Mandag, 15. maj 2000 24:04 (DNT)


Danmark vandt Melodi Grandprix

Så skete det, som mange har troet umuligt. Ved det europæiske melodi grand prix (European Song Contest) i Stockholm lørdag aften vandt danske Brødrene Olsen med sangen "Smuk som et stjerneskud" (Engelsk: "Fly on the Wings of Love") Vinderne blev som sædvanlig fundet ved seerafstemning i de deltagende lande. Nærmeste konkurrent var Rusland. Da mange af deltagerne var unge sangerinder - russernes Alsou på 16 år var yngste deltager - fik det faktum at Jørgen Olsen (50 år) var ældste deltager dansk presse til at skrive om "Sølvrævenes sejr over Popsildene." Niels (Noller) Olsen er 46 år. For præcis 30 år siden debuterede de begge i den første danske opsætning af musicalen Hair.

Der blev festet hele natten i Globen i Stockholm, og i flyet på vej hjem i går søndag blev også en lang fest og koncert i luften. Flere hundrede danskere var mødt op for at møde sangerduoen i lufthavnen, og i går eftermiddag var 15.000 mennesker foran plænen i Tivoli. Ifølge Politiken var alle aldersgrupper repræsenteret "og flere hundrede af dem var mænd"!

I tirsdag udkom brødrenes seneste CD, der indeholder en række numre ud over vindermelodien både på dansk og engelsk. Den er solgt i over 50.000 eksemplarer indtil i dag!

DR har en specialside om Melodi Grand Prix, der også indeholder henvisning til andre sider. Man kan også høre melodien i Real Audio kvalitet der.

http://129.142.20.41/nyheder/tema/grand/
[Og for en god orden skyld. Brødrene anvender faktisk i dette nummer en slags elektronisk harmonizer på stemmerne i visse passager. Det kan der være tvivl om, når man lytter på Real Audio.]



Ny chefredaktør for EB

Efter lørdagens Grand Prix Sensation (ihvertfald i Danmark) var det i dag tid til endnu en øjenåbner: Tidligere formand for Det konservative Folkeparti, Hans Engell, skal være ny chefredaktør for Ekstra-Bladet, efter Svend Aage Gade, der har trukket sig som resultat af avisens dårlige resultater. De sidste par år har man mistet 1/3 af læserne, så det daglige oplag er på 148.000 - mindre end Politikens.

Hans Engells politiske karriere led et knæk, da han kørte ind i en betonklods på Helsingørmotorvejen med for høj spirituspromille i blodet. En af de blade, der i denne sag - og i andre sager af mere personlig karakter for Hans Engell - var netop Ekstra-Bladet. DR spurgte i dag hvordan bladet nu ville fremstille sagen, hvis Bendt Bendtsen om 14 dage kørte ind i en betonklods efter at have drukket 2 øl. Hans Engell svarede prompte: "Præcis som en tidligere sag af lignende karakter - ingen nævnt - ingen glemt!" For at understrege sin holdning har Hans Engell i dag ikke blot trukket sig fra alle politiske tillidsposter - Han har meldt sig helt ud af Det konservative Folkeparti.

Politikeren Hans Engell er en af de varmeste tilhængere af EU og ØMU'en, hvorimod Ekstra-Bladet har lagt en nej-linie. Det støtter den nye chefredaktør også helhjertet. Som han også sagde til DR, så er Ekstra-Bladet altid i opposition. På et punkt vil han dog ændre bladets linie. Han mener, at indvandrerdebatten har været "skinger" og an bebuder en mere nuanceret debat.



Nyrup: Danmark KAN trække sig fra ØMU!

Efter at være kommet hjem fra de officielle besøg i Kina i anledning af 50-året for Danmarks optagelse af diplomatiske relationer med Folkerepublikken Kina, måtte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) igen til at forklare forskellen på hans opfattelse af Folkeretten og EU-kommisær Romano Prodi's syn på Euro-samarbejdet. Som nævnt i fredags sagde Romano Prodi ved et pressemøde, at hvis danskerne sagde ja til ØMU'en, så var det for evigt. Man kunne ikke betragte det som et ala carte arbejde man kunne gå ind og ud af. Poul Nyrup Rasmussen erkender, at hvis danskerne efter et ja den 28. september ombestemmer sig og vil ud, vil det skabe store praktiske problemer. Men Danmark er fortsat en suveræns stat og kan ifølge Folkeretten handle suværænt.

