Torsdag, 27. April 2000 23:42 (DNT)


Rod i Fødevaredirektoratet

Fødevaredirektoratet, som administrerer den statslige fødevarekontrol, står og mangler 100 mill. kr. Hvor pengene er blevet af - og hvorfor - er ikke helt klart. Fødevareministeriet, som fører tilsyn med direktoratet, siger at det skyldes rod i regnskabet, mens direktør Ole Koch Christensen, Fødevaredirektoratet, ifølge Berlingske Tidende allerede i 1997 skrev til ministeriet og advarede om, at den dengang planlagte sammenlægning af de kommunale levnedsmiddelkontroller til et statsligt system ikke kunne ske inden for de økonomiske rammer. Dette notat er aldrig kommet til Folketingets fødevareudvalg, og derfor ønsker et flertal der nu en undersøgelse af, hvem der har ansvaret. Det kan ramme tidligere fødevareminister, nuværende socialminister Henrik Dam Kristensen (S). Den nuværende fødevareminister Ritt Bjerregaard (S) mener dog, at ansvaret for for økonomien ligger hos ledelsen i Fødevaredirektoratet og overordnet hos - Ole Koch Christensen.



Højsteret: Ingen udvisning

Højesteret stadfæstede i dag en byretsdom fra Odense, hvor en 24-årig tyrkisk statsborger, der er født og opvokset i Danmark, fik 3 1/2 års fængsel for røveriske overfald på ældre og svagelige i Vollsmose, en forstad til Odense. Landsretten havde i sin behandling af sagen tilføjet en udvisning for bestandig, efter udstået straf. Det mente Højesteret imidlertid ikke ville være passende i det konkrete tilfælde. Manden havde levet hele sit liv i Danmark, talte og skrev dansk. Hans familie boede her, og han havde stort set aldrig været i Tyrkiet, ligesom han ikke havde kontakt med familie der. Det ville derfor være en overtrædelse af menneskerettighedernes artikel 8, hvis manden blev udvist.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, kalder dommen i dag for "skandaløs", og vil nu have justitsminister Frank Jensen i samråd, fordi han finder at domstolene - og især højesteret - ikke viser respekt for Folketingets beslutninger, når den gentagne gange omstøder udvisningsdomme. Han mener, at det kan være nødvendtigt at stramme loven yderligere, så domstolene i kan være i tvivl. [Af 14 sager om udvisning i forbindelse med anden straf har Højesteret kun accepteret 2 tilfælde.]



OOA lukker ned

Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA) nedlægger sig i løbet af en månedstid. Der et to væsentlige grunde: Dels er det ikke længere muligt at skaffe aktivister til at bemande kontorer - dels har man stort set vundet. OOA blev dannet for at bekæmpe atomkraft i Danmark - hvilket lykkedes. De sidste par år har kampen udelukkende gået på at få Barsebäk kraftværket overfor København lukket. Første reaktor er lukket, mens den 2. og sidste følger efter til næste år. OOA's hjemmeside viderføres - og rettighederne til det verdensberømte gule kampagnelogo ATOMKRAFT - NEJ TAK - bliver overført til World Information Servise on Engergy, WISE, i Amsterdam. Det er et netværk, som indtægter fra det patenterede mærke har finansieret siden 1978.

[OOA's hjemmeside kunne godt trænge til lidt opdatering - der står nemlig ikke noget om nedlæggelsen. Adressen er ellers:]

http://www.ooa.dk/



PFA-sag: Thorsens forsvar

I dag var det Kurt Thorsens forsvarer, advokat Ebbe Mogensens tur til at procederer i PFA-sagen. Som ventet var Ebbe Mogensens påstand klar: Kurt Thorsen er helt uskyldig i anklagerne om at medvirke til dokumentfalsk for over 3,5 mia. kr. Ingen vidner havde set Kurt Thorsen lave forfalskningerne. Den egentlige skurk var den medanklagde, Rasmus Trads, som selv havde fundet på at lave de falske garantier, i håb om enten at få en direktørpost i Thorsens planlagte finansgigant, eller i håb om at efterfølde André Lublin på posten som adm. direktør for PFA. Man kunne højst - mente Ebbe Mogensen - karakterisere Kurt Thorsen som glemsom, ustruktureret og naiv i hans omgang med Rasmus Trads og PFA.

