Fredag, 28. April 2000 24:48 (DNT)


Minister fyrer direktør

Fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) fyrede i dag direktøren i Fødevaredirektoratet, Ole Kopp Christensen. Hun placerede dermed en stor del af ansvaret for, at direktoratet i løbet af de sidst 3 år har oparbejdet et underskud på næsten 100 mill. kr. Ole Kopp Christensen har tidligere på ugen hævdet, at han allerede i 1997 sendte et notat til fødevareministeriet, hvori han skrev af den planlagte sammenlægning af de kommunale levnedsmiddelkontroller, Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet til en landsdækkende, statslig myndighed ikke ville kunne lade sig gøre inden for de fastsatte budgetrammer. Til det sagde Ritt Bjerregaard i dag, at ingen af ministeriets embedsmænd kendte til notatet - og at det iøvrigt ikke var relevant i den her sammenhæng. Der var rod i direktoratets regnskab, og den øverst ansvarlige for det er direktøren - sådan er reglerne nu en gang, sagde hun. Den fyrede direktør er overført til andet arbejde i ministeriet.

Folketingets fødevareudvalg vil have sagen undersøgt, og har bedt Rigsrevisionen undersøge påstandene. Hvis minsteriet har foretaget sig noget ulovligt, er det daværende fødevareminister Henrik Dam Kristensens (S) ansvar.

Ritt Bjerregaard er dog heller ikke helt uden problemer i sagen. Hun har nemlig foreslået, at underskuddet skal dækkes ved besparelser og salg af bygninger. Det er direktoratets hovedkvarter i Slagelse, som ministeren ønsker at sælge, hvorefter direktoratet kan leje sig ind. Hun foreslår også, at der spares 50 administrative stillinger væk. Det skal hun forklare overfor regeringspartierne og ikke mindst socialdemokrater vil vide, om "det er socialdemokratisk politik at sælge ud af statens ejendom?" Oppositionen vil desuden have at vide, om nedskæringerne på nogen måde går ud over kvaliteten af fødevarekontrollen.



PFA-sag slutter

I dag var det sidste møde i retsagen mod tidligere direktør for PFA-byg, Rasmus Trads og entreprenør Kurt Thorsen i den såkaldte PFA-sag. De to står anklaget for - i fælleskab - at have forfalsket garantier for 3,7 mia. kr., der skulle bruges til at sikre finansieringen af Kurt Thorsens plan om at lave en kæmpe finansimperium. Rasmus Trads har indrømmet at have lavet garantierne under indstruks fra Kurt Thorsen, mens sidstnævnte nægter ethvert kendskab til forfalskningerne. I dag var det Kurt Thorsens anden forsvarer, advokat Henrik Sanders, der procederede for en frifindelse. Henrik Sanders lagde især vægt på at kritisere politiet for en række fejl, begået under forberedelserne til retsagen. Blandt andet var Rasmus Trads hjem aldrig husundersøgt - og et af sagens hovedvidner fik tilsendt en detaljeret forhørsprotokol.

Anklageren sluttede af, og hun krævede begge dømt skyldig og idømt straffe på 6 års fængsel til hver.

Dommen falder 14. juni.



Uro i Dansk Folkeparti

"Ledelsen er direkte diktatorisk", siger en tidligere amtsformand for Dansk Folkeparti, Dorrit Bagger-Hansen, til DR-TVA. En anden amtsformad, medlemmer af et byråd og en partibestyrelse har også i den senere tid forladt partiet, sammen med Dorrit Bagger-Hansen. Det er især personspørgsmål - hvem der må opstille hvor, som har fået konflikterne til at bryde ud. Intern kritik, som slipper ud i pressen, bliver der også slået hårdt ned på. Kristian Thulesen Dahl forsvarer den håndfaste styring med, at det er et ungt parti, der derfor må have nogle strammere retningslinier.



Kosova-lov ophævet

Den særlige lov, der har givet kosova-albanere midltertidig flygtningestatus i Danmark blev ophævet i dag. 2.800 har opholdt sig i Danmark inden for det sidste års tid. Fremover skal den almindelige asyllov bringes i anvendelse, men det er de færreste der på baggrund af den vil kunne få opholdstilladelse i Danmark. 1.800 befinder sig stadig i Danmark, men de er på vej til at vende hjem - 1.000 er allerede taget af sted. Indenrigsminister Karen Jespersen (S) siger til DR, at flygtningene alle ønsker at vende hjem så snart det er muligt, derfor er der ingen grund til at opretholde særloven.



