Torsdag, 11. maj 2000 23:56 (DNT)


[Dobbelt e-post?]

[De læsere, der får nyhederne via nyheds-listen modtog formentlig to eksemplarer af Danske Nyheder fra i går - i dag! Det ser ud til, at et nyt sikkerhedssystem, der afviser e-post direkte fra dial-up-adresser blev aktiveret en overgang i går. Vi troede, at posten var afvist, og sendte nyhederne via en "legal", men manuel metode. Men senere gik den oprindelige post igennem på normal vis. Vi beklager forvirringen.]



Amanda-chef går af

Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Inge Mærkedahl, trådte i dag tilbage med øjeblikkelig virkning. Officielt var begrundelsen, at hun skal afspadsere og holde ferie, inden hun tiltræder en sit nye job som forstander på Forvaltningshøjskolen 1. august. Inge Mærkedahl har hyppigt været i medierne i forbindelse med problemerne omkring Arbejdsformidlingens Amanda-projekt, hvor hun har fastholdt at systemet grundlæggende er godt, men blot har nogle midlertidige indkøringsproblemer.

Som ny direktør er Preben Buchholdt konstitueret indtil videre. Han var direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen 93 - 95, netop da Amandaprojektet blev sat i gang. Han siger til TV2 Nyhederne, at "det nu gælder om at vise ledelse."

Oppositionen til begge sider spekulerer højlydt på, om fyringen af Inge Mærkedahl enten er et forsøg på at finde syndebuk eller aflede opmærksomheden fra arbejdsminister Ove Hygums. I så fald vil det ikke lykkedes, siger de samstemmende.



Amanda-"piloter" advarede!

I februar måned gennemførte Arbejdsformidlingen (AF) en test af Amanda-systemet hos AF-Roskilde, i et såkaldt pilot-projekt. Rapporten fra den viser ifølge projektdeltagerne, at der var mange ting galt med systemet. Der blev rapporteret omkring 200 forskellige fejl og uhentsigtsmæssigheder. Men i AF-ledelsen har man kraftigt nedtonet kritikken, og kun fremhævet de positive ting ved projektet, da man videresendte rapporten.



Ny KUC-formand

Et bredt politisk flertal bag Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen har vedtaget at indsætte Lauge Traberg Schmidt som ny formand i bestyrelsen for den selvejende institution Københavns Ungdomscenter. Lauge Traberg Schmidt er direktør i Red Barnet og medlem af Venstre. Indsættelsen af en ny formand sker for at redde alle KUC's ansattes motivation, der har lidt under usikkerheden som følge af den tidligere formands Poul-Erik Oppelstrups misbrug af sit firma-kreditkort.

Samtidig har det politiske flertal vedtaget, at alle de kommunalt finansierede, selvejende institutioner skal gennemgås for at finde ud af om der er forkerte forretningsgange i den kommunale kontrol, siden KUC-sagen kunne køre så længe uden at kommunen blev klar over ulovlighederne.



Bedemand politianmeldt

Københavns kommune har udvidet bedragerianklagerne mod en tidligere direktør i Arbejdernes Ligkistemagasin yderligere i dag. Tidligere blev firmaet afsløret i at have begravet 6 døde børn fra Rigshospitalet uden de nødvendige tilladelser og formodentlig ved hjælp af dokumentfalsk. Men nu er det omkring 1.000 begravelser i perioden 1996 til 1999 der er gennemgået, og i 600 af tilfældende har virksomheden krævet for høje omkostninger, uden at kunne dokumentere dette. Ialt drejer det sig om, at kommunen måske har udbetalt 1,2 mill. kr. for meget i begravelsesomkostninger. I forvejen var valget af Arbejdernes Ligkistemagasin stærkt omdiskuteret, fordi den bedragerianklagede direktør på dette tidspunkt sad i borgerrepræsentationen, og var socialdemokrat ligesom daværende sundhedsborgmester Lars Engberg, der var ansvarlig licentationen.



Dansk-kinesisk jubilæum

Det er i dag 50 år siden, at Danmark som en af de første lande anerkendte Kina's kommunistiske styre. Det blev fejret med taler og underholdning i Peking, hvor statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) deltog i begge dele. I sin tale sagde statsministeren, at det er Danmarks stærke ønske, at Kina bliver optaget i WTO snarest muligt. Det er vigtigt, at Kina bliver optaget fuldt ud i verdenssamfundet, fortsatte han. Senere forsøgte han sig i en duet med en kinesisk sangerinde i "Marken er mejet".



6 sigtet for Esbjerg-optøjer

Politiet i Esbjerg har sigtet 6 unge i forbindelse med optøjerne tidligt om morgenen den 16. april. 150 unge gik amok, væltede politibiler og kastede med molotovcocktails. Politiet havde ikke den rigtige tåregas på lager, og måtte tilkale hundepatruljer for at dæmpe balademagerne. 10 blev indlagt med hundebid og lignende. De følgende dage mente politiet i Esbjerg, at der havde været tale om planlagte og organiserede uroligheder, men det var der ikke tale om, fastlår politiet i dag.



