Torsdag, 4. maj 2000 23:38 (DNT)


Brev-virus også i Danmark

Den famøse "computervirus" med det misvisende - men lokkende - navn "I love You" - har også slået hårdt ned i Danmark. Store og kendte virksomheder som TV2, Novo Nordisk, Folketinget, DR har haft postsystemerne ude af drift i timevis i dag. Den rammer kun PC-brugere, der kører Microsoft Outlook Express, men kan på disse maskiner forårsage en del skade. [Vi modtog den her på redaktionen via en presse-liste. Man vore systemer ikke er MS-baserede, slap vi med skrækken. Indtil nu har vi kun modtaget denne ene - andre vi har talt med nåede op på 30 breve fra forskellige afsendere. Den såkaldte orm kører et lille program, der læser postdistributionslisterne i Outlook Express, og sender sig selv videre til alle på listen. Så skulle man endnu ikke have hørt det, så lad være med at kigge på post, hvor der står "I love You" i overskriften, hvis man er i farezonen. Og generelt bør man aldrig åbne vedhæftede filer, der er programmer, med mindre man er sikker på, at det er et program man har ventet på - OG at man har installeret virusscanner. Network Associates danske hjemmeside har allerede opdateringer, der sikrer mod denne virus. Se:
http://www.mcafee.dk/
Ironisk nok kommer angrebet netop dagen efter, at DR-TV sendte programmet Rapporten, der fortalte om 2 danske kvinder, der var blevet udsat for chikane af hackere, der havde fået adgang til deres private PC'er. Rapporten konkluderede, at leverandøren af styresystemet Windows havde undladt at gøre noget ved sikkerheden.]



Dræbt under militærøvelse

En 22-årig konstabel blev dræbt og en anden 22-årig blev hårdt kvæstet ved en ulykke på de militær øvelsesterræn ved Oxbøl. En 40 tons leopard kampvogn påkørte at endnu ukendte grunde en jeep, hvor de to konstabler sad. Forsvarets køretøjssagkyndige auditører er gået i gang med at finde ud af hvad der skete, og om der lå tekniske problemer bag ulykken. 1.400 deltog i en stor militærmanøvre, der markerer afslutningen på uddannelse til officerer for en lang række unge.



KUC-skandale: 4 politianmeldt

Kultur- og Fritidsudvalget i København vedtog i aften enstemmigt, at de ville indgive politianmeldelse mod 4 nuværende og tidligere medarbejdere i den selvejende institution Københavns Ungdomscentre (KUC) for ulovligt at have finansieret privatforbrug via KUC's midler. Anmeldelsen kom på foranledning af Kulturborgmester Hans Thustrup Hansen (K) og beslutningen var som han havde håbet enstemmigt. Det skele på grods af, at 3 af bestyrelsesmedlemmerne i KUC også sidder i Kultur- og fritidsudvalget. Den tidligere bestyrelsesformand i KUC og hovedmistænkt i sagen, siger til DR, at han nu er tilfreds med, at det bliver retten - ikke medierne, der skal køre sagen. "Nu får jeg i det mindste en sigtets rettigheder.



Arkivadgang til besættelsestiden lettet

I går vedtog Folketinget med stort flertal, bestående af alle partier, undtagen Enhedslisten, SF og Dansk Folkerparti, at adgangen til arkivmaterialet skulle lettes betydeligt. Ofte er historikere blevet afvist, når de har henvendt sig om bestemte aktstykker, fået besked om, at det endnu ikke kan offentliggøres. Begrundelsen har været forskellige, og det har efterladt mange frustrationer - og mytedannelser. Hensynet til fremmede magter og hensynet til nulevende personer er ofte blevet hørt, på trods af, at politikerne over en bred front længe har krævet en friere adgang for historikerne til at fortælle besættelsestidens historie.



Hvidbog om den kolde krig

Venstre, konservative og CD har længe være utilfredse med, at de ikke kan få oplyste samtlige østeuropæiske angrebsplaner for Danmark, selv om arkiverne rundt omkring i de tidligere kommunistiske lande efterhånden var blevet åbnet. Derfor indrømmede statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at tiden var inde til at lave en omfattende gennemgang af de åbnede arkiver for at dokumentere "Den Ydre Trussel" mod Danmark, dvs. militære angrebsplaner o.s.v. Gennemgangen skal laves af Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI. De 3 partier har også ment, at de indre fjender skal undersøges - altså hvem der arbejde sammen med de kommunistiske diktaturer, vendt mod Danmark. Det mener Poul Nyrup Rasmussen allerede sker i den såkaldte PET-undersøgelse.



Vejret

Vejret stort set uændret - solrig og temperaturer 14 - 21 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,3640 DKK,   1GBP     13,0141 DKK,   1DEM*     3,8108 DKK
100JPY     7,6365 DKK,   100ITL*   0,3849 DKK,   1AUD (1)  4,9149 DKK
1FRF*      1,1362 DKK,   1CHF      4,8256 DKK,   1CAD      5,5993 DKK
1IEP*      9,4636 DKK,   1NLG*     3,3821 DKK,   1EUR (4)  7,4532 DKK
100ESP*    4,479  DKK,   1NZD (1)  4,0756 DKK,   1SEK      0,9204 DKK
10BEF*     1,8476 DKK,   1NOK      0,9215 DKK,   100ISK   10,94   DKK  
100GRD     2,217  DKK,   1FIM*     1,2535 DKK,   1ZAR (2)  1,2197 DKK
100PTE*    3,718  DKK,   1SGD (2)  4,8237 DKK,   10THB (3) 2,173  DKK
1HKD (2)   1,0639 DKK,   1MYR (2)  2,1823 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, MYR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,850% +0,070 (6% - 2029), 5,740% +0,050 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 875,06 -6,33   KFX (mest omsatte aktier): 289,83 -4,18
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69