Fredag, 21. juli 2000 24:19 (DNT)


Ingen sigtelser for nazi-hærværk

Politiet har opgivet at rejse sigtelse mod de 7 antinazistiske aktivister, der sidste år blev påkørt af den danske nazileder Jonni Hansen, uden for dennes villa. De 7 nogle blandt flere, som var i gang med at save det høje plankeværk ned, der omgiver villaen. Jonni Hansen påkørte og kvæstede nogle af dem og for det fik han 1 års fængsel. De 7 har erkendt, at de var på stedet - men de nægter at have deltaget i hærværket. Politiet har ikke nogen tekniske beviser og de 7 blev først arresteret flere timer efter, da de søgte lægebehandling.



Øresundsbron: Første smuglere!

To englændere i en bil blev i dag standset på Øresundsbron af svenske toldere. I bilen fandt tolderne 15 kg. hash - og dermed var den første smugler taget på forbindelsen, der åbnede 1. juli.

Antallet af rejsende over broen er steget kraftigt efter en lidt afdæmpet start. Nu passerer dagligt ca. 20.000 biler broen. Færgerne i Helsingør transporterer 13.000 biler om dagen - og tager man flyvebådende med, så krydser 114.000 mennesker hver dag Øresund.

Iøvrig oplyser DSB, at der vil blive aflyst 12 afgange mellem København og Malmø i weekenden. Årsagen er, at der er for få togførere med den særlige eksamen, der gør det muligt at køre på de to landes forskeliige skinne-systemer.



Utilfredshed med politi-anmeledelse

Det var ikke meningen, sagde flere folketingspolitikere i dag, da nyheden om at byretspræsident Claus Larsen, Københavns Byret, havde indgivet politianmeldelse mod DR Online og TV2 Nyhederne. De to landsdækkende tv-stationer havde offentliggjort dommene fra PFA-sagen i sin fulde ordlyd på internettet. Men det var ifølge dommerne en overtrædelse af en ny paragraf i straffeloven. I dag har politikerne travlt med at lægge afstand til paragraffen. Birthe Rønn Hornbech (V) lovede i DR-TVA at loven straks ville blive lavet om, hvis det var det der var fortolkningen. Til Ritzau siger Elisabeth Arnold (R) at hensigten med bestemmelsen, der udtrykkelig begrænser adgangen til den fulde domsudskrift til "journalister og redaktionelle medarbejdere", var at hindre vidner i - undervejs i en retsag - at få adgang til andres vidneudsagn og tilpasse sine egne hertil.

Dommer Claus Larsen har intet imod, at loven ændres på det punkt - bare dommerne får nogle klare regler at rette sig efter.



Udslip af lattergas

Et forsøg på at finde besparelser på Gentofte Amtsygehus bevirkede, at man opdagede farlig udsivning af lattergas fra hospitalets udstyr. Det viste sig nemlig, at der manglede 5 tons gas og det fik hospitalet til at efterse slanger og haner. For det er mere en dobbelt så meget, som man mente, man havde brugt på patienter. Nu er samtlige haner med lattergas udskiftet, og hospitalet har indført halvårlige check. Sygehusdirektør Asger Hansen siger til DR, at man nu vil checke den øverige sikkerhed på hospitalet. Han tror også, at mange andre hospitaler har lignende problemer med lattergas-anlæget.



Ny FLS-ledelse

Koncernen FLS-Industries, der laver cement og bygger cementfabrikker landet over, har i dag fået ny ledelse. Det er flere års dårlige resultater, der i dag fik indsat Ib Christensen som adm. direktør og Birgit Nielsen som økonomidirektør. Den nye ledelse lover et overskud på 1,3 mia. kr. til næste år.


DilleSport


BADMINTON: Indonesia Open 2000

1/4-finalerne blev i dag spillet i Jakarta. De danske resultater er:

Damesingle:

   Camilla Martin - Kanako Yonekura, Japan     11-4, 7-11, 11-5
Camilla Martin møder Lidya Kjaelawijaya, Indonesien i 1/2-finalerne i morgen.