Både Dansk Folkeparti, SF og modstanderbevægelserne siger i udtalelser, at Romano Prodi har ret, og at de "ikke stoler på" statsministerens fortolkninger af Folkeretten. Ifølge Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, er det sikrest at stemme nej nu - der kommer nok flere afstemninger i fremtiden. Men hvis danskerne stemmer ja nu tror hun aldrig nogensinde kommer endnu en afstemning.



Ejendomsvurderinger - igen.

Gør det før din nabo - læs hans ejendomsvurdering. Nu er det efter et par års pause igen muligt at slå op på internettet og få oplyst ejendomsvurderingen på hver eneste ejendom i Danmark. Det har indtil i dag kun været muligt i nogle kommuner. Men i morges lagde Told & Skat en søgemaskine ind på deres websider, og det blev straks et internet-hit.

Adressen er:

http://www.tastselv.toldskat.dk/03/Svur/
[Så kan hele verden se, at vi murstens-mæssigt er blevet millionærer: Husumvej 118 er præcis 1.000.000 kr. værd i vurderingsmyndighedernes øjne.]



Dansk-svensk grænse sat.

I dag udførte danske og svenske myndigheder en juridisk meget vigtig handling. For første gang blev grænsen mellem Sverige og Danmark fysisk lagt fast - og det med centimeters nøjagtighed. Hidtil har grænsen ligget ude i Øresund et eller andet sted men fra i dag markerer 6 alu-bronze skiver på Øresundsbron hvor grænsen mellem de to landes områder går. Grænsen vil dog kun få praktisk betydninge for håndteringen af eventuelle trafikulykker.

[Bemærk også det officielle navn på den ny forbindelse: "Øresundsbron" - altså første led, "Øresund" med dansk stavemåde og sidste led "bron" - svensk for broen.]


DilleSport


BADMINTON: Thomas/Uber Cup

Uber Cup, Lørdag
1. damesingle
   Camilla Martin, DEN - Lidya Djaelawijaya, INA
                                 11-3, 11-2

1. damedouble
   Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DEN - Eliza Nathanael/Deyana Lomban, INA
                             12-15, 15-10 ,15-5

2. damesingle
   Mette Sørensen, DEN - Ellen Angelina, INA
                                 11-4, 11-9

2. damedouble
   Majken Vange/Pernille Harder, DEN - Minarti Timur/Resiana Zelin, INA
                          Amvinder.jpg - 984 Bytes
                             10-15, 15-7, 5-15

3. damesingle
   Amvinder.jpg - 984 Bytes Mette Pedersen, DEN - Ninik Masrikah, INA
                              8-11, 11-4, 11-3
Danmark vandt 4 - 1 over Indonesien.

Thomas Cup, Søndag

1. herresingle/Men's Singles
   Peter Gade, DEN - Shon Seung Mo, KOR
                                15-5, 15-10

1. herredouble/Men's Doubles
   Martin Lundgaard/Lars Paaske, DEN - Kim Dong Moon/Ha Tae Kwon, KOR
                                16-17, 5-15

2. herresingle/Men's Singles
   Poul Erik Høyer, DEN - Lee Hyun Il, KOR
                            15-13, 12-15, 12-15

2. herredouble/Men's Doubles
   Jesper Larsen/Jens Eriksen, DEN - Lee Dong oo/Yoo Yong Sung, KOR
                                15-10, 15-1

3. herresingle/Men's Singles
   Kenneth Jonassen, DEN - Park Tae Sang, KOR
                                 7-15, 7-15
Danmark tabte altså 3-2 til Sydkorea.

Uber Cup, Mandag

1. damesingle
   Camilla Martin, DEN - Yasuko Mizui, JAP
                                 11-3, 11-1

1. damedouble
   Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DEN - Yoshiko
                         Iwata/Haruko Matsuda, JAP
                                 15-7, 15-3

2. damesingle
   Amvinder.jpg - 984 Bytes Mette Sørensen, DEN - Takako Ida, JAP
                                 11-3, 11-1

2. damedouble
   Majken Vange/Pernille Harder, DEN - Chikako Nakayama/Naomi Murakama,
                             15-7, 4-15, 14-17

3. damesingle
   Mette Pedersen, DEN - Miho Tanaka, JAP 
                                7-11, 10-13
Danmark vandt 3-2 over Japan, og blev dermed puljevinder i Uber Cup.