I morgen er sidste mødedag i retten, hvor Ebbe Mogensen afslutter sin fremlæggelse og anklageren får de sidste par bemærkninger.



SF tæt på at vælte Nyrup?

Ifølge flere anonyme kilder i SF og Socialdemokratiet, var SF tæt på at stille mistillidsvotum til regeringen under Udenrigspolitisk Nævns behandling af den såkaldte fax-sag. Det var diskussionen om omstændighederne omkring Danmarks tilslutning til de politiske sanktioner, som 14 europæiske lande rettede mod Østrig. Ifølge kilderne, der har udtalt sig til Ekstra-Bladet, fik Holger K. Nielsen mandat til at fremsætte et mistillidsvotum, fordi han var blevet vred over Poul Nyrup Rasmussens "arrogante optræden". SFs gruppeformand Jes Lund tog derefter kontakt til Ole Løvig Simonsen (S), og sagen endte med at Poul Nyrup Rasmussen accepterede "en næse" i Folketinget for ikke at have forsinket Østrigs-sagen, så Udenrigspolitisk Nævn kunne have behandlet den.



GN Store Nord køber ind

GN Store Nord har for 3,1 mia. kr købt den amerikanske producent af høreapparater, Beltone Electronics Corporation. Beltone overtog Philipskoncernens høreapparatafdeling sidste - den er også med i købet. GN Store Nord købte også sidste amerikanske ReSound og lagde den sammen med sit eget selskab Danavox. Efter købet er GN ReSound / Beltone verdens næststørste producent af høreapparater, kun marginalt mindre end Siemens. Men måske mere interssant i den sammenhæng er, at 3 ud af verdens 5 største virksomheder inden for området er danske. Nr. 4 er Oticon og nr. 5 er Widex.

Handelen er betinget af myndighedernes godkendelser - både i USA og Europa.



Renten hæves

Nationalbanken fulgte i dag Den Europæiske Centralbank og hævede renten med 1/4 procentpoint. Det skete for alle de vigtigste renter. Stigende renter hos Nationalbanken betyder normalt også højere renter i bankerne, men det er endnu usikkert, om det vil ske denne gang. Rentestigningen i Europa kommer på et tidspunkt, hvor Euroen er nede på laveste niveau siden introduktionen i januar 1999. Danmark er ikke med i Euro'en - det skal der stemmes ja eller nej til 28. september i år - men følger en fastkurspolitik, der betyder at man gør det samme som centralbanken, selv om Danmark ifølge et af de 4 EU-forbehold ikke må deltage i beslutningsprocessen omkring Euro-politikken.


DilleSport


BADMINTON: EM i Glasgow

Damesingle - 1/4-finaler
Camilla Martin, DEN - Lonneke Jannsen, NED
                                           11-0, 11-0

Mette Pedersen, DEN - Marina Andrievskaia, SWE
                                           5-11, 1-11 

Mette Sørensen DEN - Elene Nozdran, UKR
                                        5-11, 11-2, 11-7 
Camilla Martin og Mette Sørensen videre

Herresingle - 1/4-finaler

Peter Gade, DEN - Tomas Johansson, SWE
                                        15-1, 11-15, 15-5 

Poul Erik Høyer, DEN - Jens Roch, GER
                                           15-1, 15-2 

Kenneth Jonassen, DEN - Rasmus Wengberg, SWE
                                           15-5, 15-12 

Poul Erik Høyer møder Kenneth Jonassen i 1/2-finalen, mens Peter Gade skal møde Richard Vaughan, WAL.

