Mandag, 26. juni 2000 23:59 (DNT)


15-årig bortført og voldtaget

En 32-årig mand fra Viborg-egnen, blev i dag i retten i Århus fængslet for 4 uger, sigtet for bl.a. flere tilfælde af voldtægt, vold, trusler på livet og overtrædelse af våbenlovgivningen. Fredag blev en 15-årig pige, der var på vej hjem fra sit arbejde i Hornslet Swømmehal, bortført af en mand i en "Opel Astra-lignende bil". Store politistyrker med hunde blev sat ind i eftersøgningen efter pigen hele lørdagen, men uden held. Håbet om at finde hende i live var næsten opgivet, da hun selv henvendte sig, forslået men i live, ved portvagten på Studstrupsværket nord for Århus. På trods af 34 timers indespæring og mishandling kunne hun give politiet præcise beskrivelser af bortføreren og hans bil, som politiet videregav til offentligheden.

Det gav over 500 henvendelser, og flere af dem pegede på en mand med bopæl i Viborg. Politiet tog ud for at tale med manden, men han smækkede døren i. Ifølge politifolkene truede han med at skyde dem, hvis de kom ind, mens han selv i dag påstår, at han truede med at skyde sig selv. Efter 1 1/2 times forgæves forsøg på at få manden til at overgive sig, skød politiet tåregas ind igennem vinduerne i mandens hus. Det fik ham til at indvilge i at komme ud. Kort efter, at afhøringerne var begyndt i går aftes, tilstod han, at det var ham der havde bortført pigen. I retten i dag sagde han, at han syg og behøvede behandling. Det meste af retsmødet forgik for lukkede døre, af hensyn til offeret.



Pia Kjærsgaard: Uro stoppes nu!

Lederen af Dansk Folkepart, Pia Kjærsgaard, vil nu skride hårdt ind overfor uroen i partiet. Til DR-TVA sagde Pia Kjærsgaarrd, at de sidste ugers uro svækker tilliden til, at Dansk Folkeparti kan blive en solid støtte for en borgerlig regering under Anders Fogh Rasmussen (V) efter næste vælge. Hvis ikke gruppemedlemmerne alle viser solidaritet med partiet, vil de blive ekskluderet. Hun ville ikke overfor DR-TVA udtale sig om nogen af de kendte kritikere - Mogens Andreassen og Ole Donner - ville være i partiet om en uge. Mogen Andreassen nægter at acceptere partiledelsens sanktion - fratagelse af en vigtig ordførerpost, mens Ole Donner har holdt lav profil. Et medlem af gruppen, Inge Refshauge meddelte onsdag, at hun fremover ville være løsgænger.



Færre grænseoverløbere

Antallet af forsøg på illegalt at komme ind i Danmark via den dansk-tyske grænse er i år faldet til 1169 mod sidste års 1666, i første halvår. Det oplyser Politiets Grænsepatrulje. Årsagen til nedgangen kan være, at tysk politi har optrevlet adskillige bander menneskesmuglere. men også en stærk grænseovervågning i Danmark har medført, at det er ved at blive kendt blandt menneskesmuglere, at netop denne grænse er svær at komme over.



Amt bygger motorvej

Sønderjyllands Amt vil være det første amt til selv at bygge en motorvej. Det vedtog et flertal på 2/3 af medlemmerne i amtsrådet her til aften. Vejen skal gå mellem Sønderborg og Åbenrå, og vil koste omkring 800 mill. kr. Det medfører, at skatteprocenten i amtet vil stige 0,2 promille. Det generer ikke amtsborgmester Kresten Philipsen (V), at trafikken på strækningen i dag er det halve af hvad andre motorveje i Danmark belastes af. Kresten Philipsen sagde til DR-TVA, at de havde andre analyser, der viste, at hvis man ikke gjorde noget nu, ville trafikken bryde sammen om kort tid. Beslutningen blev kraftigt kritiseret fra mange sider. En bilist sagde ironisk til DR-TVA, at motorvejen "mere ligner en evakueringsplan for Als end udtryk for fornuftig trafikplanlægning." Beslutningen var en principbeslutning, men den endelige linieføring er ikke besluttet endnu.

