Landsret: Magasin diskriminerede
Østre Landsret slog i dag fast, at Magasin i Odense diskriminerede en
dengang 13 årig pige, der skulle i erhvervspraktik. Pigen, Islam Amin,
stammer fra Irak, er Muslim og skal bære tørklæde af religiøse grunde.
Men det mente Magasin ikke "stemmer med de forventninger, som vore
kunder har" og de sendte hende hjem, da hun ikke ville lægge tørklædet.
I dommen skriver Østre Landsret, at Magasin gjorde sig skyldig i
indirekte diskrimination. Indirekte betyder, at hensigten ikke var at
diskriminere, men resultatet blev det samme, og virksomheden kunne ikke
påvise saglige argumenter for et forbud. Direktør Henrik Smidt, Magasin,
er meget overrasket over dommen, som de vil studere meget grundigt inden
de beslutter sig for en eventuel anke. Virksomheden troede sig sikker,
fordi man var blevet nævnt i bemærkningerne til loven mod diskrimination
på arbejdsmarkedet som en af de virksomheder, der kunne undtages fra
reglen om, at hovedbeklædning kan forbydes, selv om det er religiøst
betinget. De to store butikskæder, FDB og Dansk Supermarked, har
regulære forbud, og de mener ikke at de er omfattet af afgørelsen i dag.
Begge steder har man et uniformsreglement, siger man. [Tilsyneladende
mangler Magasin en uniform og et uniformsreglement.]
Den svenskejede møbelkoncern Ikea indrykkede i dag en stor annonce i Politiken, hvor man fremviser Ikea-medarbejere "i alle farver" og med både slør og turban. Ifølge koncernen er det en bevidst kommentar inden dagens domsafsigelse. Ikea bortviste før den nuværende lov en medarbejder, der bar slør, men har siden vendt om og tillader religiøse hovedbeklædninger. Det er nødvendig hvis man vil være et intenationalt firma i en international konkurrence, siger Peter Høgsted fra den danske afdeling af koncernen.
DF inspicerer EU-agentur
Ledelsen af Dansk Folkeparti havde ikke held til at få møder med den
østrigske regering eller regeringspartierne i går. Så derfor var der
masser af tid til for de 4 topledere i partiet at tage på kontrolbesøg
på EUs Center for Overvågning af Racisme og Fremmedhad. Pia
Kjærsgaard har udpeget kontoret til at være EUs "tankepoliti", og
selv om hun ikke fik håndfaste beviser i dag, vil hun ifølge DR-TVA
"viderebringe erfaringerne" om EU-kontoret på Euro-debatmøderne i
den kommende tid. Overfor den talstærke danske og østrigske presse
betegnede Pia Kjærsgaard kontoret som "udemokratisk og totalitært", og
dets aktiviteter mindede om forholdene i Østtyskland før murens fald.
Kontorets leder afviste, at formålet er som Pia Kjærsgaard hævder, at
"registrere enkeltpersoner og enkelte partier" med "en anden holdning"
end den fremherskende i EU.
[Supplement til gårsdagens historie. Også Jörg Heiders Frihedsparti (ÖFP) brugte argumentet om, at Dansk Folkeparti er et anti-EU parti, som undskyldning for, at man ikke ville mødes med DF-ledelsen.]
Bilsjusk hos politiet
123 af politiets Ford Mondeo patrulevogne har nu været til grundigt
eftersyn os Statens Bilinspektion. Og rapporten, der kom i dag, siger
klart at der ikke er tekniske fejl på modellen. Derimod er alle bilerne
i en dårlig vedligeholdelsesstand, og det er det, der er årsagen til at
der har været rapporter om bremsesvigt. Rigspolitiet vil nu sammen med
Dansk Politiforbund fastsætte nye regler for vedligeholdelse af
bilparken. Rapporten peger på, at almindelige biler, som Ford Mondeo,
ikke er velegent til krævende patruljekørsel, hvis ikke de samtidg
bliver omhyggeligt vedligeholdt.
Importøren af Ford Mondeo er efterhånden så træt af den negative presseomtale, at han truer med ikke at ville levere flere modeller til Politiet.
Graffitti-domme til nordmænd
En samlet erstatning på 426.000 og fængsel op til 50 dage og udvisning i
3 år herefter var straffen over 6 unge nordmænd. Det blev for et par
uger siden taget på fersk gerning, mens de overmalede S-tog på Høje
Taastrup stationsområde. Det var den 4. dom, som udlændinge har fået for
at male graffitti på Københavnske S-tog. Og i følge DSB og politi har de
hårde straffe tilsyneladende haft en synlig virkning. Antallet af
graffitti-tilfælde er faldet til næsten det halve de sidste par måneder.
Udvalg om festivalsikkerhed
Senest i midten af december skal et udvalg, nedsat af kulturminister
Elsebeth Gerner Nielsen (R), komme med forslag om hvordan sikkerheden på
danske festivaler kan styrkes. Det sker på baggrund af ulykken på
Roskilde Festivalen i slutningen af juni, hvor 9 mennesker omkom under
maseri foran den store scene. Medlemmer af udvalget bliver bl.a.
festivalleder leif Skov og Roskilde's vicepolitimester Bent Rungstrøm.
Men udvalget skal ledes af Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen,
som er antropolog af uddannelse. Og formålet med udvalget er ikke at
komme med pigtråd og flere love, men at det er et spørgsmål om ændre
adfærdsmønster og vaner, siger Elsebeth Gerner Nielsen. Andre
udvalgsmedlemmer er Johannes Andersen, Ålborg Universitet, der Samfunds-
og ungdomsforsker og endelig en repræsentant, der skal udpeges af kommunerne.
AB - B36 Thorshavn 8-0
Vejret
Overskyet og spredt regn over hele landet. Temperaturer op til 16 - 20
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,2540 DKK, 1GBP 12,3735 DKK, 1DEM* 3,8130 DKK 100JPY 7,6503 DKK, 100ITL* 0,3851 DKK, 1AUD 4,7795 DKK 1FRF* 1,1369 DKK, 1CHF 4,8269 DKK, 1CAD 5,5657 DKK 1IEP* 9,4691 DKK, 1NLG* 3,3841 DKK, 1EUR (3) 7,4575 DKK 100ESP* 4,482 DKK, 1NZD 3,7239 DKK, 1SEK 0,8948 DKK 10BEF* 1,8487 DKK, 1NOK 0,9205 DKK, 100ISK 10,30 DKK 100GRD 2,212 DKK, 1FIM* 1,2543 DKK, 1ZAR (1) 1,1888 DKK 100PTE* 3,720 DKK, 1SGD (1) 4,8265 DKK, 10THB (2) 2,041 DKK 1HKD (2) 1,0659 DKK, 1MYR (1) 2,1892 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,86% -0,01 (6% - 2029), 5,63% -0,01 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 939,05 +5,69 KFX (mest omsatte aktier): 319,34 +7,34 Pr. 30/12: 774,66 255,69