Hun siger til DR, at offentliggørelsen er et stykke PR-arbejde for ja-sigerne og "rent forargeligt".
Folderen kan hentes (som PDF-fil) under Økonomiministeriets hjemmeside - publikationer:
http://www.oem.dk/publikationer/index.html
Strømsvigt i København
En transformerstation her i Brønshøj eksploderede her til aften og lagde
dele af København - specielt i Brønshøj og Husum - i mørke. Ingen kom
noget til ved eksplosionen, der løftede taget på stationen og blæste døren ud.
[Vi bemærkede kun, at trafiklysene gik ud - og at vore ADSL og ISDN
linier ikke virkede i en periode. Eksplosionen var ihvertfald ikke inden
for hørevidde.]
Sidste: Eksplosionen skete omkring kl. 21, og 10 - 15.000 husstande var uden strøm i op til 1 1/2 timer. Ca. 500 familier tæt på transformerstationen måtte vente lidt længere, før de igen fik strøm.
Herning Cykel Klub, der nu er den største enkeltaktionær bag holdet, vil reducere sin aktieandel. Men Bjarne Riis har ifølge formanden, Preben Sørensen, klubbens fulde støtte i sin nye stilling som direktør.
Vejret
[Af ukendte grunde fik vi ikke lavet vejroversigten i går og for
weekenden.]
Weekenden bød på perioder med regn, mest i Jylland, men ellers
fortrinsvis vekslende sol og skyer. I går mandag byger i de sydøstlige
egne. I dag tirsdag tørt over hele landet og efterhånden en del sol,
selv om temperaturerne kun nåede op på højst 20 grader.
Finansmarkederne
1USD 8,2946 DKK, 1GBP 12,3139 DKK, 1DEM* 3,8135 DKK 100JPY 7,6505 DKK, 100ITL* 0,3852 DKK, 1AUD 4,8844 DKK 1FRF* 1,1370 DKK, 1CHF 4,7780 DKK, 1CAD 5,6172 DKK 1IEP* 9,4730 DKK, 1NLG* 3,3845 DKK, 1EUR (3) 7,4585 DKK 100ESP* 4,483 DKK, 1NZD 3,7149 DKK, 1SEK 0,8891 DKK 10BEF* 1,8489 DKK, 1NOK 0,9251 DKK, 100ISK 10,30 DKK 100GRD 2,210 DKK, 1FIM* 1,2544 DKK, 1ZAR (1) 1,1899 DKK 100PTE* 3,720 DKK, 1SGD (1) 4,8067 DKK, 10THB (2) 2,034 DKK 1HKD (2) 1,0581 DKK, 1MYR (1) 2,1729 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,88% +0,01 (6% - 2029), 5,66% +0,02 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 964,14 -4,86 KFX (mest omsatte aktier): 323,04 +3,76 Pr. 30/12: 774,66 255,69