Damedouble - 1/4-finaler

Rikke Olsen/Helene Kirkegaard, DEN - Ella Karachkova/Anastasia Russkikh, RUS
                                           15-8, 15-5 

Ann-Lou Jørgensen/Mette Schjoldager, DEN - Marina Yakusheva/Irina Rusljakova, RUS
                                           12-15, 8-15 
Rikke Olsen/Helene Kirkegaard til 1/2-finalen

Herredouble - 1/4-finaler

Martin Lundgaard/Lars Paaske, DEN - Robert Mateusiak/Michal Logosz, POL
                                       15-12, 10-15, 15-17 

Jens Eriksen/Jesper Larsen, DEN - Michael Helber/Bjørn Siegemund, GER
                                           15-13, 15-9 
Jens Eriksen/Jesper Larsen videre til 1/2-finalen

Mixeddouble - 2 runder blev spillet i dag

1/8 finale: Michael Søgaard/Rikke Olsen, DEN 
                     - Alexandr Russkikh/Anastasia Russkikh, RUS
                                           15-3, 15-6 

1/4 finale: Michael Søgaard/Rikke Olsen, DEN - Chris Hunt/Donna Kellogg, ENG
                                        12-15, 15-6, 15-8 

1/8 finale: Jon Holst-Christensen/Ann Jørgensen, DEN 
                     - Kenny Middlemiss/Kirsteen McEwan, SCO
                                           15-2, 15-9 

1/4 finale: Jon Holst-Christensen/Ann Jørgensen, DEN 
                     - Ian Sullivan/Gail Emms, ENG
                                           15-3, 15-9 

1/8 finale: Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN 
                     - James Anderson/Sara Sankey, ENG
                                           15-2, 15-0

1/4 finale: Jens Eriksen/Mette Schjoldager, DEN 
                     - Vladislav Druzchenko/Victoria Evtoushenko, UKR
                                           15-6, 15-9 
Jon Holst-Christensen/Ann Jørgensen møder Michael Søgaard/Rikke Olsen i 1/2-finalen, mens Jens Eriksen/Mette Schjoldager møder Chris Bruil/Erica van den Heuvel, NED.

1/2-finalerne spilles imorgen og kan følges på DilleSport Special:

http://www.dillesport.dk/sportspc/em2000badm/index.htm



FODBOLD: K-Elitedivision

(torsdag)         FB - Hillerød           5-0



Vejret

Efter en del byger og torden på Fyn og i Østjylland tidligt i morgen blev dagen som helhed igen en sommerlignende dag, med sol - mest i de østlige egne. Temperaturer op til 16 - 23 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       8,0948 DKK,   1GBP     12,7542 DKK,   1DEM*     3,8122 DKK
100JPY     7,6184 DKK,   100ITL*   0,3851 DKK,   1AUD (1)  4,7767 DKK
1FRF*      1,1367 DKK,   1CHF      4,7376 DKK,   1CAD      5,4832 DKK
1IEP*      9,4673 DKK,   1NLG*     3,3834 DKK,   1EUR (4)  7,4561 DKK
100ESP*    4,481  DKK,   1NZD (1)  3,9482 DKK,   1SEK      0,9106 DKK
10BEF*     1,8483 DKK,   1NOK      0,9125 DKK,   100ISK   10,79   DKK  
100GRD     2,219  DKK,   1FIM*     1,2540 DKK,   1ZAR (2)  1,2051 DKK
100PTE*    3,719  DKK,   1SGD (2)  4,7513 DKK,   10THB (3) 2,136  DKK
1HKD (2)   1,0404 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,760% +0,010 (6% - 2029), 5,690% +0,010 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 868,84 +28,26  KFX (mest omsatte aktier): 292,48 +9,65
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69
Den danske fondsbørs gik stik imod de internationale tendenser i går. Aktieindeksene steg kraftigt - ført an af tele- og IT-aktier.