Mandag, 22. maj 2000 23:46 (DNT)


Dansk guld-vinder i Cannes

Danmark har igen denne weekend gjort sig bemærket på toppen! Søndag aften fik filminstruktøren Lars von Trier hovedprisen ved filmfestivalen i Cannes, De Gyldne Palmer, for filmen "Danser in the Dark". Samtidig fik filmens hovedkraft, islandske Björk, prisen som bedste kvindelige skuespiller. Björk spiller både hovedrollen og har skrevet filmens musik. Det var velkendt, at samarbejdet mellem Lars von Trier og Björk havde været meget følelsesladet og at de ikke havde villet tale med hinanden efter filmoptagelserne. Men det ville de godt i aftes og i dag, selv om Björk fastholder at det bliver både den første og sidste gang, at hun optræder som filmskuespiller.

Efter premieoverrækkelsen sagde Lars von Trier til DR-TVA, at hans umiddelbare reaktion var at "nu kan jeg slappe af". Det var 6. gang at han fik muligheden for at have en film med i Cannes - og nu kunne han godt tænke sig at prøve at lave en film udenfor konkurrence!

På trods af den umiddelbare succes varer det noget inden biografgængere verden over kan se filmen, der i modsætning til tidligere års guldvindere i Cannes spås en kommerciel succes. Årsagen til forsinkelsen er, at der skal produceres en CD, og filmen blev først klippet færdig få dage før premieren sidste onsdag. Det mest spændende bliver hvordan filmen bliver modtaget i USA. Filmen er på engelsk og foregår i USA - men foreløbig har stort set alle amerikanske anmeldere vendt tommelfingeren nedad.



Dansk team på toppen

Tidlig lørdag morgen nåede andre danskere toppen - bogstaveligt talt. Det var da Asmus Nørreslet og Mads Granlien nåede toppen på verdens højeste bjerg, Mount Everest. Det var langtfra de første danskere, der nåede toppen - men det var den første rent danske ekspedition. Det officielle navn er BigE Thrane & Thrane Danish Everest Expedition 2000, bl.a. på grund af hovedsponsoren, Thrane & Thrane - Thrane & Thrane fremstiller avancerede satelittelefoner, og ikke nok med at man sørgede for finansiering og telekommunikation - 2 af firmaets medarbejdere - den ene direktør Lars Thrane deltog i ekspeditionen. Desværre måtte de to, sammen med 2 andre af de ialt 6 danske klatrere opgive at nå toppen, så i denne omgang var det kun de to ovennævnte, der faktisk nåede toppen.

Ekspeditionen kan følges på adressen:

http://www.tt.dk/everest/intro.asp



SF-møde: Overvældende nej

SF's landsmøde vedtog med overvældende flertal at stætte et nej til ØMU'en. Af de 245 delegerede til mødet stemte kun 4 imod. Dermed er den årelange strid internt i partiet tilsyneladende slut. Alle de synlige EU-tilhængere har også efterhånden forladt toppen af partiet og den sidste tilbageværende, Jørn Jespersen, led på alle politiske områder nederlag. Han bevarede dog sin plads i hovedbestyrelsen, men han skal ikke vide sig så sikker på sin opstillingskreds mere - en tidligere EU-tilhænger, Pia Olsen, som skiftede til partiets officielle linie, siger til Politiken, at Jørn Jespersen "skulle tænke sig om en ekstra gang."

Også en anden SF'er, gruppeformand Jes Lunde, fik at føle, at venstrefløjen i partiet er blevet væsentlig styrket. Jes Lunde har været fremtrædende i mange forlig mellem regeringspartierne og SF, men han blev især kritiseret for, at han brød med SF's mangeårige princip og sagde ja til en invitation til at deltage i dronning Margrethes fødselsdagsgala i sidste måned!



Enhedslisten vil vogte børshandlere

Enhedslisten vedtog på sit landsmøde blandt andet, at man vil tage kontakt til "professionelle børsspekulanter", for at få dem til at holde øje med de politisk kontrollerede pensionskasser. Enhedslisten frygter, at pensionskasserne vil forsøge at skabe frygt og usikkerhed ved at sælge ud af beholdningerne af danske obligationer - eller undlade at købe dem - op til afstemningen den 28. september. Hvis nogle pensionskasser begynder at opføre sig sådant, vil Enhedslisten tage kontakt med selskaberne, få en forklaring og så gå til pressen med det. Ifølge Frank Aaen har "økonomiske trusler" er blevet brugt ved hver eneste ØMU-afstemning indtil nu, og dennegang er ja-siden ekstra trængt, fordi markedet ikke har reageret nervøst ved udsigten til et dansk nej. Der er ingen "konkrete mistanker", men det er vigtigt at sende signalet "vi holder øje med jer", mener Frank Aaen ifølge Politiken.



