[Henrik Dam Kristensen bliver kaldt "Regeringens Mest Populære Minister", og det har bl.a. skaffet ham posten som leder af Socialdemokratiets ja-kampagne.]
Amanda: ... Og så forsvandt data
Endnu en dag med IT-problemer med Amanda-systemet. Amanda er navnet på
et stort, avanceret system, der skulle gøre det lettere at registrer
arbejdsløse, aktiveringsprogrammer, skoleophold m.v. Først afslørede de
første dages drift, at systemet på en række områder er uhentsigtsmæssig.
Så brød distributionen af Amanda-programmel sammen i går på en række af
lokale severe, så en ny, forbedret verson ikke nåede ud - samtidig med
at den gamle blev slettet. I dag var den gal igen. Driftsleverandøren
Mærsk laved en anden fejl, der faktisk slettede vitale data på enkelte
AF-kontorer og deres klienter. AF-medarbejderne ledte intensivt hele
eftermiddagen efter gamle sikkerhedskopier, som kunne bruges til at
genoprette databasen.
Libanon-beslutning udsat
Udenrigspolitisk Nævn vedtog en anbefaling fra den danske regering om at
udsætte den endelige beslutning om udsendelse af danske FN-soldater til
indsættelse i det sydlige Libanon. I sidste uge opfordrede FNs
generalsekretær Kofi Annan til flere lande, blandt andet Danmark, om at
stille ekstra mandskab til at overvåge tilbagetrækning af israelske
besættelsestropper fra stødpudezonen på grænsen mellem Israel og
Libanon. Baggrunden for den danske beslutning nu er, at
tilbagetrækningen sker langt hurtigere end ventet, og at der opstået et
farligt tomrum imellem de evakuerende israelske styrker og den
libanesiske hær. Foreløbig er den syrisk kontrollerede Hizbollah-milits
trængt ind i området og har besat de tomme befæstninger. Hizbollah
anerkender ikke fredsaftalen eller Israel. For at de ønskede 345 danske
soldater kan sendes af sted, skal det afklares hvem der har myndighed i
området og fredsaftaler med alle parter.
Dansker omkommet på Everest
Ca et døgn efter, at BigE Thrane & Trane ekspeditionen som den første
danske Mount Everest-gruppe nåede toppen natten til lørdag dansk tid,
omkom en 27-årig dansker fra en anden Mount Everest ekspedition under forsøget
på at nå toppen. Sammen med en kammerat var danskeren, der var meget
erfaren bjergbestiger og jægersoldat, blevet overrasket af en snestorm.
De to forsøgte at nå toppen via bjergets nordside - og uden iltmasker.
Kammeraten opgav og krøb i ly, men den 27-årige fortsatte. Kort tid
efter gled han og rutchede 200 meter ned, hvor han blev liggende. Et
spansk hold nåede frem til ham, mens han endnu var i live, men under
forsøget på at få ham reddet, styrtede han yderligere 1.500 meter ned og
forsvandt. Han anses for omkommet, men liget er endnu ikke fundet.
Der er indtil nu omkommet 163 mennesker under forsøget på at bestige Mount Everest siden den første succesfulde ekspedition i 1953.
Flertal mod ministerforslag?
Sundhedsminister Sonja Mikkelsen (S) er ved at få samlet et flertal imod
et forslag til revision af loven om kunstig befrugtning. Forslaget har
hun selv fremsat, men under 2. behandlingen blev forslaget ændret så
meget, at det nu åbner mulighed for brugerbetaling i det offentlige
hospitalssystem - og det var ikke meningen. Det reviderede forslag blev
efter initiativ af borgerlige partier med Kristeligt Folkeparti i
spidsen til, at behandlinger for barnløshed skulle koste penge. Samtidig
blev der lagt op til, at bestemte grupper kunne udelukkes fra at få
foretaget behandlinger - typisk lebiske par eller familier med
alkoholisme eller andre sociale problemer. Medlemmer af
socialdemokratiets gruppe mente, at det åbnede for at indføre princippet
om brugerbetaling og ville stemme imod. Det støttede ministeren, og i
dag fik hun tilsyneladende samlet et flertal sammen, så hun kunne
trække forslaget tilbage. Det er nemlig ikke nok blot at trække
forslaget - hvilkensomhelst i Folketinget kan genfremsætte det, og både
Venstre og Kristeligt Folkeparti vil have det vedtaget. Repræsentanter
for S, R, Enhedslisten og CD støttede ministeren, og i dag kom SF også
med. Flertallet er dog ikke sikkert - Forslaget anses for at være et
etisk vigtigt - og derfor har partierne givet medlemmer fri til at
stemme efter overbevisning og ikke efter partifarve.
Falder forslaget vil det blive genfremsat efter sommerferien, lover Jørgen Winther (V). Tove Videbæk (Krf) afviser på det kraftigste, at Kristeligt Folkeparti ønsker brugerbetaling på sygehusene. Formålet med forslaget, som de ser det, er at "ligestille" behandling for barnløshed med adoption.
Benzin stiger
I dag gennemførte benzinselskaberne i Danmark en prisstigning med 25 øre
pr. liter, så 1 liter 96 oktan nu koster tæt ved 9 kr. Prisstigningen
begrundes med lavere råolieproduktion i OPEC-landene, større
international efterspørgsel og højere dollar-kurs. Prisen på benzin er
steget meget de sidste par måneder, og det fik i dag Foreningen Det
Skæve Danmark til at kræve at energiafgiften nedsat eller
befordringsfradraget hævet af hensyn til borgene uden for de store
byområder med kollektiv trafik. Foreningen er en sammenslutning af
landets mindste kommuner. Skatteminister Ole Stavad (S) afviste at pille
ved skattesystemet - istedet henviste han til, at Ligningsrådet netop
har hævet kørselsfradraget. Ændringen står dog ikke mål med
prisstigningerne i dag.
Vejret
Dagen startede med overvejende sol - mest i de østlige egne. Efterhånden
flere skyer vestfra, og sidste på eftermiddagen begyndte det at regne i
Vestjylland. Temperaturer op til 14 - 19 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,1580 DKK, 1GBP 12,0836 DKK, 1DEM* 3,8132 DKK 100JPY 7,6602 DKK, 100ITL* 0,3852 DKK, 1AUD (1) 4,7496 DKK 1FRF* 1,1370 DKK, 1CHF 4,7667 DKK, 1CAD 5,4446 DKK 1IEP* 9,4697 DKK, 1NLG* 3,3843 DKK, 1EUR (4) 7,4580 DKK 100ESP* 4,482 DKK, 1NZD (1) 3,7913 DKK, 1SEK 0,8945 DKK 10BEF* 1,8488 DKK, 1NOK 0,9005 DKK, 100ISK 10,68 DKK 100GRD 2,213 DKK, 1FIM* 1,2543 DKK, 1ZAR (2) 1,1681 DKK 100PTE* 3,720 DKK, 1SGD (2) 4,8006 DKK, 10THB (3) 2,2139 DKK 1HKD (2) 1,0641 DKK, 1MYR (2) 2,1832 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 7,060% -0,040 (6% - 2029), 5,830% -0,030 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 856,55 -6,06 KFX (mest omsatte aktier): 280,54 -4,33 Pr. 30/12: 774,66 255,69