Mandag, 17. juli 2000 23:54 (DNT)


Færre sygedage i kommuner

En målrettet indsats i kommuner landet over har nedbragt antallet af sygedage væsentlig. I løbet af de sidste 4 - 5 år er flere og flere kommuner begyndt at gribe ind allerede efter 2 - 3 ugers sigefravær - med samtaler og diskussion af alternative ansættelsesformer, f.eks. fleksjob, jobskifte eller genoptræning. Af de 158 kommuner, som Jyllands-Posten i dag har spurgt, melder 40% om nedgang i sygefraværet, 10% melder om en stigning og halvdelen siger, at der ingen ændring er sket. Der hvor der er sket ændringer har det været tydelige. Hjørring kommune fortæller, at antallet af sygedage faldt fra 9% i 1996 til i dag 5% hos de 800 ansatte i ældresektoren. Kommunen holdt øje med, om de enkelte medarbejdere trives eller ej. Trivedes de ikke, grep man ind - men hele tiden med det formål at fastholde medarbejderen i kommunen.



Ulykke publikums skyld

Det var en usædvanlig kraftig massen og puffen omkring orange scene i Roskilde, der var årsagen til at 9 unge mænd omkom. Det fremgår af den foreløbige rapport fra Roskilde Politi til Justitsministeren over ulykken på Roskilde Festival kort før midnat 30. juni i år. Ingen personer kan gøres juridisk ansvarlig for det skete - selv om politiet noterer i rapporten, at netop gruppen Perl Jam, som spillede da ulykken skete, har været kendte for at opfordre til "crowd surfing" og "stage diving." En af årsagerne til det voldsomme pres bagfra kunne være, at der kort før ulykken sluttede en koncert et andet sted, så antallet af tilskuere blev kraftigt forøget. Rapporten opfordrer til, at arrangører fremover griper hurtigere ind, skulle lignende situationer opstå, og anbefaler at Roskilde Festivalen får afkortet kommandovejene, så en koncert kan stoppes hurtigere. Politiet har afhørt 280 vidner, men er ikke kommet frem til en entydig årsag til ulykken. Der mangler endnu vidneudsagn fra især udlandet og den endelige obduktionsrapport for de omkomne foreligger endnu ikke.



DF: Privatliv - ikke for nydanskere!

Juridiske eksperter advarer ifølge Politiken mod en praksis, som Dansk Folkeparti har indført. To gange om året, når der fremsættes lovforslag om dansk statsborgersskab, sker det i henhold til reglerne ved at navnene på ansøgerne offentliggøres som bilag til et lovforslag. Dansk Folkepart har været stærkt modstandere af, at loven vedtages uændret - så derfor har man stillet modsforslag, som indeholdt navnene på alle de ansøgere, som partiet ikke mener burde få statsborgerskab, fordi de har fået straffe, bøder eller på et tidspunkt skyldt det offentlige penge. Problemet er, at de oplysninger for altid vil være offentligt tilgængelige - med navns nævnelse.

Pettter Skaarup, retspolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, begrunder fremgangsmåden med at: "Danmark er ved at udvikle sig til et multietnisk samfund. Derfor er det i orden, at man kan se navnene på de såkaldte nye danskere, der har begået noget ulovligt. Disse mennesker burde aldrig kunne opnå retten til at kalde sig danskere. [...] Vi ville aldrig gøre det, hvis det var danskere", siger han til Politiken. Af 3.216, der fik statsborgerskab i foråret, mente Dansk Folkeparti at 439 ikke var værdige. Heraf havde de 251 alene været i restance til det offentlige.



Mordsag: Affald undersøges

10 man og en gravemaskine gik i dag igang med at gennemgå et større askebjerg på en losseplads i Ganløse, vest for København. Det er aske fra Vestforbrænding fra de dage, hvor to mordmistænkte havde afleveret ekstra store affaldsmængder fra en adresse i Rødovre. Adressen tilhørte Marianne Pedersen, der sammen med sine to drenge på 10 og 12 år har været forsvundet siden 16. juni. Det er håbet, at man kan finde spor af de 3, som politiet er overbevist er blevet myrdet. I morgen får eftersøgningsholdet forstærkning af 20 mand fra beredskabskorpset.