Etisk råd: Proteser må genbruges

Krematoriers medvirken til genbrug af metaller fra afdøde må kun ske under særlige, etiske regler. Det var resultatet af de overvejelser, som Etisk Råd på anmodning fra Kirkeminister Margrethe Vestager har foretaget. Reglerne, man er kommet frem til siger, at store proteser - f.eks. hofter - som ikke kan komme i urnen, må godt smeltes om, men kun sålænge at ingen tjener penge på det. Alt andet skal forblive sammen med asken fra afdøde. Margrethe Vestager erklærer sig fuldstændig enig i rådets anbefaling, og vil snarest fastlægge de præcise regler. Debatten startede, da Dansk Krematorieforeninge havde indgået aftale med et hollandsk firma, som havde specialseret sig udvinde og genbruge protesemetal.



Chippendales i slagsmål

Den amerikanske mande-strippergruppe Chippendales blev i går indvolveret i et slagsmål på et hotel i København. Angiveligt startede slagsmålet, fordi en 16 årig pige følte sig krænket. Hun havde været publikum til aftenensforestilling og var blevet inviteret op på scenen som en del af showet. Senere var hun sammen med en veninde dukket op på det hotel, hvor Chippendales holder til. Her skulle en af stripperne havde krænket hende, hvorefter hun tilkaldte venner via mobiltelefon. Et tæskehold på 10 mand mødte op - og stod over for et tilsvarende antal Chippendales. Slagsmålet blev afbrudt, da politiet dukkede op, tilkaldt af hotellets personale. Ingen kom tilsyneladende alvorligt til skade, og Chippendales Danmarksturne fortsatte i dag.



Et dødsfald

Operasangeren og komponisten Kim Borg er død, 80 år gammel. Han var født i Finland, og opnåede stor berømmelse verden over i 50'erne og 60'erne som basbaryton. Fra 1972 - 1989 var han professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.


DilleSport


BADMINTON: EM i Glasgow

Dagens semifinaler (MXD - Mixeddouble, DS - Damesingle, HS - Herresingle, HD - Herredouble og DD - Damedouble)

MXD: Jon Holst-Christensen/Ann Jørgensen, DEN 
                   - Michael Søgaard/Rikke Olsen, DEN
                                        5-15, 15-13, 3-15

MXD: Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN 
                   - Chris Bruil/Erica van den Heuvel, NED
                                           15-8, 15-9 

DS: Camilla Martin, DEN - Kelly Morgan, WAL
                                        4-11, 11-6, 11-1 

HS: Kenneth Jonassen, DEN - Poul Erik Høyer,
DEN
                                        8-15, 15-5, 15-8 

HS: Peter Gade, DEN - Richard Vaughan, WAL 15-3, 15-4 

DS: Mette Sørensen, DEN - Marina Andrievskaya, SWE
                                           7-11, 4-11 

DD: Rikke Olsen/Helene Kirkegaard, DEN 
                  - Nicole van Hooren/Lotte Jonathans, NED
                                           15-6, 15-1 

DD: Marina Yakusheva/Irina Rusljakova, RUS 
                  - Donna Kellogg/Jo Goode, ENG
                                          13-15, 13-15 

HD: Robert Mateusiak/Michal Logosz, POL 
                  - Pär Gunnar Jønsson/Peter Axelsson, SWE
                                       6-15, 15-10, 11-15 

HD: Jens Eriksen/Jesper Larsen, DEN 
                  - Simon Archer/Nathan Robertson, ENG
                                        15-13, 7-15, 15-3
Så i finalerne i morgen er der dansk deltagelse i alle 5 - og mixeddouble og herresingle er rent danske opgør.

DilleSport Special følger løbende kampene på adressen:

http://www.dillesport.dk/sportspc/em2000badm/index.htm



Vejret

En solrig dag med få skyer - dog flest i formiddags. Temperaturer op til 15 - 24 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,2080 DKK,   1GBP     12,8606 DKK,   1DEM*     3,8118 DKK
100JPY     7,7026 DKK,   100ITL*   0,3850 DKK,   1AUD (1)  4,7716 DKK
1FRF*      1,1366 DKK,   1CHF      4,7471 DKK,   1CAD      5,5587 DKK
1IEP*      9,4663 DKK,   1NLG*     3,3831 DKK,   1EUR (4)  7,4553 DKK
100ESP*    4,481  DKK,   1NZD (1)  3,9446 DKK,   1SEK      0,9157 DKK
10BEF*     1,8481 DKK,   1NOK      0,9166 DKK,   100ISK   10,85   DKK  
100GRD     2,218  DKK,   1FIM*     1,2539 DKK,   1ZAR (2)  1,1900 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (2)  4,7435 DKK,   10THB (3) 2,141  DKK
1HKD (2)   1,0393 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,740% -0,020 (6% - 2029), 5,650% -0,010 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 865,32 -3,52   KFX (mest omsatte aktier): 286,40 -6,08
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69