Dylan-brag i Horsens

Han kom, han sang og han sejrede. Bob Dylan var som sædvanlig eksentrisk i sin opførsel, men de ca. 450 tilskuere, der havde været heldige at sikre sig billet til Horsens Ny Teater lørdag aften fik efter sigende en fremragende koncert med numre fra alle Bob Dylans næsten 40-årige karriere - og fra alle hans genrer. Efter koncerten forsvandt han uden kommentarer til pressen. Dylan-eksperter hævder, at det var den mindste koncert mht. antallet af tilskuere, som Bob Dylan har holdt de sidste 20 år.



AF gået i sort

Den var igen i dag gal med Arbejdsformidlingens nye edb-system. Men dennegang var det ikke selve systemet, der fejlede. En ny, revideret version, der skulle rette nogle af de værste fejl i systemet, skulle distribueres ud over en række lokale servere i løbet af weekenden. Ifølge direktør Preben Buchholdt, Arbejdsmarkedsstyrelsen, skete der en teknisk fejl hos leverandøren af edb-drift, Mærsk Data. Fejlen betød, at alle versioner af Amanda-systemet blev fjernet fra en række servere, og de pågælende afdelinger havde ikke noget system. Leverandøren har lovet, at systemet er oppe igen i morgen.

Når så medarbejderne møder på arbejde i morgen ligger der også en ny instruks fra Preben Buchholdt. Den er et resultat af et tv-program, som TV2 Nyhederne bragte søndag aften. Heri ringede arbejdsgivere - på TV2's foranledning - til en række lokale AF-kontorer. I løbet af samtalen bad de om kun at få anvist medarbejdere med en dansk kulturbaggrund. Det indvilgede en stor del af afdelingerne i at gøre, selv om det er ulovligt at diskriminere. Medarbejderrepræsentanter forsvarer sig med, at de almindelige medarbejdere ikke kan argumentere imod, fordi de ikke har fået de rigtige argumenter. Fra og med i morgen tidlig skal alle sådanne henvendelser videresendes til den lokal leder af AF-kontorerne.



Danmark igen elgfrit

Den berømte elg, der sidste sommer tilsyneladende svømmede i land ved Hornbæk i Nordsjælland, blev dræbt natten til lørdag. Elgen, der har givet anledning til adskillige debatter blandt vildtfolk og endog forsøg endog forsøgt indfanget af politiet, har været set overmange steder på Sjælland - både i Nordsjælland og midtsjælland. Natten til lørdag gik den på jernbanesporet ved Kværkeby nær Ringsted og blev ramt af et IR4-tog på vej til København. Togføreren nåede lige at få et glimt af dyret, før det blev ramt med 140 - 150 km/t. Bortset fra et stort brag fortsatte toget upåvirket, og efterfølgende undersøgelse på Roskilde Station afslørede mindre buler - og masser af elghår. Efterfølgende blev resterne af elgen fundet ude ved sporet.



Et frit Tibet?

Tidlig søndag morgen mødtes tibetanernes åndelige ledere, Dalai Lama, med statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i det særlige officielle mødeværelse, der findes i Københavns Lufthavn. Dalai Lama var på vej til Norge og Poul Nyrup Rasmussen på vej hjem fra Polen. Statsministeren var lidt tidlig på det, så mødet blev lidt længere en planlagt. Ingen af parterne ville sige, hvad de havde talt om - Dalai Lama var som sædvanlig diplomatisk, men han takkede for den danske støtte til eksil-tibetanerne i Indien. De havde også talt om Poul Nyrup Rasmussen nylige møde med de kinesiske ledere - men ville ikke tale om der havde været noget budskab. Dalai Lamas vision for Tibets fremtid er som en del af et frit, demokratisk Kina, med respekt for tibetanernes kultur, og vil gerne i dialog med de kinesiske ledere herom - hidtil uden held.

