Ud med SU-præmie?
En opgørelse viser at antallet af danske studerende, der rejser på
studieophold i udlandet er faldet det sidste år. Indtil da har det vist
en stigning på ca. 100 om året, men er nu faldet tilsvarende. Det har
fået Venstre og konservative til at foreslå at gøre udlandsophold
særligt attraktive, fordi Danmark har brug for erfaringer udefra. Brian
Mikkelsen (K) foreslår, at danskere på udenlandsk studieophold skulle
have dobbelt SU. Uddannelsesordfører Hans Peter Baadsgaard (S) er
positiv overfor at forbedre forholdene for udlandsstuderende, men er
skeptisk overfor V og K's forslag. "Det er altid gratis for dem [V og K]
at komme med flere penge," samtidig med at de lover skattelettelser,
siger han til DR.
Seminarie: Send venligst foto
Foreningen af danske seminarier er oprørt over, at Poul Sabroe
Seminarium i Århus kræver, at ansøgere til pædagoguddannelsen indsender
et foto sammen med ansøgningen. Souschef Peter Lykke Olsen, Poul Sabroe
Seminarium, siger til DR, at man vil bruge billedet til "at danne sig et
indtryk af ansøgeren". Det er ikke nogen skønhedskonkurrence - og hvis
det er en mørklødet person vil chancerne for optagelse stige, sagde han,
fordi seminariet aktivt søger danskere med "anden etnisk baggrund."
Undervisningsministeriet undersøger, om foto-kravet er lovlig.
Farlig bombeopskrift på internet
To drenge fra Aalborg på 15 og 16 år kom i går tilskade, da de ville
afprøve en hjemmelavet bombe på et øde området ved et rensningsanlæg.
Den ene mistede 3 fingre på den ene hånd, mens den anden fik beskadiget
sit ene øje, da den bombe, de havde fremstillet på baggrund af en
opskrift fundet på internettet eksploderede i utide. Årsagen var ifølge
politiets eksperter, at sprængsstoffet de havde fremstillet var
ustabilt. Ved en efterfølgende razzia på drengenes bopæl fandt politiet
mere af de ustabile sprængstof. Det var så ustabilt, at specialisterne
ikke turde transportere det væk, men måtte brænde det af lige ved
bopælen.
Perl Jam afhøres
Den amerikanske rockgruppe Perl Jam har indvilget i at lade sig afhøre
af dansk politi i forbindelse med ulykken på Roskilde Festival, hvor 9
unge mænd omkom. Det var Perl Jam, der var på scenen, da skubberiet og
maseriet begyndte. Afhøringen skal foregå i gruppens hjemstat Florida,
og dansk politi vil benytte tolk. Aftalen er kommet i stand efter at
Roskilde Politi og Perl Jams advokater har underskrevet en aftale om, at
Perl Jam under ingen omstændigheder kan gøres juridisk ansvarlige for
ulykken.
Ecstacy-initiativ i Aalborg
Politiet i Aalborg har startet to nye initiativer for at få kontrol med
ecstacy-problemet på byens diskoteker og barer. Op mod 20 unge bliver
hver weekend indlagt med forgiftninger af ecstacy eller andre "designer
drugs", der ifølge vidner kan købes frit alle steder. I går oprettede
politiet i Aalborg en "hotline" (Telf. 25 26 25 26), hvor unge og
forældre kan ringe ind med oplysninger om ecstacy-pushere i miljøet. Her
til aften holdt politiet et møde med værtshusholderne i Jomfru Ane Gade,
Aalborgs forlystelsesgade. Mødet mundede ud i, at der blev nedsat en
hurtigarbejdende gruppe, der til næste uge skal lave oplæg til en række
praktiske punkter, hvor politi og restauratører kan samarbejde. Gruppen
består af 2 politifolk og 5 restauratører.
Farlig fange flygtet
En 38-årig mand af udenlandsk herkomst er i dag flygtet fra fængsel,
hvor han afsonede en dom på 8 år for voldtægt og vold mod sin tidligere
samlever. Politiet betegner ham som farlig for samleveren, og har derfor
her til aften "taget hende i varetægt." Den 32-årige slap væk, da han
skulle til møde i fogedretten. Af ukendte årsager havde han ikke håndjern
på, og så sit snit til at smutte, da han sammen med et par andre fanger
forlod bilen for at gå ind i retslokalet. Før afsoningen af den
nuværende dom, afsonede han 5 år af en 12 års fængselsstraf for drab på
sin fraskildte hustru.
Dyr Elg!
I maj påkørte og dræbte et DSB-lokomotiv den svenske elg, der sidste
år kom til Danmark, formentlig ved at svømme til Nordsjælland. Elgen
modstod alle velmenende forsøg på at fange den, mens den trak mere og
mere sydover på Sjælland. Tilsidst mødte den sin skæbne ved Kværkeby nær
Næstved. Og det kommer til at koste 50.000 kr., skriver Næstved Tidende.
Ved påkørslen blev frontkoblingssystemet - en avanceret elektronikbox -
på lokomotivet ødelagt.
Amanda gik ned - over det hele
Indkøringen af en ny version af Arbejdsformidlingens nye, skandaleramte
edbsystem Amande gik helt galt. I løbet af weekenden var det meningen,
at en ny version, der rettede halvdelen af de 22 "kendte fejl" skulle
være lagt ind. Men noget gik galt - og da 2000 AF-medarbejder i går
morges gik online - gik systemet helt ned! Leverandørerne, CSC Danmark
og Mærsk Data arbejdede i går hårdt på at få systemet op at køre igen.
1. Denis Zanette, Italien 5t 07m 24s 2. Lennie Kristensen, Danmark +09s 3. Glenn Magnusson, Sverige +13s 4. Davide Rebellin, Italien +19s 5. Peter van Petegen, Belgien s.t.
Danmark Rundt, der er sponsoreret af Post Danmark, kan følges på den specielle adresse:
http://www.postdanmarkrundt.dk/
Vejret
Et regnområdet bevægede sig i dag fra vest mod øst, efterfulgt af
opklaring. Temperaturer op til 17 - 22 grader, højest i SønderJylland.
Finansmarkederne
1USD 8,0483 DKK, 1GBP 12,0673 DKK, 1DEM* 3,8130 DKK 100JPY 7,3329 DKK, 100ITL* 0,3852 DKK, 1AUD 4,6660 DKK 1FRF* 1,1369 DKK, 1CHF 4,8219 DKK, 1CAD 5,4147 DKK 1IEP* 9,4692 DKK, 1NLG* 3,3841 DKK, 1EUR (3) 7,4576 DKK 100ESP* 4,482 DKK, 1NZD 3,6672 DKK, 1SEK 0,8792 DKK 10BEF* 1,8487 DKK, 1NOK 0,9101 DKK, 100ISK 10,28 DKK 100GRD 2,211 DKK, 1FIM* 1,2543 DKK, 1ZAR (1) 1,1593 DKK 100PTE* 3,720 DKK, 1SGD (1) 4,6545 DKK, 10THB (2) 1,959 DKK 1HKD (2) 1,0341 DKK, 1MYR (1) 2,1235 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,94% uændr. (6% - 2029), 5,69% uændr. (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 904,26 +9,08 KFX (mest omsatte aktier): 305,61 +5,32 Pr. 30/12: 774,66 255,69