Mandag, 7. August 2000 24:24 (DNT)


Plan Danmark i søgelyset

Den danske afdelinge af Plan International er kommet i mediernes søgelys. Plan International yder individuel hjælp til børn i fattige lande ved såkaldte fadderskaber. Det der har skærpet opmærksomheden er, at organisationen har som mål at 80% af indsamlingerne skal gå til børnene. Men af de 25 mill. kr., som den danske afteling har samlet sammen fra 13.000 støtter, er kun 1 1/2 mill. gået videre. Resten er gået til administration og reklamer. Det kunne Berlingske Tidendes journalister læse ud af organisationens regnskab, og de offentliggjorde resultatet i går. Plan International Danmark forsvarer sig med, at selv om de danske, indsamlede midler faktisk er brugt i Danmark, så er alle børn blevet hjulpet ved at de øvrige - mere etablerede - afdelinger af organisationen har dækket beløbet. Men opbygningen af en organisation og etablering i et land kræver tid. Organisationen vil nå målet om 80% inden for 4 - 5 år også i Danmark, skriver den i en pressemeddelelse.

Pressemeddelelsen er her

http://www.plan-international.org/danmark/news/facts/facts.html



Tilstår partering af lig?

Flere aviser skriver i dag, at en 28-årig mand, der er fængslet for drabet på Marianne Petersen og hendes to sønner fra Rødovre, har tilstået, at det var ham, der parterede ligene. Det skulle han havde sagt ved det hasteindkaldte retsmøde i retten i Hvidovre forleden. Politiet har ikke bekræftet eller afkræftet historien. Ifølge aviserne fandt han familien myrdet. Da han tidligere er dømt for mord regnede han derfor helt sikkert med, at han ville blive mistænkt - derfor forsøgte han at fjerne ligene. Han skar dem i små stykker, fyldte dem i affaldssække og afleverede dem til den kommunale affaldsordning. Sækkene er blevet brændt på Vestforbrænding.

Politiet er forøvrigt færdig med at sortere askebunkerne fra den periode. Arbejdet med at rode 5.000 tons aske igennem blev afsluttet i fredags. Der blev fundet mange knogler, og man er nu ved at identificere disse for at finde menneskeknogler. Det arbejde ventes at tage god 2 uger.



Dræbt i familiestrid

En 55-årig man blev i går aftes dræbt af skud, samtidig med at 3 andre blev såret under et opgør mellem to familier i Hedehusene. Den ene familie havde lånt den anden en bil, og da den blev returneret var den beskadiget. Familien, der havde udlånt bilen, ville krævede erstatning. Under mødet, der foregik på en parkeringsplads, udviklede det sig til skænderi og skyderi - bl.a. fra en pistol og et haglgevær. Politiet har anholdt 4 mænd - 2 fra hver familie. De to sigtes for drab, mens de to øvrige, der tilhører den dræbtes familie, sigtes for drabsforsøg.



S-kampagne intensiveres

Socialdemokratiets kampagne for et ja til ØMU-en ved afstemningen 28. september blev i dag intensiveret. Det skete, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) samlede partiets top til et møde. Kampagneleder, indenrigsminister Henrik Dam Kristensen (S) sagde efter mødet, at det nu var forbi med store rapporter. Nu skulle debatten "ned på gadeplan" og "i øjenhøjde" - nu var det den almindelige borgers spørgsmål, der skulle besvares. Henrik Dam Kristensen udtalelser blev også udlagt som en sejr for Svend Auken (S), Jacob Buksti (S) og Frank Jensen (S) som havde krævet en større forståelse for nej-holdningerne.

[Her på redaktionen undrede vi også dog også over Henrik Dam Kristensens brug af floskler: - "på gadeplan" og "i øjenhøjde". Det gav associationer i retning af meget små mennesker - og noget med at ligge på maven for at få et ja...:-)

Der er stadig et flertal for nej i det fleste meningsmålinger, men forskellen er mindsket over sommeren, og Greens måling i Børsen i fredags havde næsten dødt løb.]



Mistanke om kogalskab

Et muligt tilfælde af kogalskab (BSE) hos en slagtet tyr i Norge har ført til midlertidig lukning af et avslcenter i Østjylland. Det var kredsdyrlægen i Århus Amt, der i aftes traf beslutning om at stoppe for leverancer af dyr fra gården, da det viste sig at tyren i Norge kom fra besætningen. Den var solgt og eksporteret til Norge som tyrekalv. Kredsdyrlæge understreger, at sansynligheden for at smitten stammer fra avlsgården er ringe, da tyrekalven kun en meget kort periode af sit liv i Danmark fik foder. Det meste at tiden fik den mælk fra moderen. Det var et rutinecheck på et norsk slagteri der medførte opdagelsen af symptomerne på BSE. Vævsprøver skal nu vurderes af engelsek eksperter før man med sikkerhed ved, om der er tale om BSE.



Børsen 500

Ifølge Børsens specialtillæg, Børsen 500, i dag, så er Danmarks 10 største virksomheder, målt på omsætning, følgende:
  1. A.P. Møller gruppen (49 mia.)
  2. TeleDanmark (38,2 mia.)
  3. Danish Crown (36,5 mia.)
  4. FDB koncernen (28,2 mia.)
  5. Danisco (27,8 mia.)
  6. MD Foods (25,4 mia.)
  7. Carlsberg (24,1 mia.)
  8. Borealis (22,2 mia.)
  9. FLS Industries (21 mia.)
 10. Novo Nordisk (20,9 mia.)
Børsen noterer, at A.P. Møllers omsætning er sammenlagte hovedtal for forskellige APM-virksomheder og at Borealis er ejet af Statoil (Norge), OMV (Østrig) og International Petroleum Investment Company of Abu Dhabi. Borealis har kun hovedkvarteret i Danmark.

