Naturdirektør går
Direktør i Danmarks Naturforening, Lone Johnsen forlader sin post med
omgående virkning. Det var resultatet af en daglangt møde i foreningens
bestyrelse i onsdags, men resultatet blev først meddelt medarbejderne og
offentligheden i dag. Der har i de sidste måneder været rejst kraftig
kritik af Lone Johnsen, og hun er blevet gjort ansvarlig for at der er
rod i regnskabet og et underskud på 3 mill. kr. Foreningen kæmper med en
stor medlemstilbagegang. Præsident i foreningen, Poul Henrik Harritz,
understreger dog overfor DR-TVA, at "ingen har taget af kassen" eller
noget i den retning.
Sunde danskere selvbedrag?
De undersøgelser, som viser at danskerne er blevet bedre til at spise
sundt, dvs. at de følger sundhedsmyndighedernes opfordring til at spise
mindre fedt, er højst sansynlig forkerte. Undersøgelserner er nemlig
basereret på spørgeskemaundersøgelser, hvor forsøgspersoner fortæller
om deres madvaner. Nu har seniorforsker, Berit Lilienthal Heitmann,
Center for Sygdomsforebyggelse, Københavns Amt Sygehus Glostrup,
imidlertid lavet en kontrol af, hvor ærlig man svarer. Tidligere kunne
man regne med, at 15% af besvarelserne var forkert, men nu viser Berit
Heitmanns sammenligning af 600 forsøgspersoner besvarelse med urinprøver
fra de samme, at fedtindtagelsen er uændret. Ifølge besvarelserne skulle
indtagelsen være faldet fra 42% til 37% siden 80'erne. Hun siger til DR,
at årsagen formentlig er, at danskerne har opfattet sundhedskampagnernes
budskab, men har svært ved at efterleve det i praksis. Men "alle vil
gerne fremstå som nogen, der har kontrol over tingene," og pynter derfor
lidt på svarene. Problemet er, at spørgeskemaundersøgelserne er den
eneste mulighed for at måle ændringerne i kostvaner i befolkningen.
Carlsberg ransaget
En stor aktionsgruppe på 13 mand, ledsaget af 2 uniformerede betjente,
mødte i går morges op på Carlsberg i Valby, og forlangte med en
dommerkendelse fra Byretten i København adgang til regnskaberne. Det var
en aktion, igangsat af EUs konkurrencekommisær, Mario Monti.
Ransagningen kommer efter tilsvarende ransagninger mod to andre,
europæiske bryggerier, Heineken og Interbrew, for ca. en måned siden.
Her blev der fundet dokumenter, der tydede på, at Carlsberg var med i en
kartellignende aftale om delingen af markedet i EU, Norge, Island og
Lichtenstein - også kaldet EØS-området. Carlsbergs koncernchef, Flemming
Lindeløv afviser anklagerne, og har givet aktionsgruppen fuld adgang til
alt materiale. Gruppen har arbejdet både torsdag og i dag fredag. 4 mand
er fra den danske Konkurrencestyrelse, der assisterer i denne sag.
Dansk Tivoli-løsning?
Adm. direktør, Bent Knie-Andersen, forsikringsselskabet Alm. Brand har
ifølge Børsen i går foreslået, at der dannes et dansk koncortium, som
kunne overtage aktieposter fra Carlsberg og Den Danske Bank.
Aktiesposterne udgør tilsammen en bestemmende andel, og Carlsberg har de
sidste måneder søgt efter en køber, fordi man selv har brug for penge
til at opkøbe andre bryggerier for. Ideen er åbenbar så god, at selv
Carlsberg er med på at gå ind i koncortiet - selvfølgelig med en lille
andel. Flere andre danske investorer har vist interesse for ideen.
Risikoen for at Tivoli kommer på udenlandske hænder er ret stor. En række danske interessenter meldte sig straks det forlød, at Carlsberg ville sælge ud - men stort set alle har officielt trukket sig tilbage. Fælles for dem alle er, at de ikke ville den pris, som Carlsberg forventede. [Ifølge Børsen i dag er Carlsbergs pludselige interesse for at sælge til et dansk koncortium frygten for et dårligt image, hvis Tivoli bliver "disneyficeret" af en udenlandsk ejer.9
Nasra og Nidal
To børns skæbne i det danske socialsystem har fået politikere til at gå
i gang med at finde ud af hvordan børns rettigheder kan forbedres. Nasra
og Nidal blev som 1 henholdsvis 2 årige tvangsfjernet fra forældrene,
der var palæstinensiske flygtninge. Tvangsfjernelsen skete efter
vanrøgt af bl.a. Nasra, der er næsten blind. I 6 år boede de hos de
samme plejeforældre indtil for et år siden. Da var den biologiske mor
flyttet tilbage til Jordan, og faderen til Københavns kommune. Da han
også ønskede at flytte til Jordan, gik han til Børne- og Ungdomsudvalget
i Københavns kommune og krævede børnene udleveret. Det fik han - blandt
andet på baggrund af en skriftlig erklæring fra de jordanske myndigheder
om, at børnene var tilmeldt et behandlingsprogram. Der forelå godt nok
en henstilling fra Den Sociale Ankestyrelse om, at børnene ikke burde
returneres til forældrene. Børnene blev sendt tilbage til Jordan sammen
med faderen april sidste år.
I dag kan man konstatere, at børnene, der stadig ikke forstår arabisk, ikke er kommet i skole eller under behandling, og lever under fattige forhold i Amman. Til DR-TV siger faderen, at han ikke har råd til at sende dem i specialskole, fordi han kun har sin danske socialhjælp (Han er flyttet tilbage til Danmark).
Politikere fra SF, CD og Kristeligt Folkeparti vil have socialminister Henrik Dam Kristensen til at fremsætte lovforslag om at Den Sociale Ankestyrelse kan omgøre sager, som de kommunale myndigheder afgør med hjemgivelser til udlandet. Henrik Dam Kristensen mener ikke, at det er nødvendigt med et lovforslag. Han sagde onsdag, at det var Børne- og Ungeudvalget i København, der traf en forkert beslutning.
Vejret
Endnu en solrig og tør dag i Danmark. Temperaturer 14 - 21 graders
varmer - køligere ved kyster med pålandsvind.
Finansmarkederne
1USD 8,3090 DKK, 1GBP 12,7608 DKK, 1DEM* 3,8103 DKK 100JPY 7,7162 DKK, 100ITL* 0,3849 DKK, 1AUD (1) 4,9222 DKK 1FRF* 1,1361 DKK, 1CHF 4,8070 DKK, 1CAD 5,5581 DKK 1IEP* 9,4625 DKK, 1NLG* 3,3817 DKK, 1EUR (4) 7,4523 DKK 100ESP* 4,479 DKK, 1NZD (1) 4,0875 DKK, 1SEK 0,9176 DKK 10BEF* 1,8474 DKK, 1NOK 0,9173 DKK, 100ISK 10,89 DKK 100GRD 2,216 DKK, 1FIM* 1,2534 DKK, 1ZAR (2) 1,2216 DKK 100PTE* 3,717 DKK, 1SGD (2) 4,8529 DKK, 10THB (3) 2,192 DKK 1HKD (2) 1,0437 DKK, 1MYR (2) 2,2025 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,940% +0,090 (6% - 2029), 5,860% +0,120 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 865,29 -9,77 KFX (mest omsatte aktier): 288,12 -1,71 Pr. 30/12: 774,66 255,69