For 3 år siden fik amterne lov til at bygge motorveje, hvis der var behov for det. Indtil da havde det kun været staten, der kunne bygge motorveje.



DI og CO i Eurokampagne

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) og fagforeningen CO - Metal, startede i dag en fælles kampagne op til Euro-afstemningen 28. september i år. Begge organisationer går ind for Euroen, men der bliver ikke tale om at agitere for et ja. Derimod skal kampagnen oplyse seriøst om EU og dets fordele, sagde formanden for CO-Metal, Max Bæhring, til DR. Han mente, at jo mere oplysning, jo større tillid til, at Danmakr burde gå med i Euro'en.

Til kampagnen hører også en webside:

http://www.fuldbesked.dk/



DR2 på jorden - TV2.2 på satelit

DRs 2. tv-kanal, DR2, har i en del år været at finde udelukkende på satelitkanal, men nu begynder den også at kunne ses på de normale sendenet. I dag åbnede DR2 i Storkøbenhavn på Gladsaxe-senderen, på VHF kanal 8. Gladsaxe-senderen dækker 1/3 af Danmarks befolkning, og det er DR's ambition om at give 80% befolkningen adgang til at kunne se TV2. DR2 har siden 1996 med små midler lavet kvalitetsprogrammer. Det har været kritiseret voldsomt, at kun ca. 2/3 af befolkningen har adgang til satelit-modtagere eller kabeltv, selv om de egenproducerede programmer blev genudsendt på den landsdækkende kanal, DR1.

TV2 har også haft planer om at starte en satelit-kanal, og i sidste uge løftede man sløret for, hvad planerne gik ud på. Kanalen skulle hedde TV-Zulu, og målgruppen ville være de unge, købedygtige, tv-seere. De skal lokkes til med masser af underholdning og ingen nyhedsprogrammer.


DilleSport


CYKLING: DM i Vejle

Søndag kørtes landevejsløbene ved DM

M-seniorer, 198 km.

     1. Bo Hamburger            4.42,54 timer
     2. Nicolaj Bo Larsen         +1,57
     3. Rolf Sørensen              s.t.
M-juniorer, 126 km.
     1. Jesper Damgaard         3.09,56 timer
     2. Mikkel H. Kristensen       s.t.
     3. Niclas W. Slot             s.t.
Kvinder, 80 km.
     1. Mette F. Andreasen      2.32,21 timer
     2. Line Lykke-Meyer          +0,03
     3. Sanne Schmidt             +1,44



Vejret

Spredte byger og køligt i weekenden. I dag en del regn i de østlige egne, ellers mest skyet. Temperaturer i dag op til 12 - 17 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,0055 DKK,   1GBP     12,0205 DKK,   1DEM*     3,8123 DKK
100JPY     7,6225 DKK,   100ITL*   0,3851 DKK,   1AUD      4,7456 DKK
1FRF*      1,1367 DKK,   1CHF      4,8161 DKK,   1CAD      5,3770 DKK
1IEP*      9,4675 DKK,   1NLG*     3,3835 DKK,   1EUR (3)  7,4563 DKK
100ESP*    4,481  DKK,   1NZD      3,7484 DKK,   1SEK      0,8993 DKK
10BEF*     1,8484 DKK,   1NOK      0,9109 DKK,   100ISK   10,34   DKK  
100GRD     2,216  DKK,   1FIM*     1,2541 DKK,   1ZAR (1)  1,1484 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (1)  4,5877 DKK,   10THB (2) 2,2054 DKK
1HKD (2)   1,0203 DKK,   1MYR (1)  2,0934 DKK
(1) ZAR, MYR, HKD og SGD er fiktiv notering og (2) THB er såkaldt indikativ salgskurs. (1) og (2) er fra Den Danske Bank og beregnet i fredags.

(3) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,05% uændr. (6% - 2029), 5,73% +0,03  (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,89%                     5,65%
Aktieindex: 875,99 -1,79   KFX (mest omsatte aktier): 291,66 -2,56
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69