Grind-konflikt: 1. fase
Kaptajn Paul Watson og hans sortmalede fartøj, Ocean Warrior, forsøgte i dag at
lægge til kaj i Thorshavn, som første skridt i hans kamp mod de
"blodtørstige" færinger og deres årlige "bloodsport", grindefangst. Men
inden skibet kunne komme til kaj, blev det mødt af repræsentanter for
dansk politi, som meddelte kaptajn Watson, at han er forment adgang til
øerne. Årsagen er ganske enkel, at der er begrundet mistanke om, at han
har til hensyn at forstyrre den offentlige orden. Ved et efterfølgende
pressemøde sagde Thorshavns politimester, Mogens Nepper-Christensen, at
han også mente, at Paul Watsons udvisning fra Island, hvor han havde
sænket 2 hvalfangerfartøjer, også gælder i hele norden. Hvis Paul Watson
skulle vælge at forsøge landgang, vil han blive en sag for
udlændingestyrelsen, som politimesteren diplomatisk udtrykte det.
Ocean Warrior sejlede uden for territorialgrænsen, hvor kaptajn Watson overfor TV2 Nyhedernes motorbåd og dens besætning udtrykte forbløffelse over, at nogen kunne finde på at standse ham. Han ville blot redde hvaler, sagde han.
Hvalerne selv - i det her tilfælde grindehvalerne - ønskede ikke at medvirke i mediebegivenheden dennegang. [Faktisk mener mange, at der er stor chance for, at der ikke dukker nogle grindehvaler op i år. Det er mere eller mindre tilfældigt om de kommer så tæt på kysten, at færingerne kan gå ud i deres både og jage dem ind til kysten.]
Ny økonomrapport positiv om Euro
En rapport fra Rådet for Europæisk Politik, der er et debatforum for
både modstandere og tilhængere af EU, giver Euro-tilhængerne nogle gode
argumenter. 4 respekterede økonomer - tidl. nationalbankdirektør Erik
Hoffmeyer, de tidligere vismænd Claus Vastrup og Christen Sørensen, samt
professor Jesper Jespersen, RUC. De 3 førstnævnte økonomer mener, at der
er store fordele ved at Danmark deltager i ØMU-samarbejdet. Det fratager
godt nok regeringen mulighenden for at devaluere - men generelt bliver
der et større økonomisk råderum for regering og Folketing inden for
ØMU'en end som nu udenfor. Da de nuværende vismand tidligere på året kom
med en tilsvarende rapport var konklusionen, at de økonomiske
konsekvenser af et ja eller nej var små og at hele spørgsmålet er et
politisk spørgsmål.
Erik Hoffmeyer lægger i dag ikke skjul på, at der også er tale om en politisk holdning når man skal tage stilling til ØMU'en. For ham handler det mere om at sikre freden i Europa gennem et større samarbejde landene imellem.
Ja-siden kan også have god brug for hjælp lige nu. En Greens-analyse i Børsen i dag viser, at 50% af vælgerne ville stemme nej i dag, mens 43% ville stemme ja.
SF: Ecstacy-klinikker?
Den efterhånden udbredte misbrug af designerdrugs af tvivsom oprindelse,
fik i dag SF til at stille forslag om at oprette særlige
ecstacy-klinikker efter hollandsk forbillede over hele landet. Her kunne
unge få testet deres piller for farlige tilsætningsstoffer (som f.eks.
rottegift), samtidig med at man kunne få kortlagt fremstilling og
distribution af stofferne. Forslaget blev modtaget positivt af de fleste
partier - bortset fra Kristeligt Folkeparti og de konservative. Tove
Videbæk (Krf.) betragter oprettelsen af sådanne klinikker som et signal
til ungdommen om, at man havde opgivet kampen mod narko og at det var
helt legalt at tage ecstacy [Det er det ikke!].
MFR-vaccine ikke skyld i autisme!
Vestre Landsret afgjorde i dag, at det faktum at en dreng på 1 1/2 år
blev vaccineret med den såkaldte MFR-vaccine (Mod forskellige, farlige
børnesygdomme) og udviklede autisme ikke betyder, at MFR-vaccinen også
er årsag til autisme. Det mener forældrene til drengen, der nu er 10 år,
og de havde derfor sagsøgt Den Sociale Ankestyrelse, der har afvist at
betale erstatning. Faderen Svend Lund siger til DR-TVA, at dommen var
ventet, men at han havde håbet på at retten viste større mod. Sagen
vil blive anket til Højesteret.