Dronningen i Grønland

Dronning Margrethe og prins Henrik er i disse dag på Grønland. I weekenden var formålet indvielsen af en rekonstrukton af Erik den Rødes gård ved Qassiarsuk. Grønland fejrer i disse dag 1000-året for Leif den Lykkeliges opdagelse af Amerika (Vinland). Leif den Lykkelige startede sin rejse fra sin faders, Erik den Rødes boplads. Erik den Røde selv regnes for Grønlands "opdager", selvom den seneste forskning peger på, at eskimoerne allerede var i landet på det tidspunkt. Leif den Lykkelige anses dog også for at være den, der kristnede nordboerne i Grønland, og det er primært det, der fejres i disse dag. Den første kirke blev bygget af Erik den Røde, men på foranledning af hans kone, Tjodhildur, som selv var kristen. Den er også en del af rekonstruktionen.

Som et led i festlighederne er en tro kopi af et vikingeskib, Islindingur, sejlet fra Island til Qassiarsuk. Efter festen fortsætter det islandsk byggede skib mod Canada, ned langs Nordamerikas kyst for at slutte i New York.

Dronning Margrethe rejste i dag videre til Nuuk, hvor hun i morgen vil overvære overrækelsen af den første, autoriserede grønlandske oversættelse af bibelen blive overrakt til Grønlands biskop, Sofie Petersen.


DilleSport


CYKLING: Tour de France

Lørdag: 14. etape, Draguignan til Briançon, 249,5 km
    1. Santiago Botero, Colombia            7t 56m 13s
    2. Paolo Savoldelli, Italien               +2m 30s
    3. Marco Pantani, Italien                  +2m 46s
    4. Fernando Escartin, Spanien              +2m 49s
    5. Richard Virenque, Frankrig               s.t.
    ...
   38. Bo Hamburger, Danmark                   +6m 52s
  113. Frank Høj, Denmark                     +36m 35s
  117. Nicolay Bo Larsen, Danmark               s.t.
  124. Allan Johansen, Danmark                  s.t.
Michael Sandstød måtte stå af undervejs på grund af smerter i knæet.

Søndag: 15. etape, Briançon til Courchevel, 173,5 km

    1. Marco Pantani, Italien               5t 34m 46s
    2. José Maria Jimenez, Spanien                +41s
    3. Roberto Heras, Spanien                     +50s
    4. Lance Amstrong, USA                       s.t.
    5. Daniele Nadello, Italien                +1m 00s
    ...
   30. Bo Hamburger, Danmark                   +9m 52s
   88. Frank Høj, Danmark                     +35m 56s
  121. Allan Johansen, Danmark                   s.t.
  125. Nicolay Bo Larsen, Danmark                s.t.

I dag - Mandag - var tour'ens 2. hviledag.

Den samlede stilling:

    1. Lance Armstrong, USA                66t 38m 09s
    2. Jan Ullrich, Tyskland                   +7m 26s
    3. Joseba Beloki, Spanien                  +7m 28s
    4. Christophe Morea, Frankrig              +8m 22s
    5. Manuel Beltran, Spanien                 +8m 25s
    ...
   29. Bo Hamburger, Danmark                  +40m 56s
  105. Nicolay Bo Larsen, Danmark          +2t 08m 17s
  114. Frank Høj, Danmark                  +2t 13m 44s
  122. Allan Johansen, Danmark             +2t 18m 43s
Der er 137 ryttere tilbage i løbet.



Vejret

I løbet af weekenden bedre og bedre vejr, med mere solskin og færre byger. I dag stort set tørt og nogen sol især de østlige egne. Temperaturer op til 14 - 21 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,9474 DKK,   1GBP     11,8951 DKK,   1DEM*     3,8139 DKK
100JPY     7,3427 DKK,   100ITL*   0,3852 DKK,   1AUD      4,6627 DKK
1FRF*      1,1372 DKK,   1CHF      4,8197 DKK,   1CAD      5,3511 DKK
1IEP*      9,4715 DKK,   1NLG*     3,3849 DKK,   1EUR (3)  7,4594 DKK
100ESP*    4,483  DKK,   1NZD      3,6638 DKK,   1SEK      0,8928 DKK
10BEF*     1,8491 DKK,   1NOK      0,9139 DKK,   100ISK    9,97   DKK  
100GRD     2,216  DKK,   1FIM*     1,2546 DKK,   1ZAR (1)  1,1643 DKK
100PTE*    3,721  DKK,   1SGD (1)  4,5689 DKK,   10THB (2) 2,007  DKK
1HKD (2)   1,0214 DKK,   1MYR (1)  2,0971 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet fredag.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 7,02% -0,02  (6% - 2029), 5,77% -0,02  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex: 905,96 -5,20   KFX (mest omsatte aktier): 306.30 -1,48
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69