Alle 500 virksomheder i undersøgelsen kan findes på internettet, sammen med det omfattende materiale. Børsen har oprettet en specialside på adressen:

http://www.borsen.dk/diverse/top500liste/
Her kan man søge på kryds og på tværs og selv sætte sorteringskriterier op.


DilleSport


CYKLING: Danmark Rundt

5. etape, Vordingborg til Frederiksberg, 180 km.

Afslutning var 10 omganges gadeløb á 6 km, som bl.a. gik over Valby Bakke lørdag eftermiddag.

   1. Jann Kirsipuu, Estland             3t 19m 14s
   2. Marco Zanotti, Italien                   +05s
   3. Alexandre Usov, Hviderusland            s.t.
   4. Jan Koertz, Holland                     s.t.
   5. Crescenzo D´Amore, Italien              s.t.
Den endelige stillig
   1. Rolf Sørensen, Danmark            20t 17m 24s
   2. Andreas Klöden, Tyskland                 +30s
   3. Stéphane Barthe, Frankrig                +44s
   4. Peter van Pelegem, Belgien               +54s
   5. Lennie Kristensen, Danmark               +56s
Samtlige placeringer findes på adressen:
http://www.postdanmarkrundt.dk/Resultater2000/resultatGulTroje.htm
85 ryttere fuldførte løbet.



FODBOLD: K-Elitedivision

Elitedevisionen startede sin nye sæson denne weeken.
(søndag)       OB - HEI                     1-0
               FB - B52/AFC                 7-2
               Hillerød - Vejle             5-0
Brøndby og Fortuna mangler at spille, før 1. runde er færdig.



FODBOLD: M-Superliga

(lørdag)       FC Midtjylland - Brøndby     2-2
(søndag)       AB - Haderslev               4-0
               OB - AGF                     4-0
               FCK - Lyngby                 1-2
(mandag)       AaB - Silkeborg              1-2

Stillingen

                    Kampe    V   U   T    Score    Point
  1. Viborg           3      2   1   0     7-2       7
  2. Silkeborg        3      2   1   0     5-3       7
  3. AaB              3      2   0   1     6-5       6
  4. Lyngby           3      2   0   1     5-6       6
  5. AGF              3      2   0   1     3-5       6
  6. AB               3      1   2   0     6-2       5
  7. FC Midtjylland   3      1   1   1     7-4       4
  8. OB               3      1   1   2     4-1       4
  9. FCK              3      1   0   2     6-4       3
 10. Brøndby          3      0   2   1     3-4       2
 11. Herfølge         3      0   0   3     4-11      0
 12. Haderslev        3      0   0   3     2-11      0



HÅNDBOLD: K-landshold til OL

Landstræner Jan Pytlick har udtaget følgende hold til OL i Sydney:
  1. Lene Rantala, Larvik 
 12. Gitte Sunesen Vilhelmsen, GOG/Gudme
 16. Rikke Petersen, Kolding
  2. Katrine Fruelund, Viborg
  4. Camilla Andersen, FIF
  5. Mette Vestergaard Larsen, FIF
  6. Anette Hoffmann Møberg, Kolding
  7. Christina Roslyng Hansen, Viborg
  8. Tina Bøttzau, Skovbakken
  9. Janne Kolling, Slagelse
 11. Anja Nielsen, Ikast-Bording
 13. Lotte Kiærskov, Frederikshavn
 14. Maja Grønbek, Skovbakken
 14. Tonje Kjærgaard, Ikast-Bording
 18. Karen Brødsgaard, Viborg
Reserver er
     Rikke Skov, Viborg
     Pernille Hansen GOG/Gudme
     Line Daugaard, Brabrand



Vejret

Overskyet en stor del af tiden - særligt søndag heromkring - med enkelte regnbyger i løbet af weekenden. I dag mere sol og kraftig blæst (op til stormende kuling i Nordjylland) og temperaturer op til mellem 15 og 21 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2184 DKK,   1GBP     12,3836 DKK,   1DEM*     3,8129 DKK
100JPY     7,5549 DKK,   100ITL*   0,3851 DKK,   1AUD      4,8097 DKK
1FRF*      1,1369 DKK,   1CHF      4,8190 DKK,   1CAD      5,5028 DKK
1IEP*      9,4689 DKK,   1NLG*     3,3840 DKK,   1EUR (3)  7,4574 DKK
100ESP*    4,482  DKK,   1NZD      3,7371 DKK,   1SEK      0,8902 DKK
10BEF*     1,8486 DKK,   1NOK      0,9215 DKK,   100ISK   10,27   DKK  
100GRD     2,212  DKK,   1FIM*     1,2542 DKK,   1ZAR (1)  1,1794 DKK
100PTE*    3,720  DKK,   1SGD (1)  4,7925 DKK,   10THB (2) 2,047  DKK
1HKD (2)   1,0567 DKK,   1MYR (1)  2,1700 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,89% -0,02  (6% - 2029), 5,63% -0,05  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex: 924,77 +11,30  KFX (mest omsatte aktier): 311,52 +5,31
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69