Efter Dalai Lama var rejst fik Statsministeren det direkte spørgsmål, om Danmark betragtede Tibet som ei del af Kina? Efter et kort øjeblik svarede han "ja". Nu kritiseres statsministeren både af eksil-tibetanere for at ville tillade kinesernes undertrykkelse (fordi kineseren kan henvise til, at det er internt, kinesisk anliggende, som udlændinge ikke skal blande sig i), dels af oppositionen (K, V og SF), der hævder at han har ændret regeringens Tibet-politik ved at hævde, at Dalai Lama er et åndeligt overhoved og ikke en politisk leder. Statsministerne svarer igen, at Danmark altid - også under de borgerlige regeringer - har anerkendt at Tibet er en del af Kina, og at man vil arbejde for demokrati og menneskerettigheder i hele Kina - ikke kun i Tibet.

[Dalai Lamas politik støttes ikke af alle eksil-tibetanere. Mange ønsker et frit og selvstændigt Tibet.]


DilleSport


BADMINTON: Thomas / Uber Cup

Uber Cup Finale - Lørdag

1. damesingle
   Camilla Martin, DEN - Gong Zhichao, CHN
                                             9-11, 5-11
Camilla løb ind i den Kinesiske mur endnu engang!

1. damedouble
   Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DEN - Ge Fei/Gu Jun, CHN
                                             2-15, 9-15 

2. damesingle
   Mette Sørensen, DEN - Dai Yun, CHN
                                             8-11, 1-11

På forhånd var den danske landstræner citeret for, at Danmark havde ca. 5% chance overfor kineserne, der var forsvarende mestre.

Men en sølvmedalje var ikke dårligt, og heller ikke herrernes Thomas Cup bronze-medaljer fra i fredags. Indonesien, som Danmark tabte til efter en spændende, tæt kamp, besejrede iøvrig Kina i finalen uden større besvær 3-0.

Resultater og noter er tilgængelig på DilleSport Special på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/ThomasUber2000/index.htm

Senere på ugen suppleres der forhåbentlig med en rækker fotos, som er for store til at sende over mobil-forbindelser.



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)          AGF - AB                 2-2
                  Herfølge - OB            3-3
                  Lyngby - Silkeborg       0-0
                  Viborg - AaB             7-2
                  Brøndby - FCK            1-1
(mandag)          Vejle - Esbjerg          2-1
Stillingen
                 Kampe  V  U  T    Mål  Point
  1. Herfølge     31   16  6  9   50-47  54
  2. Brøndby      31   14  9  8   55-35  51
  3. AaB          31   12 12  7   56-38  48
  4. AB           31   12 10  9   48-35  46
  5. Viborg       31   13  7 11   49-50  46
  6. Silkeborg    31   12  9 10   45-32  45
  7. Lyngby       31   13  5 13   49-52  44
  8. FCK          31   12  7 12   42-34  43
  9. OB           31    9 10 12   37-43  37
 10. AGF          31    9  8 14   35-50  35
 11. Vejle        31    7 11 13   38-64  32
 12. Esbjerg      31    8  4 19   39-63  28



HÅNDBOLD: K-City Cup

Finale, 1. kamp
(lørdag)          Rapid Bukarest - Randers   30-25
Returkamp på søndag i Randers.



Vejret

En del del sol, men også mange byger igennem weekenden. Nogle byger med torden. Temperaturer op til 13 - 19 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2907 DKK,   1GBP     12,3156 DKK,   1DEM*     3,8134 DKK
100JPY     7,7537 DKK,   100ITL*   0,3852 DKK,   1AUD (1)  4,7486 DKK
1FRF*      1,1370 DKK,   1CHF      4,8022 DKK,   1CAD      5,5431 DKK
1IEP*      9,4701 DKK,   1NLG*     3,3844 DKK,   1EUR (4)  7,4583 DKK
100ESP*    4,483  DKK,   1NZD (1)  3,8700 DKK,   1SEK      0,9024 DKK
10BEF*     1,8489 DKK,   1NOK      0,9105 DKK,   100ISK   10,78   DKK  
100GRD     2,214  DKK,   1FIM*     1,2544 DKK,   1ZAR (2)  1,1641 DKK
100PTE*    3,720  DKK,   1SGD (2)  4,8147 DKK,   10THB (3) 2,2144 DKK
1HKD (2)   1,0713 DKK,   1MYR (2)  2,1978 DKK
(1) AUD og NZD er fra torsdag, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra torsdag

Obligationsrenter: 7,100% +0,020 (6% - 2029), 5,860% +0,040 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 862,61 -6,68   KFX (mest omsatte aktier): 284,87 -1,37
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69