Prodi: Ingen fortrydelse
EU-kommisionens formand, Romano Prodi, sagde i dag ved et pressemøde i
København, at hvis Danmark melder sig ind i møntunionen, kan man ikke
regne med at skulle kunne komme ud igen, sagde han. ØMU-samarbejdet er
ikke noget a la carte, hvor man går ind med den holding at man 4-5-6 år
senere vil gå ud igen. Det er utænkeligt, så det står der ikke noget om
i papirerne, sagde han. Den danske regering har den holdning, at man
godt kan melde sig ud igen, selv om det bliver meget svært. Det
synspunkt støttes af lektor i EU-ret, Hjalte Rasmussen, Københavns
Universitet. Han siger til DR-TVA, at den almindelige folkeret tillader,
hvis f.eks. danskerne beslutter sig for det, at gå ud af mellemstatslige
aftaler. Det er derfor, der ikke står noget om de i ØMU-aftalerne - Det
er en basal forudsætning for alle internationale aftaler, mente han.
EU-modstanderne er begejstrede: advokat Ole Krarup, JuniBevægelsen, siger, at det er Romano Prodi, der har ret, og regeringen "og dens eksperter", der er forkert på den. JuniBevægelsen har hele tiden hævdet, at der ikke er nogen fortrydelsesret eller -mulighed.
6 års fængsel for svampedrab
En 18-årig mand blev i dag i Vestre Landsret idømt 6 års fængsel for
mordet på en 41-årig kvinde. Drabet skete 26. juni sidste år måned, da
den dengang 17-årige brød ind i kvindens hjem mellem Mårslet og Beder
syd for Århus. Nævningene fandt, at den dømte var utilregnelig i
drabsøjeblikket, da han var påvirket af hash og svampe. Alligevel fik
han 6 års fængsel, og det fandt hans advokat, Thomas Rørdam, var en
urimelig hård straf. Til DR-TVA sagde han, at selv om den dømte blev
kendt utilregnelig i gerningsøjeblikket, fik han en dom, der svarede til
at han havde gjort det med fuldt overlæg.
Risiko for Falck-strejke
Der er stor risiko for, at Falck bliver ramt af strejke fra mandag
morgen. De SiD-organiserede medarbejdere sagde tidligere på ugen klart
nej til et overenskomstforslag, der ville række over 4 år. Parterne
mødes igen i morgen lørdag, men de står langt fra hinanden og der er
varslet strejke fra mandag. Strejken vil i første omgang kun ramme
sygetransporter og hjælp til privatbilister.
1. herresingle Peter Gade, DEN - Pulella Gopichand, IND 15-1, 15-6 1. herredouble Martin Lundgaard/Lars Paaske, DEN - Markose Bristow/Vijaydeep Singh, IND 15-6, 15-4 2. herresingle Poul Erik Høyer, DEN - Nikhil Kanetkar, IND 15-6, 15-7 2. herredouble Jesper Larsen/Jens Eriksen, DEN - George Thomas/Jaseel P. Ismail, IND 15-5, 15-5 3. herresingle Kenneth Jonassen, DEN - Sidharth Jain, IND 17-16, 15-9
Danmark vandt 5-0
DilleSport Special følger Thomas og Uber Cup på stedet i Kuala Lumpur, Malasia, på adressen:
http://www.dillesport.dk/sportspc/ThomasUber2000/index.htm
Vejret
Solrig og tørt igen, temperaturer dog kun op til 12 - 19 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 8,2544 DKK, 1GBP 12,4971 DKK, 1DEM* 3,8127 DKK 100JPY 7,6208 DKK, 100ITL* 0,3851 DKK, 1AUD (1) 4,7442 DKK 1FRF* 1,1368 DKK, 1CHF 4,7912 DKK, 1CAD 5,5513 DKK 1IEP* 9,4684 DKK, 1NLG* 3,3838 DKK, 1EUR (4) 7,4570 DKK 100ESP* 4,482 DKK, 1NZD (1) 3,8956 DKK, 1SEK 0,9051 DKK 10BEF* 1,8485 DKK, 1NOK 0,9091 DKK, 100ISK 10,78 DKK 100GRD 2,217 DKK, 1FIM* 1,2542 DKK, 1ZAR (2) 1,1804 DKK 100PTE* 3,720 DKK, 1SGD (2) 4,7602 DKK, 10THB (3) 2,140 DKK 1HKD (2) 1,0550 DKK, 1MYR (2) 2,1642 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,950% +0,010 (6% - 2029), 5,760% +0,030 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 850,72 -11,20 KFX (mest omsatte aktier): 278,89 -3,95 Pr. 30/12: 774,66 255,69