Fængsling opretholdt
Østre Landsret opretholdt i dag fængslingen af en 28-årig mand, mistænkt
for mordene på en 36-årig enlig mor og hendes 2 drenge på 10 og 12 år.
Der er stadig ikke fundet nogen lig - men de tekniske beviser hober sig
op, siger politiet. Landsretten nedsatte dog fængslingsperioden til 2
uger - istedet for 4 uger - og ophævede isolationen.
1. Christophe Agnolutto, Frankrig 5t 11m 41s 2. Marchel Würst, Tyskland +1m 11s 3. Erik Zabel, Tyskland s.t. 4. Romans Vainstains, Letland s.t. 5. Zoran Klemencic, Slovakiet s.t. ... 17. Bo Hamburger, Danmark s.t. 33. Michael Blaudzun, Danmark s.t. 44. Nicolay Bo Larsen, Danmark s.t. 47. Frank Høj, Danmark s.t. 78. Allan Johansen, Danmark s.t. 172. Michael Sandstød s.t.Christophe Agnolutto kørte solo-udbrud den sidste halvdel af dagens etape - og indtil den sidste kilomenter med Michael Sandstød som forfølger på mellemhånd, op til 1 minut foran feltet. Michael Blaudzun viste også flaget ved udbrudsforsøg i starten af løbet. Ellers var dagen et farvel til Jesper Skibby, der udgik i sit 11. og definitivt sidste Tour de France. Han har døjet med knæproblemer siden starten af tour'en.
Den samlede stilling:
1. Albertp Elli, Italien 24t 11m 32s 2. Fabrice Gougot, Frankrig +12s 3. Marc Wauters, Belgien +1m 17s 4. Pascal Chanteur, Frankring +2m 56s 5. José Luis Arrieta, Spanien +3m 08s ... 70. Michael Blaudzun, Danmark +10m 27s 81. Michael Sandstød, Danmark +11m 12s 83. Bo Hamburger, Danmark +11m 12s 87. Allan Johansen, Danmark +11m 20s 109. Nicolay Bo Larsen, Danmark +12m 08s 128. Frank Høj, Danmark +13m 04sDer er 174 ryttere tilbage i løbet.
[Hvis man ønsker at følge med i Tour de France, så vil vi anbefale den officielle websted - ligesom de foregående år. Der er ikke nogen små (ulæselige) fonte eller video eller andet fancy teknik - kun samtlige ranglister (med alle oplysninger), statistik - og arkiv over de forrige års løb. Der er godt nok en irriterende reklamevindue, der springer op - men det undgår hvis man går direkte til følgende adresse:
http://www.letour.fr/2000/us/Det er den engelskprogede udgave af dagens etape - og indholdet skiftes løbendende.]
SVØMNING: EM
EM på langbane i Helsingfors.
100m rygcrawl 3. Louise Ørnstedt i tiden 1.01,54 minut - Nordisk rekord 100m butterfly 4. Mette Jacobsen i tiden 59,43 minut - Dansk rekord.
Vejret
I dag en del sol i nordjylland, mens resten af dagen havde mest
skyet og få regnbyger. Efterhånen lidt mere sol også i de østlige
egne. Temperaturer op til mellem 13 og 16 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,8520 DKK, 1GBP 11,8421 DKK, 1DEM* 3,8163 DKK 100JPY 7,2963 DKK, 100ITL* 0,3855 DKK, 1AUD 4,6335 DKK 1FRF* 1,1379 DKK, 1CHF 4,8261 DKK, 1CAD 5,2869 DKK 1IEP* 9,4775 DKK, 1NLG* 3,3871 DKK, 1EUR (3) 7,4641 DKK 100ESP* 4,486 DKK, 1NZD 3,6095 DKK, 1SEK 0,8848 DKK 10BEF* 1,8503 DKK, 1NOK 0,9123 DKK, 100ISK 10,20 DKK 100GRD 2,216 DKK, 1FIM* 1,2554 DKK, 1ZAR (1) 1,1454 DKK 100PTE* 3,723 DKK, 1SGD (1) 4,4925 DKK, 10THB (2) 1,986 DKK 1HKD (2) 0,9998 DKK, 1MYR (1) 2,0525 DKK(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.
(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 7,09% -0,03 (6% - 2029), 5,77% -0,01 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,89% 5,65% Aktieindex: 885,66 -2,45 KFX (mest omsatte aktier): 299,14 +1,29 Pr. 30/12: 774,66 255,69