På grund af uoverenstemmelser mellem vores og den lokale pressechefs opfattelse af de arbejdsbetingelser enlige europæiske, kvindelige journalister må acceptere under fjerne himmelstrøg kunne vi desværre ikke lave online dækning i dag - men resultaterne er ihvertfald online nu. Vi prøver noget andet imorgen, hvor herrerne spiller sidste puljekamp i Thomas Cup mod Malaysia.

Siderne findes på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/ThomasUber2000/index.htm

(søndag)           HEI - OB                 3-5
                   FB - Vorup               1-0
                   Hillerød - Vejle         4-0
Stillingen
                 Kampe  V  U  T    mål  Point
 1. OB            22   17  1  4   67-27  52
 2. Fortuna       21   16  1  4   95-29  49
 3. HEI           22   14  4  4   85-29  46
 4. Hillerød      22   12  3  7   65-42  39
 5. FB            20    9  5  7   57-32  32
 6. Vejle         19    2  2 17   16-62   8
 7. Vorup         21    0  2 21   13-119  2
Rødovre har trukket sit hold ud af turneringen.



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)           AB - Viborg              6-0
                   Esbjerg - Herfølge       1-2
                   OB - Lyngby              1-3
                   AaB - Vejle              7-1
(mandag)           Silkeborg - Brøndby      1-1
Stillingen
                 Kampe  V  U  T    Mål  Point
  1. Herfølge     30   16  5  9   47-44  53
  2. Brøndby      30   14  8  8   54-34  50
  3. AaB          30   12 12  6   54-31  48
  4. AB           30   12  9  9   46-33  45
  5. Silkeborg    30   12  8 10   45-32  44
  6. Lyngby       30   13  4 13   49-52  43
  7. Viborg       30   12  7 11   42-48  43
  8. FCK          30   12  6 12   41-33  42
  9. OB           30    9  9 12   34-40  36
 10. AGF          30    9  7 14   33-48  34
 11. Vejle        30    6 11 13   36-63  29
 12. Esbjerg      30    8  4 18   38-61  28



HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder - Slutspil

1/2-finalen, 3. kamp (omkamp)
(lørdag)            Ikast - FIF              26-29
Der var tale om en omkamp, da Ikast vandt den egentlige 3. kamp, men fik i dennes overtid ulovligt tilkendt en timeout. Omkampen i lørdags blev ifølge Politiken spillet i en hadefuld atmosfære, og artiklen i gårsdagens udgave af avisen har ikke mange positive ord om Ikasttilhængerne og arrangørernes opførsel.

FIF møder Viborg i finalen om det danske mesterskab



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd - Slutspil

Finalen, 3. kamp
(søndag)             GOG - Virum/Sorgenfri   24-21
GOG er dermed Danske mestre.



Vejret

En weekend og en mandag med sol fra en skyfri himmel, og temperaturer op til 20 - 29 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,1521 DKK,   1GBP     12,3374 DKK,   1DEM*     3,8189 DKK
100JPY     7,4674 DKK,   100ITL*   0,3852 DKK,   1AUD (1)  4,6840 DKK
1FRF*      1,1371 DKK,   1CHF      4,7938 DKK,   1CAD      5,4823 DKK
1IEP*      9,4712 DKK,   1NLG*     3,3848 DKK,   1EUR (4)  7,4592 DKK
100ESP*    4,483  DKK,   1NZD (1)  3,8707 DKK,   1SEK      0,9024 DKK
10BEF*     1,8491 DKK,   1NOK      0,9089 DKK,   100ISK   10,72   DKK  
100GRD     2,217  DKK,   1FIM*     1,2545 DKK,   1ZAR (2)  1,1689 DKK
100PTE*    3,721  DKK,   1SGD (2)  4,7923 DKK,   10THB (3) 2,153  DKK
1HKD (2)   1,0610 DKK,   1MYR (2)  2,1763 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,020% +0,070 (6% - 2029), 5,810% +0,050 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 859,35 +8,63   KFX (mest omsatte aktier): 283,50 +4,61
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69