Mixeddouble:

   Michael Søgaard/Rikke Olsen
    - Chris Hunt/Donna Kellog, England         15-5, 15-6
   Simon Archer/Joanne Goode, England
    - Jens Eriksen/Mette Schjoldager           8-15, 15-5, 15-2
Michael Søgaard/Rikke Olsen møder Bambang Suprianto/Zelin Reisana, Indonesien i 1/2 finalen.

Rapporter fra turneringen kan findes på det internationale badmintonforbunds sider, på adressen:

http://www.worldbadminton.net/INAOpen.htm

CYKLING: Tour de France 19. etape, enkeltstart fra Fribourg-en-Brisgau i Tyskland til Mulhouse i Frankrig, 58,5 km.

    1. Lance Armstrong, USA                 1t 05m 01s
    2. Jan Ullrich, Tyskland                      +25s
    3. Christophe Moreau, Frankrig             +2m 12s
    4. Tyler Hamilton, USA                     +3m 01s
    5. Joseba Beloki, Spanien                  +3m 26s
    ...
   65. Frank Høj, Danmark                      +8m 28s
   73. Bo Hamburger, Danmark                   +8m 55s
  100. Allan Johansen, Danmark                 +9m 52s
  116. Nicolay Bo Larsen, Danmark             +10m 49s
Der er nu kun to etaper tilbage, før rytterne kan slutte af på søndag med et gadeløb i Paris.

Den samlede stilling:

    1. Lance Armstrong, USA                83t 06m 18s
    2. Jan Ullrich, Tyskland                   +6m 02s
    3. Joseba Beloki, Spanien                 +10m 04s
    4. Christophe Moreau, Frankrig            +10m 34s
    5. Roberto Heras, Spanien                 +11m 50s
    ...
   38. Bo Hamburger, Danmark               +1t 21m 33s
  100. Nicolay Bo Larsen, Danmark          +2t 52m 14s
  101. Frank Høj, Danmark                  +2t 52m 18s
  113. Allan Johansen, Danmark             +3t 01m 48s
Der er stadig 129 ryttere tilbage i løbet.



FODBOLD: M-Superliga

Den kommende weekend starter Superligaen igen. Indtil sent her til aften så de ud til, at der ikke ville være dommere på banen. Divisionsforeningen og Dansk Dommerforening kunne ikke blive enige om, hvor meget dommerne skulle have for at dømme i superligakampene. Indtil nu har de 3 dommere fået 7.000 kr. tilsammen, men nu krævede de 11.900. Divisionsforeningen ville give 9.000 og Dansk Boldspil Union (DBU) forsøgte sig som mægler - men opgav tidligere i dag. Efter svære forhandlinger kom der en aftale i stand her til aften, der giver dommerne 10.500 kr. pr. kamp. Det er et nederlag for dommerne, siger formanden for dommerforeningen, Kim Milton Nielsen, men en sejr for fodbolden.



Vejret

Skyer og sol over det meste af landet, men sidst på dagen en del byger både i Østsjælland og på Fyn. Temperaturer op til 17 og 25 graders varme - højest i Jylland.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,9737 DKK,   1GBP     12,0911 DKK,   1DEM*     3,8119 DKK
100JPY     7,3452 DKK,   100ITL*   0,3850 DKK,   1AUD      4,6863 DKK
1FRF*      1,1366 DKK,   1CHF      4,8075 DKK,   1CAD      5,4166 DKK
1IEP*      9,4664 DKK,   1NLG*     3,3831 DKK,   1EUR (3)  7,4554 DKK
100ESP*    4,481  DKK,   1NZD      3,7158 DKK,   1SEK      0,8874 DKK
10BEF*     1,8481 DKK,   1NOK      0,9100 DKK,   100ISK   10,13   DKK  
100GRD     2,213  DKK,   1FIM*     1,2539 DKK,   1ZAR (1)  1,1591 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (1)  4,6342 DKK,   10THB (2) 2,020  DKK
1HKD (2)   1,0381 DKK,   1MYR (1)  2,1313 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i går.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,03% -0,02  (6% - 2029), 5,79% -0,03  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex: 918,22 +8,64   KFX (mest omsatte aktier): 311,74 +5,72
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69
Endnu en rekord dag for KFX-indexed i går.