Nabo-drab

Flere års nabostridigheder på en stille villavej i Smørumnedre, vest for København endte i går i en tragedie. En 58-årig pensionist skød og dræbte sin nabo. De nærmere detaljer er ikke oplyst, ud over at politiet er rystet over det skete. Det er så vidt det vides første gang i nyere tid, at nabostridigheder har ført til drab. Ikke at politiet ikke var klar over, at der var stridigheder. Man havde adskillige gange været ude for at "dæmpe gemytterne" som det hedder. Men mah havde aldrig forestillet sig, at det kunne udvikle sig på denne måde - og politiets muligheder for at gribe ind nabostridigheder betegnes som meget begrænsede. Man kan kun forsøge at forlig og eventuelt overtale de stridende parter til at søge andre myndigheder, f.eks. hegnsnævn.



Ahead til Frankrig

Danmarks største internet-konsulentfirma, Ahead, blev i går solgt til det franske konsulentfirma Valtech for 1,4 mia. kr. Ahead havde en omsætning på 63 mill. kr. sidste år, men havde budgeteret med en omsætning på 164 mill. kr. i år. Selv om der er tale om en overtagelse, hvor betalingen dog sker i form af Valtech-aktier, så skal skal flere af Aheads topledere nu til Frankrig og styre hele koncernen. Det gælder f.eks. Mikael Tinghuus, der bliver Valtech's nye finansdirektør. En af hovedaktionærerne i Ahead er tidligere konservativ politiker Jens Heimburger, der får titel af vicepresident i Valtech og sæde i bestyrelsen. Børsen skønner, at Jens Heimburger har tjent mellem 240 og 300 mill. kr. på handelen.


DilleSport


BADMINTON: Thomas/Uber Cup

i Kuala Lumpur, Malysia.

Indledende runde, Uber Cup, Pink gruppe

1. damesingle
   Camilla Martin, DEN - Ng Mee Fen, MAS
                                             11-0, 11-4

1. damedouble
   Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, DEN 
        - Lim Pek Siah/ Joanna Swee Ling Quay, MAS
                                             15-9, 15-4

2. damesingle
   Mette Sørensen, DEN - Wong Miew Kheng, MAS
                                             11-9, 11-1

2. damedouble
   Ann-Lou Jørgensen/Mette Schjoldager, DEN 
         - Ang Li Peng/Chor Hooi Yee, MAS
                                             8-15, 1-15

3. damesingle
   Mette Pedersen, DEN - Woon Sze Mei, MAS
                                             11-3, 11-4
Danmar vandt således 4-1. I morgen møder Danmarks herrer Indien i Thomas Cup finalens blå gruppe.

DilleSport special dækker Thomas/Uber Cup med resultater og kommentarer på på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/ThomasUber2000/index.htm



FODBOLD: M-Superligaen

(onsdag)          AGF - Silkeborg               2-1
                  AaB - AB                      0-2
                  Brøndby - OB                  2-1
                  Vejle - Herfølge              0-2
                  Viborg - FCK                  1-1
(torsdag)         Lyngby - Esbjerg              4-6



HÅNDBOLD: Ligaen kvinder

Der bliver spillet en omkamp på lørdag mellem Ikast og FIF af 3. kamp i 1/2-finalen. Ikast havde forsøgt at få omstødt DHFs beslutning i går om en omkamp, fordi Ikast ulovligt havde fået en timeout i overtiden. Ikasts protest gik på, at selve FIFs protest ikke var blevet indgivet korrekt, og at hændelsesforløbet ikke var korrekt beskrevet af dommere og officials. Bevismaterialet var TV-optagelser. Ikast protest blev afvist i dag.



Vejret

Sol over hele landet og temperaturer op til 14 - 23, lavest ved nordvente kyster p.g.a. pålandsvind.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2185 DKK,   1GBP     12,3550 DKK,   1DEM*     3,8117 DKK
100JPY     7,4819 DKK,   100ITL*   0,3850 DKK,   1AUD (1)  4,7841 DKK
1FRF*      1,1365 DKK,   1CHF      4,7939 DKK,   1CAD      5,4929 DKK
1IEP*      9,4659 DKK,   1NLG*     3,3829 DKK,   1EUR (4)  7,4550 DKK
100ESP*    4,481  DKK,   1NZD (1)  3,9275 DKK,   1SEK      0,9033 DKK
10BEF*     1,8480 DKK,   1NOK      0,9065 DKK,   100ISK   10,74   DKK  
100GRD     2,217  DKK,   1FIM*     1,2538 DKK,   1ZAR (2)  1,1525 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (2)  4,7356 DKK,   10THB (3) 2,2124 DKK
1HKD (2)   1,0520 DKK,   1MYR (2)  2,1579 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,940% -0,030 (6% - 2029), 5,730% -0,030 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 861,92 +3,56   KFX (mest omsatte aktier): 282,84 -0,80
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69