SF-uro om forespørgselsdebat
Formanden for Folketingets fødevareudvalg, Kresten Thouborg, SF, er
røget uklar med ledelsen i SF. Det skete, da et flertal gruppen
besluttede, at man ikke ville støtte en særlig forespørgselsdebat
omkring regnskabsrodet i Fødevarestyrelsen. Det var ellers Kresten
Thouborg, som havde bedt om debatten, som han finder meget vigtig for at
afsløre, om tidligere landbrugsminister Henrik Dam Kristensen gav
folketinget korrekte og fyldestgørende svar om problemerne med
centraliseringen af de kommunale fødevarerkontroller i amtslige centrer.
Økonomisk oversigt - maj 2000
Økonoministeriet offentgjorde i dag regeringens økonomiske oversigt og
forventninger til dansk økonomi. Regeringen venter i år et overskud på
betalingsbalancen på 21 mia. kr, mod 14,1 sidste år. Det er nu primært
eksporten, der driver væksten, frem for hjemmemarkedet. Væksten i
bruttonationalproduktet opgøres til 2,1% - mod 1,6 sidste år.
Rapporten kan læses/hentes på adressen:
http://www.oem.dk/pub/maj00/
Mere studenterindflydelse
Studerende på flere uddannelsesretninger kan nu se frem til, sammen med
ansatte på undervisningsstederne, at få større indflydelse på studierne
og hverdagen. Det bliver resultatet af et forlig, som
undervisningsminister Margrethe Vestager (R) i går fik etableret. Det
drejer sig om de såkaldte Centre for Vidergårnde Uddannelser (CVU'er),
som skal samle uddannelserne til skolelærer, pædagoger, teknikere,
sygeplejersker og bygningskonstruktører. De nuværende uddannelsesteder,
så som seminarier, kan i løbet af nogle år bruge CVU til at slå sig
sammen til større og mere robuste enheder. Forliget indebærer også en ny
akademisk titel - professionsbachelor - og oprettelsen af Danmarks
Pædagogisk Universitet, ved sammensmeltning af Danmarks Lærerhøjskole,
Danmarks Pædagogiske Institut og Danmarks Pædagoghøjskole.
Forligsparterne var SF og Enhedslisten. De borgerlige vil ikke være med,
fordi der ikke er en fortrydelsesparagraf for de institutioner, der har
tilsluttet sig CVU.
Forlig om konkurrencelov
Truslen om også at vælge SF og Enhedslisten som forligspartnere fik i
går de borgerlige partier til at acceptere en lidt strammere
konkurrencelov, end de har ønsket at være med til. Erhvervsminnister Pia
Gjellerup (S) fik flertallet til et lovudkast, der dog efter de fleste
eksperter i konkurrenceforhold ikke vil ændre meget på det faktum, at
Danmark har Europa's svageste lovgivning på området. Der bliver nu for
første gang en fusionskontrol i Danmark - men det bliver kun meget store
virksomheder mht. omsætning, der bliver omfattet. 3,8 mia. kr. er
grænsen - samme niveau som i Tyskland. De borgerlige partier har dog
længe arbejdet kraftigt imod, at der skulle indføres fusionskontrol i
Danmark. Venstre fremhæver selv i en pressemeddelelse, at man også har
sørget for, at virksomheder som B & O og andre danske virksomheder, kan
udelukke "upassende" forhandlere og konkurrerende produkter fra
detailhandelen.
[B & O har en ankesag kørende, hvor man har nægtet at levere varer til en radioforretningskæde, fordi B & O produkter ikke måtte forbindes med det lavpris-image, som forretningen havde i offentligheden.]
[Rettelse]
[Vi skrev i går, at Brødrene Olsens nyeste CD, "Fly on the Wings of
Love" havde solgt 50.000 indtil i går mandag. Det passer ikke - De
50.000 var alene mandagens omsætning. Det gør den dermed til den plade,
der har solgt mest på en enkelt dag i Danmark. Tidligere rekordholder
var Aqua's "Aquarius", som solgte 40.000 på en dag, fredag den 28.
februar i år.]
1. herresingle/Men's Singles Wong Choon Hann, MAS - Peter Gade, DEN 7-15, 6-15 1. herredouble/Men's Doubles Lee Wang Wah/Choong Tan Fook, MAS - Martin Lundgaard/Lars Paaske, DEN 15-12, 15-10 2. herresingle/Men's Singles Ong Ewe Hock, MAS - Poul Erik Høyer, DEN 14-17, 12-15 2. herredouble/Men's Doubles Cheah Soon Kit/Yap Kim Hock, MAS - Jens Eriksen/Jesper Larsen, DEN 15-8, 5-15, 8-15 Danmark er i Thomas Cup semifinalen 2000! 3. herresingle/Men's Singles Yong Hock Kin, MAS - Kenneth Jonassen, DEN 15-6, 14-17, 1-15Danmark vandt denne nøglekamp 4-1 i en hektisk heksekeddel. På fredag møder Danmark Indonesien i Thomas Cup 1/2-finalen. Kina møder Sydkorea i den anden 1/2-finale torsdag.
DilleSport har fået acceptable forhold igen, og dagens dækning var næsten online. I morgen spilles første 1/2-finale i Uber Cup, hvor Danmark møder Sydkorea. Kampen spilles 13:30 lokal tid, 7:30 om morgenen i Danmark!
DilleSports Special om Thomas/Uber Cup findes på:
http://www.dillesport.dk/sportspc/ThomasUber2000/index.htm
HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder - slutspil
finale, 1. kamp
(tirsdag) Viborg - FIF 20-18Næste kamp på fredag, der spilles bedst af 3.
Vejret
Sol og temperaturer op til 30 graders varme.
Forårets sidste sommerdag, hvis de temmelig sikre udsigter holder. Her i
den østlige del har det ikke regnet siden midten af april måned, men
regn skulle være på vej i løbet af i nat vestfra.
Finansmarkederne
1USD 8,2154 DKK, 1GBP 12,3218 DKK, 1DEM* 3,8140 DKK 100JPY 7,5388 DKK, 100ITL* 0,3853 DKK, 1AUD (1) 4,6840 DKK 1FRF* 1,1372 DKK, 1CHF 4,8018 DKK, 1CAD 5,5236 DKK 1IEP* 9,4717 DKK, 1NLG* 3,3850 DKK, 1EUR (4) 7,4596 DKK 100ESP* 4,483 DKK, 1NZD (1) 3,8707 DKK, 1SEK 0,9062 DKK 10BEF* 1,8492 DKK, 1NOK 0,9122 DKK, 100ISK 10,76 DKK 100GRD 2,217 DKK, 1FIM* 1,2546 DKK, 1ZAR (2) 1,1636 DKK 100PTE* 3,721 DKK, 1SGD (2) 4,7155 DKK, 10THB (3) 2,098 DKK 1HKD (2) 1,0466 DKK, 1MYR (2) 2,1467 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 7,030% +0,010 (6% - 2029), 5,810% uændr. (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 857,50 -1,85 KFX (mest omsatte aktier): 283,15 -0,35 Pr. 30/12: 774,66 255,69